Fredag på Folkemødet: Likeability – Hvad er det?

Lærer og meningsdanner Mikkel Gram fører os videre ind i kernen af Folkemødet set med lærerøjne. Hvorfor er KLF i det hele taget tilstede på Folkemødet?

Tema | Af: Mikkel Gram 15. juni 2018
Tana Kocyigit er lærer og TR på Strandpark Skolen i Sydhavn. Hun har før været med KLF til Folkemøde. Foto: Julie Svensson
Tana Kocyigit er lærer og TR på Strandpark Skolen i Sydhavn. Hun har før været med KLF til Folkemøde. Foto: Julie Svensson

Dette er en næsten dugfrisk rapport fra lærer og meningsdanner Mikkel Gram, der deltager i Folkemødet sammen med KLF.

Før det rigtig går løs fredag formiddag, er vi samlet ved Kolonien Naboen, hvor KLF’s delegation bor under Folkemødet. Det er en skøn samling af 50 lærere, tillidsrepræsentanter, meningsdannere og dele af KLF’s bestyrelse. Det første punkt i dagens program er et kursus i ”likeability”. Anne Lindegård, som er konsulent i KLF, skaber på kurset en livlig dialog om lærernes mulighed for at åbne op og skabe kontakt. Men hvad er ”likeability” egentlig?

"Likeability er en tænkning. Det er ikke en teori. Det er en tænkning om en måde at være udbytterig. En måde at være i kontakt med andre mennesker på. Likeability er noget med at være en, man kan lide. Andre mennesker vil gerne tale med dem, de umiddelbart fatter sympati for. Og hvordan skaber man den situation? Med henblik på noget, der er vigtigt. Det handler om, hvordan man opnår den kontakt ved at være lydhør og andre dermed kan være lydhør over for mig," fortæller Anne Lindegård.

LÆS OGSÅ: KLF'er søger lærernes sjæl på Folkemødet

Formålet med kurset fredag morgen, er at klæde lærerne på til at skabe kontakt med andre på Folkemødet. Men det er ikke kun under Folkemødet, pointerer Anne. ”Likeability” kan være relevant for alle faggrupper, og der er et behov for at åbne op og lukke folk ind. Det kan fremme en positiv anseelse i befolkningen og et bedre indblik i selve lærergerningen. Det er også en væsentlig grund til, at KLF er repræsenteret til Folkemødet. At møde folk og skabe dialog. At lukke folk ind og lytte. Men hvad siger lærerne selv? Jeg spørger Tana Kocyigit, som er tillidsrepræsentant på Strandpark Skolen, om hun tænker over lærernes anseelse i samfundet:

"Jeg tænker ikke så meget over det mere. For er der en forståelse for det? Forstår folk vores situation, når det kommer til stykket? Hvad vil det sige at være lærer? Hvad vil det sige at undervise og beskæftige sig med børns faglighed, trivsel og fremtid? Jeg bruger ikke rigtig energi på at tænke over det mere. Men jeg mener dog, at det er strategisk vigtigt at være velanset i befolkningen. Det er en magtfaktor, der motiverer til at kæmpe den nødvendige kamp."  

Thomas Poulsen er lærer på Grøndalsvængets Skole og medlem af KLF's bestyrelse. Foto: Julie Svensson
Thomas Poulsen er lærer på Grøndalsvængets Skole og medlem af KLF's bestyrelse. Foto: Julie Svensson

For Thomas Poulsen, lærer og bestyrelsesmedlem i KLF, er der ingen tvivl:

"Jeg tror, vi har en langt bedre anseelse i dag end 2013. Det skyldes, at vi lykkedes med opgaven efter 2013, og det har skabt respekt i befolkningen. I vores professionelle virke har vi derfor ikke tabt anseelse. Men hvis vi skal kigge indad, kan vi også være lidt klynkende. Vi hænger stadig fast i den samme fortælling. Men vi har nu muligheden for at skabe en ny fortælling. Kommissionen kan også være med til skabe denne nye fortælling. Den skal pege fremad og ikke tilbage til, hvordan det var engang."

LÆS OGSÅ (fra sidste års Folkemøde): Lærere på Folkemødet: "Det ville være mærkeligt, hvis vi ikke var her"

Jeg tænker, at denne nye fortælling starter godt. For efter en kort bustur til Allinge, kaster delegationen sig ud i en energisk dialog med de mange gæster foran huset ved Danmarks Lærerforening. Her kan de nysgerrige forbipasserende prøve kræfter som lærer gennem virtual reality. De kan teste deres viden om folkeskolen med en quiz, mens lærerkoret byder op til sang. Debatten mellem Anders Bondo og Merete Riisager kører på fuldt tryk i baggården. Det er i sandhed det perfekte sted at skabe den nye fortælling.

Hvem er Mikkel Gram?

Mikkel Gram  arbejder til daglig som lærer og kommunikationsansvarlig på Randersgades Skole i København. Han blev lærer fra Zahles Seminarium i 2005 og læste derefter MA i professionel kommunikation på Roskilde Universitet. Ud over lærerjobbet har han en fortid som kommunikations- og pressemedarbejder i henholdsvis Berlingske lokalaviser, Politikens Lokalaviser, Mannaz A/S samt AKKS (Amatørernes Kunst og Kultur Samråd). Mikkel Gram har deltaget på lærernes meningsdanneruddannelse i år og skriver fast i Politiken Skoleliv. Under Folkemødet skriver Mikkel Gram som blogger for KLFnet.dk

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.