Specialskoletillidsfolk: ”Nu er det slut med at tie”

Elever, som reagerer meget voldsomt på manglende struktur, ringe vilkår for den nødvendige forberedelse og en nedgang på næsten 20 lærerårsværk på to år. På specialskolen Fensmarkskolen føler lærertillidsrepræsentanterne, at det er svært at holde kvaliteten højt, når området igen og igen rammes af besparelser – og nu bør det være nok, mener de.

Nyhed | Af: Jennifer Jensen 08. juni 2016
Fensmarksskolens tillidsrepræsentant Mads Peder Søe (th) og tillidsrepræsentantsuppleant Keld Mørch Andersen er utilfredse med, at de ikke længere kan levere den kvalitet til eleverne, de gerne ville, fordi der af flere omgange er sket store besparelser p
Fensmarksskolens tillidsrepræsentant Mads Peder Søe (th) og tillidsrepræsentantsuppleant Keld Mørch Andersen er utilfredse med, at de ikke længere kan levere den kvalitet til eleverne, de gerne ville, fordi der af flere omgange er sket store besparelser på specialområdet. Foto: Jennifer Jensen

I starten af maj sendte tillidsrepræsentanterne fra de københavnske specialskoler et brev til kommunens borgerrepræsentation, hvor de skitserer de store kvalitetsproblemer, de oplever, fordi området er blevet beskåret kraftigt over de seneste fem år. Her kan man blandt andet læse, hvordan en nedgang af ansatte lærere samt ansættelse af flere ufaglærte er med til at presse området, så lærerne ikke længere føler, de kan opretholde kvaliteten:

”Med udsigt til yderligere besparelser vil vi ikke længere kunne opretholde hverken det faglige niveau eller børnenes trivsel, udvikling og livsduelighed, og eleverne vil derfor blive dårligere rustet til deres fortsatte liv end tidligere! ER det virkelig hensigten?”

Tillidsrepræsentant Mads Peder Søe og tillidsrepræsentantsuppleant Keld Mørch Andersen fra Fensmarkskolen har været med til at tage initiativet til brevet, fordi de er frustrerede og føler, at området bliver overset af forvaltningen og politikerne.

”Vi oplever, at beslutningstagerne ikke ved, at der er store problemer herude. De kender ikke konsekvenserne af de besparelser, de har vedtaget. Nu forhandler regeringen og kommunerne om omprioriteringsbidraget, som vil give endnu flere besparelser, så det er på tide, at vi som specialskoler melder os klart på banen med vores problemstillinger,” fortæller Keld Mørch Andersen.

Færre lærerkræfter presser voldsomt

Fra 2014 til næste skoleår er der sket en nedskæring fra 43 lærerstillinger til 24,5 på Fensmarkskolen, mens der ikke er kommet færre elever på skolen, fortæller Mads Peder Søe.

”Det siger sig selv, at smørret er meget tyndt smurt ud, for det er en markant nedgang, som vi selvfølgelig kan mærke.”

Fensmarkskolen er en af de såkaldte ’kategori 4-skoler’, som tager sig af de mest udfordrede elever i København. Tidligere havde lærerne på skolen hver især den nære kontakt og ansvaret for to elever, men nu har de fire til fem elever hver. Og det presser både elever og lærere, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Åbent brev fra specialskolerne: Stop besparelserne!

”Det lyder måske ikke af meget i forhold til klassekvotienterne i den almene folkeskole, men vores elever kræver et langt mere individuelt syn på deres udviklingsmuligheder. Samtidig har mange af dem diagnoser, som gør, at de har svært ved at gå i skole, så der er en årsag til, at ressourcerne til specialområdet er, som de er,” siger han og fortsætter:

”Med 50 procent færre lærere er elevernes skoletilbud markant forringet. Det betyder, at de bliver dårligere stillet til det liv, de skal føre efter endt skolegang. Der er ting, som falder ned mellem stolene, fordi vi ikke har ressourcerne til at kunne levere den kvalitet, vi gerne ville.”

Den uundværlige forudsigelighed rammes hårdt

For eleverne på specialskolen er forudsigelighed uundværligt. Uden overblikket kan eleverne mentalt slet ikke overskue situationen og reagerer voldsomt, fortæller Keld Mørch Andersen:

”Vi skal konstant være på forkant, for ellers bliver eleverne udadreagerende og kan for eksempel finde på at slå eller det, der er værre.”

Men med besparelserne og Lov 409 er der blevet mærkbart mindre tid til den nødvendige forberedelse, det kræver at tilrettelægge hver dag fra 8-16 ned til mindste detalje. Eleverne har eksempelvis ikke frikvarterer uden planlagte aktiviteter, fordi de ikke kan fungere uden rammer, forklarer han.

”Vi oplever nogle meget kraftige reaktioner fra eleverne, fordi vi har fået sværere ved at skabe den forudsigelighed og gennemarbejdede struktur, de har brug for. Vi har ikke tid til at tale om, hvordan vi går til det enkelte barn, så den ensartede voksenkontakt går lidt tabt. Og med så få lærere, fører bare en enkelt sygemelding til en meget uforudsigelig dag, fordi vi ikke har mandskabet til at dække ordentligt ind, når planerne ændres.”

Fagligheden går tabt

Med nedgangen i lærere har skolen i stedet ansat flere pædagogmedhjælpere. Men det er ikke den rigtig vej at gå, mener tillidsfolkene.

”Man har tænkt, at der skal flere hænder til. Men de har hverken fagligheden eller erfaringen til at kunne håndtere eleverne, så det har sænket den samlede faglige ballast markant,” siger Keld Mørch Andersen. Mads Peder Søe supplerer:

”Faren er i bund og grund, at børnene får et pasningstilbud i stedet for et skoletilbud, fordi vi ikke kan tilbyde det samme rum til udvikling som tidligere.”

Netop det med at kunne tilbyde det samme som tidligere ligger de to meget på sinde.

”Vi kan hurtigt lulle os ind i den nye virkelighed, for nye lærere og forældre ved ikke, at det kunne være bedre. At det har været bedre. Derfor er vi nødt til at holde fast i, at det kan gøres bedre, for det har vi kunnet før,” siger Keld Mørch Andersen.

”Vi skal levere en bedre skole for færre penge. Man vil have mere for mindre. Men det er volapyk! Man ville aldrig forvente det samme, når man køber en bil – at man får mere kvalitet, jo færre penge man bruger på den,” tilføjer Mads Peder Søe.

Hvordan måles livsfærdigheder?

De københavnske specialskolers økonomi er blevet holdt op mod sammenlignelige skoler andre steder i landet, og det har fået politikerne til at varsle flere besparelser. Men Mads Peder Søe og Keld Mørch Andersen mener, det er helt forkert at sammenligne så forskellige skoler – og især at ønske at tilpasse budgetterne ud fra kvantitet frem for kvalitet.

De to tillidsfolk efterspørger en mere konkret måde, man kan signalere overfor politikerne, at målet ikke kan nås, hvis der spares yderligere. 

”Folkeskolen bliver blandt andet målt på karakterer, men det gør vi ikke, for vores elever skal ikke til afgangsprøver. Skolelederne får resultatløn og bonusser for nedbringelse af sygefravær og overholdelse af budgettet – men forlanger samtidig bedre kvalitet af personalet. Det hænger simpelthen ikke sammen. Der findes ikke i dag en måde, vi kan bruge til at måle, hvilken dag vi giver eleverne, eller hvordan de hjælpes videre fra skolen til det, der giver mest mening for dem,” siger Mads Peder Søe.

Han fortæller, at der er sat en udviklingsgruppe i gang i forvaltningen, blandt andet med skolelederne ’kategori 4-skolerne’. Gruppen skal blandt andet se på, hvordan man kan måle skolerne mere på kvalitet end kvantitet – og det ser de to tillidsfolk frem til.

”Jeg håber, vores ledelse og vi kommer til at kunne bruge det til at sige, at man ikke kan spare mere, hvis man samtidig vil have, at vi skal kunne levere den kvalitet, der ønskes af os,” siger Mads Peder Søe.

Skolelederen på Fensmarkskolen Jesper Buhl Clausen har ikke ønsket at kommentere tillidsrepræsentanternes brev.

Reaktioner på specialskole-tillidsrepræsentanternes brev

De to tillidsfolk fra Fensmarkskolen fortæller, at der indtil videre er kommet reaktioner fra enkelte af lokalpolitikerne. De er blevet opfordret til også at sende brevet til politikerne i Folketinget, så det forventer de nu at gøre. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

EllDema | 14. juni 2018 KL. 07:58

Propecia Sintomas <a href=cialicheap.com>generic cialis</a> Diferencia Entre Viagra Y Cialis Effetti Collaterali Del Levitra

inge mathisen | 04. august 2016 KL. 10:54

Tak til Fensmarkskolens tillidsfolk. Jeg er lærer i en specialklasserække placeret på en folkeskole. Eleverne har vidtgående sproglige vanskeligheder af forskellig art. Vi oplever at der visiteres elever hertil, som egentlig burde placeres i andre specialtilbud, hvor der nu ikke er plads til dem pga nedskæringer. Det gælder feks elever med ASF og ADHD, men også andre. Når vi visiterer videre for at give dem det rigtige skoletilbud, får vi at vide at der ikke er plads til dem. Det tyder på at Kbh Kommune har et meget stort problem ift tilstrækkelige antal pladser på specialskolerne. Det giver mening at sige det højt nu. Mvh Inge Mathisen, lærer på Nyboder Skole, taleklasserækken.

Keld Mørch Andersen | 13. juni 2016 KL. 22:43

Karin Andersens undren er heldigvis helt overflødig og bygger på manglende viden om "normeringen" på en specialskole. I hele Københavns kommune er der i år siger og skriver 4 elever med soliststatus -altså 1:1.heraf er de to tilknyttet Fensmarkskolen...og dem gad jeg nok se Karin Andersen håndtere med faglig kvalitet i grupper!

Lars Sørensen | 11. juni 2016 KL. 10:47

Tak til tillidsrepræsentanterne fra Fensmarkskolen for beskrivelsen af, hvordan besparelser er med til at forringe tilbuddet for vore allersvageste børn. Håber at artiklen læses af politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget, som må stå på mål for de besluttede besparelser.

Karin Andersen | 10. juni 2016 KL. 02:08

Som socialpædagog på døgn inst. undre jeg mig over...

Ene undervisning ...

Når børnene - de unge kommer "hjem", så er vi 1:2 eller 1:3 - og vi skal lære dem at spise sammen med andre, gå i bad, børste tænder, ligge tøj på plads, rydde op, aktivere dem så de kan følge en struktur...

Hvordan kan det være, at børnene - de unge i skolen er 1:1... og når HB så henter dem, så forvandles de til at være de nemmeste børn og unge.. Jeg undre mig bare..

Lars Røssell | 09. juni 2016 KL. 20:12

Det var nødvendigt at skære ned på hvad der blev ydet til handicappede børn. Jeg har selv ét. Gratis taxakørsel, aflastningsordninger, næsten soloundervisning er helt fint hvis man har penge nok, men vi må holde det op imod at vi hælder penge i noget som der aldrig kommer penge igen fra, børnene kommer næppe til at yde noget i samfundet senere. Tidligere fik de handicappede ekstremt store pensioner og derudover hjælp til alt, de ordninger findes stadig, hvor de ny handicappede ofte ender på kontanthjælp. Hverken det første eller det sidste hører nogen steder hjemme.

Vi skal finde en middelvej, og for at finde den er det nødvendigt at sige fra når der bliver skåret for meget. Det er modigt af tillidsfolkene at gøre det, for vi ved kun alt for godt at offentligt ansatte kan blive sortlistede når de taler mod chefens ønsker. Det giver håb for Danmarks fremtid at der stadig er nogen der tør åbne munden. Tak for det!

Jan Trojaborg | 08. juni 2016 KL. 19:44

Godt brølt, befriende og nødvendigt at I tager bladet fra munden og gør opmærksom på de alvorlige konsekvenser, nedskæringerne har for denne svage gruppe af børn. Nu må også lederne råbe op og tage børnenes parti. Stor tak til Mads og Keld, som KLF selvfølgelig bakker op.