Vold, trusler og chikane fra elever er på nogle københavnske folkeskoler blevet så almindeligt, at hændelserne glider ind i den travle hverdag og derfor langtfra altid bliver registreret.

KLFnet sætter fokus på vold, trusler og chikane i den københavnske folkeskole i en aktuel artikelserie. Vi ser på den stigende tendens med udadreagerende børn og unge, og hvordan det påvirker de professionelle i skolen. Vi taler med forvaltningen, lærerne fagforeningen og forskerne for at afdække problemets omfang og karakter. Samtidigt søger vi efter løsninger på problemet. Links til de øvrige artikler findes i artiklen.

Slag, spark og truende adfærd bliver ikke registreret og en byge af grimme ord får lov at passere. At blive krænket af elever er på nogle københavnske folkeskoler blevet så almindeligt, at det betragtes som et grundvilkår ved det at være lærer. Det fremgår af en rundspørge blandt 51 tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, som Københavns Lærerforening foretog i starten af året, hvor flere beskriver vold, trusler og chikane som en del af hverdagen. 

En af dem er Henning Hermansen, der har arbejdet som lærer i den københavnske folkeskole gennem 26 år. Ens grænser for, hvad der er acceptabelt bliver gradvist flyttet, jo oftere man oplever krænkelser, siger han.

LÆS OGSÅ: Trods årelangt fokus er lærere i København fortsat plaget af vold, trusler og chikane

”Vi ved jo godt, at vi skal indberette, hver gang der er episoder, og det gør vi også til dels. Problemet er, når man oplever meget af det, så flytter man i hovedet sin egen grænse og accepterer ting, man ikke burde acceptere.”

Henning Hermansen arbejder på Dyvekeskolen på Amager, hvor han også er tidligere har været tillidsrepræsentant.

Bliver langsomt slidt

I løbet af en skoledag kan der opstå mange episoder, man selv kan mene hører til i småtingsafdelingen, fordi man har prøvet det før. Puf, skub og truende adfærd. Akkumuleret kan den opførsel fra eleverne dog udgøre en giftig cocktail for lærerens psyke. 

”Problemet er jo, at det måske ikke føles som om, det påvirker voldsomt, første gang et barn puffer til en. Men når det så sker 50 gange, når en masse små episoder rammer, så vil ens krop pludselig ikke længere. Man bliver langsomt slidt af det,” siger Henning Hermansen. 

Accept med årene

Særligt lærere, der har nogle år på bagen i faget, kommer ind imellem til at acceptere ting, de ikke burde, siger Aleksander Kraft-Nielsen, der er frem til sommerferien, har været tillidsrepræsentant på Bellahøj Skole i flere år.   

LÆS OGSÅ: "Her står man så – totalt magtesløs"

”Når du har været lærer i nogle år, så tager du det ind som et grundvilkår ved det at være lærer, at det bare er sådan det er. Men sådan må og skal det jo ikke være,” siger han. 

Hans kollega Anders Müller, der er tillidsmiljørepræsentant på skolen, hvor han har arbejdet i 12 år, siger:

”Inden for de første måske tre-fire år som lærer er du god til at anmelde. Men så bliver man sådan lidt, nå ja…  Men det duer ikke. Uanset om man har 25 års erfaring, så skal man reagere på det,” siger han og minder om, at det at blive krænket er en subjektiv oplevelse.

”Der kan være stor forskel på dine egne og dine kollegers grænser. Det er ens egne oplevelser, der tæller.”

Ender med sygemeldinger

At adfærden ender med at blive betragtet som en del af hverdagen, kan hænge sammen med, at lærere måske hører grimme historier fra andre skoler om vold og trusler. Det kan så få situationen på ens egen skole til at fremstå som ‘normal,’ siger formand for Københavns Lærerforening, Lars Sørensen.

”Så tænker man: ’Så er vi jo ikke mere udsat hos os, end de er på alle de andre skoler. Så er det bare virkeligheden.’ Vi kan også se, at nogle af de skoler, der har fået påbud fra Arbejdstilsynet omkring vold og trusler, reagerer med: ’Nå ja, det er vi da godt klar over, men det har vi vænnet os til.’”

Det er “meget uheldigt og problematisk”, påpeger han. 

”Det kan godt være, man synes, man kan vænne sig til det, men ens organisme accepterer det langtfra altid, og så er risikoen, at vi ender med sygemeldinger eller med, at man helt forlader faget. Det kan ikke siges nok: Det her skal registreres, og der skal handles kollektivt på problemerne.”

Skal ‘luder’ være hverdag?

Cand. psych. og seniorforsker ved Aarhus Universitet/Arbejdsmedicin, Regionssygehuset Herning, Lars Peter Sønderbo Andersen, der forsker i vold og trusler i folkeskolen siger: 

”Skal det bare være hverdag, at man bliver kaldt ‘luder’ eller noget andet meget grimt? Det skal det jo ikke. Men man kan godt forstå, hvis den enkelte lærer opgiver lidt. Derfor er det ekstremt vigtigt, at ledelse og arbejdsmiljøorganisation arbejder meget seriøst med det her, og gør det til en fælles sag at bekæmpe det.”

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.