Podcast: Når de drikker derhjemme

Det tog Ronja 11 år at komme sig over, at hendes far drak for meget. Hun ville ønske, at der var nogen, der havde set hendes behov for hjælp dengang. Det kræver mod at handle på en bekymring om, at barnets forældre har et problematisk forbrug af alkohol.

Udefra | Af: Torben Kloster 12. juni 2018

I KLFnet’s nye podcast ‘Når de drikker derhjemme’, kan du møde Ronja, der fortæller om sit liv sammen med en far med alkoholproblemer - og hvordan ingen greb ind. Ronja bebrejder ikke sine lærere, hun forstår godt, at det er svært - og hvis du selv tænker det samme, så sug til dig af al den information, som Ann Provis kommer med i podcasten. Hun er fra rådgivningstilbuddet ‘De drikker derhjemme’, og giver gode råd til, hvordan man håndterer de svære samtaler med eleven og forældrene. De råd har læreren Marianne taget til sig på sin skole, hvor hun har hjulpet flere af elevernes forældre til at få gjort noget ved deres alkoholmisbrug. Hør hende fortælle, at hun, på trods af rutine, stadig får ondt i maven, når hun skal ringe op til en forælder om denne problematik. Men som hun siger: “Det er jo liv, man redder”.

Sådan kan du høre KLFnet's podcast:

iTunes: apple.co/2CZZUk2  Pocket Cast: pca.st/t0uG

Eller brug din podcast-app: Søg efter 'Københavns Lærerforening'

Du kan også afspille podcasten direkte herunder:

Sådan tager du den nødvendige samtale med forældre om alkoholproblemer

Lærere kan have svært ved at tale med elevers forældre om alkoholmisbrug, viser en undersøgelse fra Epionion. Ann Provis, der er faglig leder hos De Drikker Derhjemme, deler her ud af sin viden om, hvordan man tager den vigtige samtale.

“Vi skal væk fra tankerne om at anklage. Det handler slet ikke om anklager. Det handler om en bekymring for barnets trivsel.”

Sådan siger Ann Provis, der er faglig leder hos rådgivningstilbuddet De Drikker Derhjemme. Hun har mange års erfaring med børn og unge, der vokser op i hjem med rusmiddelproblemer. Skolerne er et vigtig område for hende, fordi lærere følger børn over længere forløb, og derfor har gode muligheder for at se tegn på mistrivsel.

“Fagpersoner - heriblandt lærere - har jo særlig underretningspligt i sådan nogle situationer. Og jo før man sætter ind, desto bedre. Desværre går der ofte mange år, før en misbruger kommer i behandling. Og et barn fra et hjem med misbrug har risiko for at miste sin barndom,” siger hun og uddyber:

“Vi oplever, at nogle børn alt for hurtigt bliver voksne og tager unaturligt meget ansvar på sig. Det kan være, at barnet modsætter sig, at en forælder kører bil, når vedkommende lugter af alkohol. Det er usundt for et barn at tage stilling til.”

Hun fortæller desuden, at børn af forældre med alkoholproblemer ofte kommer til at mangle redskaber, når de selv skal opdrage børn. De ved ikke, hvordan man håndterer vanskelige situationer, fordi de har været vant til at klare sig selv som barn. Konsekvenserne af en barndom i et hjem med alkoholproblemer rækker ofte langt ind i et menneskes liv. 

Set ud fra en lærers perspektiv opdeler Ann Provis en hensigtsmæssig handlemåde i tre faser:

Første skridt: Vær opmærksom på tegn

For at kunne handle på et problem, skal man først være opmærksom på, om der er et problem. Det er ikke ligetil, for børn fra hjem med alkoholmisbrug kan alle reagerer forskelligt.

“Der findes ‘usynlige børn’, som nærmest går i ét med tapetet og undgår kontakt med klassekammerater og lærere. Men der findes også det modsatte: Meget udadreagerende børn, der har meget vrede i kroppen, fordi de oplever meget vrede derhjemme. Et tegn kan også være, at barnet er meget ansvarsfuldt overfor kammerater, fordi barnet er vant til at tage ansvar for forældre derhjemme,” siger hun og fortsætter:

“Et tegn kan også være, om børnene ikke får lavet lektier eller aldrig møder til tiden. Og et af de mest typiske tegn: At barnet ikke har lyst til at invitere kammerater hjem, fordi det ikke vil vise, hvordan det står til derhjemme.”

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Lærere føler sig ikke rustet til samtaler om alkoholproblemer i hjemmet

Desuden kan man også holde øje med mere fysiske tegn. Hvis barnet for eksempel er dårligt klædt på til de forskellige årstider, kan det være et tegn på problemer på hjemmefronten. Nogle børn udvikler spiseforstyrrelser eller viser tegn på selvskade, hvilket også kan skyldes forældres alkoholmisbrug. Hvis man har en bekymring om alkoholproblemer, er det også en god ide at være ekstra opmærksom på, om en forælder lugter af alkohol i de få situationer, hvor man rent faktisk møder forældrene selv - for eksempel til forældremøder.

Andet skridt: Samtale med barnet

Det nok vigtigste spørgsmål i livet gør sig også gældende her: Hvordan har du det?

“Spørg i første omgang barnet, om du må spørge om, hvordan det går. Giv tid og ro. Sig til barnet, at hvis vedkommende ikke har lyst til at snakke i dag, så kan I gøre det i morgen. Og når du spørger ind til situationen derhjemme, så spørg konkret. Hvad skete der, hvornår blev du ked af det, hvor var I henne. Det er vigtigt at lytte til, hvad barnet siger. Sørg for at barnet føler sig trygt ved at fortælle; sig til barnet, at du er rigtig god til at tale med forældre om ting, der er svære og at du vil arbejde på at barnets familie får hjælp,” siger Ann Provis.

Tredje skridt: Samtale med forældrene

Det er nu, det begynder at trække tænder ud. Her er det en god ide at holde sig til konkrete oplevelser. Når du fortæller forældre, hvad du har hørt eller set, er der ikke tale om anklager, men om deciderede oplevelser. Det kan være svært at begynde at tale om rusmiddelproblemer, hvis du ikke er sikker på, at det er problemet. Så start med de ting, du ved, og spørg ud fra dem: Barnet er trist eller mistrives, hvad kan det skyldes? Den anden dag kom eleven for sent og havde ikke madpakke med, hvordan kan det være? Vi har aldrig været til fødselsdag hjemme hos jer, hvordan kan det være?

“Når du begynder at tale med forældrene om din bekymring om alkoholproblemer, er der risiko for, at forældrene reagerer hårdt. Men stå fast på din bekymring og fortæl, at det handler om barnets trivsel. For nogle forældre kan det være ny information, at deres alkoholforbrug påvirker barnets ve og vel,” siger Ann Provis.

Hun fortæller også, at det er godt at alliere sig med sin leder forud for et møde med forældrene. På den måde står man sammen om bekymringen, og man kan aftale, hvordan mødet skal forløbe. Det er også en god ide at blive enige om, hvad formålet er med mødet. Er man stort set i gang med at skrive en underretning om et misbrug, eller handler det nærmere om en afklaring af nogle situationer derhjemme? Sammen med din leder kan du også udforme den rigtige invitation til forældrene, så de møder op på det rette grundlag og ikke føler sig ført bag lyset.

I videoen herunder kan du høre Ann Provis forklare, hvordan man skaber en god samtale med forældrene.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.