Vold og trusler må aldrig blive et arbejdsvilkår

"Folkeskolen skal som udgangspunkt være god nok til alle folks børn. Det er i folkeskolen, vi skaber den helt afgørende sammenhængskraft i vores land. Men meget ofte er klassekvotienten høj og kvadratmeterne få. Meget ofte får støttekrævende elever ikke støtte. Oftest er der kun én uddannet lærer/børnehaveklasseleder pr. klasse, og skoledagen er lang for de små."

Synspunkt | Af: Jane Pilegaard 14. februar 2018

Den seneste trivselsundersøgelse viser en markant stigning i forekomsten af vold og trusler mod ansatte på de københavnske skoler. Adskillige københavnske kolleger fortæller, at vold og trusler om vold er blevet hverdag. Især indskolingen er flere steder så hårdt ramt, at beredskabsplanen ikke når at virke.

Det er fuldstændigt uacceptabelt!

Folkeskolen skal som udgangspunkt være god nok til alle folks børn. Det er i folkeskolen, vi skaber den helt afgørende sammenhængskraft i vores land. Men meget ofte er klassekvotienten høj og kvadratmeterne få. Meget ofte får støttekrævende elever ikke støtte. Oftest er der kun én uddannet lærer/børnehaveklasseleder pr. klasse, og skoledagen er lang for de små. Det siger sig selv, at de forhold påvirker elevernes trivsel og udvikling negativt, og er en alvorlig belastning for lærernes arbejdsmiljø.

I mine første år som lærer på Nørrebro havde alle skoler et ”støttecenter”. Mange af skolernes lærere havde timer i støttecenteret. Her kunne elever få et løft til det faglige, men ikke mindst en pause i skolehverdagen med nærvær og samtale med en lærer. Støttecenteret var et roligt og rart sted. Som lærer kunne man henvise til centeret stort set fra den ene dag til den anden, og i akutte situationer med det samme. Støttecenterets lærere kunne også komme ud i klassen for at hjælpe og observere. Man skulle ikke som nu, skriftligt i alt for lange baner, beskrive og registrere i månedsvis for at skaffe hjælp til elever.

Som fagfolk kan vi godt blive klogere af at læse Undervisningsministeriets nye udsendte vejledning om at forebygge og håndtere vold og trusler. Der er mange gode anbefalinger, og det er positivt, at der er opmærksomhed på området. Men det ændrer ikke på, at vi mangler at kunne handle omgående på elever i mistrivsel og på elever, som sætter andre elevers og klassens velfærd til tælling. Vi har hårdt brug for en normering, som mindst svarer til den, de øvrige storbyer har. Desuden en erkendelse af, at langt fra alle profiterer af at gå i en folkeskoleklasse med sparsomme ressourcer.

Alle har ret til et sundt og sikkert arbejdsmiljø – det står i loven. Det er arbejdsgivers pligt at undersøge og registrere voldsepisoder samt tilløb her til.

Problematikken tages nu op i HovedMED. På flere skoler har man valgt at øge normeringen. Som en følge ender skoler derfor med et underskud. Det betyder forflyttelser af lærere, hvorfor lærerne for kommende skoleår skal løbe underskuddet ind. Det sker samtidig med, at der er 450 millioner kroner, som ikke er fordelt og brugt i BUF.

Det er helt absurd!

I den kommende måned har vi i KLF’s budgetgruppe møder med alle partier i det nye politiske udvalg i BUU angående budgettet for 2019. Det er en kærkommende anledning til at beskrive vilkårene og insistere på at få dem ændret.         

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

EllDema | 08. juni 2018 KL. 20:26

Purchase Discount Finasteride <a href=cialiviag.com>cialis without prescription</a> Amoxicillin And Asprine

Torben Fleckner | 14. februar 2018 KL. 20:00

Janes indlæg rammer lige ned i flere af de centrale problemstillinger for folkeskolen. Det kunne være så dejligt, hvis OK 18 markerede starten på en løsning af nogle af skolens udfordringer. Starten på, at KL i fællesskab med os lærere viste vilje til at finde løsninger.

Hvis skolen skal kunne leve op til de formulerede pejlemærker for den københavnske folkeskole, er det helt nødvendigt:

At der tilføres flere ressourcer, så rammerne for løsning af inklusionsopgaven forbedres

At arbejdsmiljøet forbedres, så flere lærere bliver i jobbet

At der er tillid til, at læreren selv er i stand til at vælge den rette vej til opfyldelse af de fælles mål.

At der hersker tillid til lærerens faglighed

At der er vilje til at diskutere skoledagens længde

At den københavnske folkeskole er en attraktiv arbejdsplads, hvor læreren har tid til at forberede spændende undervisning

Der er et stort politisk ønske om, at den københavnske folkeskole skal være det naturlige første-valg. Det er, efter min mening, en rigtig ambition. Ambitionen skal blot udsættes for et realitets-tjek, hvis ambitionen skal kunne føres ud i livet