"Vi var for hurtige til at implementere folkeskolereformen"

To kommunalpolitikere fra det gamle børne- og ungdomsudvalg gør status over de sidste fire år og kommer med gode råd til det nye udvalg. De er stolte over lokalaftalen, men en af politikerne erkender, at indførelsen af reformen nok gik for stærkt.

Nyhed | Af: Hanne Hellisen 22. januar 2018

Da kalenderen skiftede til 2018, betød det et goddag til nye kommunalpolitikere i København, et farvel til andre, og for nogle politikere fortsatte dagligdagen stort set uændret. I børne- og ungdomsudvalget betød kommunalvalget store udskiftninger blandt de 11 medlemmer. 

KLFnet.dk har talt med to af de nu tidligere medlemmer af udvalget. De gør status over, hvad de er stolte af at have fået gennemført på skoleområdet i København, og ikke mindst hvad de er knap så stolte af. Og så får det nye udvalg også et par velmenende dessiner med på vejen.

LÆS OGSÅ: Nyt børne- og ungdomsudvalg byder på mange nye ansigter

Jonas Bjørn Jensen (S) og Henrik Nord (B) har begge været medlem af Børne- og ungdomsudvalget. I dag sidder Jonas Bjørn Jensen i andre udvalg, mens Henrik Nord ikke opnåede genvalg ved kommunalvalget.
Jonas Bjørn Jensen (S) og Henrik Nord (B) har begge været medlem af Børne- og ungdomsudvalget. I dag sidder Jonas Bjørn Jensen i andre udvalg, mens Henrik Nord ikke opnåede genvalg ved kommunalvalget.

Socialdemokrat: ”Jeg er stolt af udskolingspuljen”

Jonas Bjørn Jensen har siddet i Borgerrepræsentationen de sidste otte år, og i den seneste periode har han været med i børne- og ungdomsudvalget. Ved kommunalvalget blev han valgt ind igen, men han har nu skiftet plads til økonomiudvalget samt kultur- og fritidsudvalget. Derudover er han også blevet politisk ordfører for Socialdemokratiet i København.

”Jeg er selv lidt ked at, at kabalen faldt sådan ud, at jeg ikke længere skal sidde i børne- og ungdomsudvalget, men sådan er det nogle gange. Til gengæld er jeg rigtig glad for, at det er Jesper (Christiansen, ny socialdemokratisk børne- og ungdomsborgmester, red.), der tager over,” fortæller Jonas Bjørn Jensen.

LÆS OGSÅ: Ny borgmester i BUF: Socialdemokratiet vælger børn og unge

Når han ser tilbage på sine fire år i BUU, er han stolt af flere ting, som udvalget fik igennem, men han glæder sig især over udskolingspuljen på 220 millioner kroner.

”Det er den største tilførelse til driften af folkeskolen i de otte år, jeg har siddet i Borgerrepræsentationen. Jeg er stolt af, at det lykkedes, og at vi fik overbevist de andre partier om, at det var en god ide,” siger han og fortsætter:

”Det handler om, at vi skal blive bedre til at fastholde eleverne i folkeskolen. Der er rigtig mange, der starter i folkeskolen, men vi har en af landets største udsivninger, og hvis man vil gøre noget ved det, så er man nødt til at investere. Nu skal det nye udvalg finde ud af, hvordan de 220 millioner bliver omsat til konkret at styrke udskolingen.”

Derudover peger han også på, at kommunen kom i mål med helhedsrenoveringerne af skolerne, hvilket betyder, at samtlige folkeskoler i København er blevet renoveret over de sidste otte år. Ifølge ham, betyder det nemlig noget, at de rammer, der bliver drevet skole i, er i orden. 

Stolt over lokalaftale med alle partier

Jonas Bjørn Jensen nævner også, at udvalget har haft fokus på mobning, fordi alt for mange elever er kede af at gå i skole.

”Når vi taler om udsivning fra folkeskolen, så tror jeg, at det i højere grad handler om trivsel end om faglighed. Hvis eleverne er glade for at gå i skole, så tror jeg ikke, at forældrene tager dem ud af folkeskolen,” siger han.

Endelig står lokalaftalen med Københavns Lærerforening også som en mindeværdig opgave for Jonas Bjørn Jensen – på både godt og ondt.

”Jeg er stolt over, at vi landede en lokalaftale, og at vi fik alle partier med. Det var ikke verdens smukkeste forløb op til aftalen, og det var måske fordi, vi ville i forskellige retninger,” siger han og fortæller, at de langstrakte forhandlinger endte hjemme ved hans eget spisebord. Her satte ordførerne fra de forskellige partier sig ned og tog en runde om, hvad de hver især ville med folkeskolen. Det åbnede ifølge Jonas Bjørn Jensen processen og gjorde, at politikerne til sidst kunne lande en aftale.

”Jeg vil sige, at aftalen er så god, som man nu kan gøre det, når vi ikke har flere penge at rutte med, end vi har.”

Skulle have stillet krav til Undervisningsministeriet

Lokalaftalen er dog også en af udvalgets opgaver, som Jonas Bjørn Jensen er mindre stolt af.

”Jeg er rigtig glad for resultatet af lokalaftalen, men forløbet op til var ikke smukt. Der skulle vi som politikere have været hurtigere til at finde hinanden i stedet for at slås,” fortæller han.

Derudover erkender Jonas Bjørn Jensen også, at indførelsen af folkeskolereformen på den københavnske skoler gik for stærkt.

”Vi var meget hurtige til at implementere dele af folkeskolereformen, hvor vi godt kunne have stillet større krav til ministeriet, inden vi gik i gang,” siger han og uddyber:

”Vi var meget forhippede på at komme i gang og få det hele til at virke og for ikke at hænge fast i en diskussion om proces, kom vi til at sende en opgave ud til skolerne, som ikke var klart defineret. Det skabte noget usikkerhed rundt omkring, og der var vi lidt for hurtige til at komme i gang som det nye udvalg.

Udover udmøntningen af udskolingsmidlerne har det nye BUU en anden stor opgave foran sig i form af kapacitetsudfordringerne i folkeskolen. 

”Det er enormt positivt, at så mange strømmer til den københavnske folkeskole. Men der ligger en udfordring i, hvordan vi kan udbygge kapaciteten,” siger han og nævner som eksempel om det skal det være nye former for skoler med indskolings- og udskolingsskoler eller måske mere udeskole.

Jonas Bjørn Jensen tror også, at forhandlingen om lærernes overenskomst, der foregår netop nu, kommer til at påvirke arbejdet for det nye udvalg. Forhandlingerne er ude af kommunalpolitikernes hænder, men resultatet kan komme til at præge udvalgets arbejde.

”Vi håber på det bedste og frygter det værste med overenskomstforhandlingerne,” siger han.

Radikal: Fritidsreform med stor betydning

En af de politikere, der måtte sige farvel til rådhuset er Henrik Nord fra Radikale Venstre, da han ikke opnåede genvalg. Han har siddet i Borgerrepræsentationen og BUU i fire år.

Han peger på to områder, hvor han er stolt over at have gjort en forskel. Den ene er arbejdstidsaftalen for lærerne.

”Der var gået hårdknude i forhandlingerne, og der tog vi politikere væk fra rådhuset og satte os ned ved et køkkenbord og blev enige om at finde en aftale, inden vi rejste os igen. Vi sad en halv nat, men det lykkedes at samle de politiske fløje. Aftalen har gjort, at det stadig er attraktivt at være lærer i Københavns Kommune, og det er en forudsætning for, at de kan levere god undervisning,” siger Henrik Nord.

Den anden ting, han er stolt af, er fritidsreformen.

”Vi var ude i alle hjørner i kommunen og finde ud af, hvad der ville fungere bedst i hver bydel. Det var en spændende proces, fordi vi gik fra at få de overordnede visioner på plads til  sammen med forvaltningen at gå ned i detaljerne rundt omkring. Jeg tror på, at det har haft stor betydning for rigtig mange børn,” fortæller Henrik Nord.

Adspurgt hvorvidt der har været opgaver, som Henrik Nord er mindre stolt af, eller som er blevet hastet igennem, er svaret tværtimod. Der opgaver, som er gået for langsomt igennem.

”Når vi har set på prognoserne for børneudviklingen i København, har vi ikke været hurtige nok til at få bygget skoler og daginstitutioner, og det gør ondt nu. Der er nogle bydele, hvor vi som politikere ikke har udvist rettidig omhu,” siger han. Ansvaret er dog sværere at placere, for det sværeste er som bekendt at forudse fremtiden.

”Vi kan altid slås om, om det er forvaltningen, der har givet os forkerte tal, om det er os politikere, der ikke har været klar ved havelågen, eller om det er andre udvalg, for eksempel økonomiudvalget, der prioriteret pengene til andre ting. Men uanset straffer det sig nu.”

Pas på enkeltsagerne

Henrik Nord har siddet i to udvalg i sidste periode, og ifølge ham var en af de ting, som kendetegnede BUU, at man kunne holde sig på den politiske bane og ikke gå så meget ned i enkeltsager. Det er en stor fordel, mener han.

”I socialudvalget, hvor jeg også sad, blev der taget mange enkeltsager op. Jeg synes, at man som politiker skal være god til at holde en distance. Vi er her for at sætte en retning, og så er det forvaltningen, der skal konvertere de langsigtede politiske sager til reel dagligdag og tage sig af enkeltsagerne. Det håber jeg, at det nye udvalg vil have fokus på,” lyder hans råd til det nye udvalg. 

Af konkrete sager peger han på, at der er en stor udfordring i København i overgangen fra udskoling til videre uddannelse. Henrik Nord håber, at det nye udvalg får taget hånd om dette problem og ser på brobygning, 10.klasse, ungdomsskole og lignende. Og så minder Henrik Nord om, at han bestemt ikke er færdig med politik – han håber at være klar igen om fire år.

”De nye skal vide, at nøglerne til rådhuset kun er til låns,” ler han.

Denne artikel udtrykker ikke nødvendigvis KLF's synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Kjell Nilsson | 24. januar 2018 KL. 23:00

Jonas Bjørn, jeg forstår ikke, hvorfor du siger, at overenskomstforhandlingerne er ude af kommunalpolitikernes hænder? Hvem bestemmer egentlig i KL, hvis det ikke er jer kommunalpolitikere? Men tak for, at du trods alt sammen med Henrik Nord og resten af BUU bestemte/landede en lokalaftale i København.

Thomas Roy | 24. januar 2018 KL. 14:09

Dejligt at læse de forhenværende politikeres refleksioner over deres tid i BUU.

Tak for indsatsen - og rart med både de gode historier og erkendelser af et par uhensigtsmæssige beslutninger. God vind fremover.