Del:

”Vi reparerer ikke børn. Vi kigger på dynamikken mellem mennesker”

Holbergskolen arbejder fortsat på at styrke inklusionsprojektet Kæmp. Fokus er nu rettet mod forældrenes rolle i en dagligdag, hvor trivsel skal styrke elevernes indlæring.

Skole | Af: ndreas Brøns Riise og Frederik Fonnesbech-Wulff 14. juni 2017

”Det er et lille lokale, men det kan ret meget”, siger inklusionspædagog Troels Lundgaard Hansen, mens han med en fejende håndbevægelse fremviser det cirka 30 kvadratmeter store rum på førstesalen af Holbergskolen i Københavns Nordvest-kvarter.

I det ene hjørne et hyggeligt 'fordybelseshjørne' med sofaer og bogreoler. I den anden ende et højt bord med fire barstole omkring foran en elektronisk tavle og et mødebord i børnehøjde. På de fire vinduer ud mod gangen står de fire bogstaver: K-Æ-M-P.

Kæmp er navnet på skolens inklusionsindsats, der har til huse i lokalet, som tidligere levede et liv som mødelokale med afskallende maling. Sammen med fem elever forvandlede Troels Lundgaard Hansen i løbet af en emneuge på skolen lokalet til den nuværende hyggelige base prydet med farvestrålende plakater, skemaer og elevmålsætninger.

”Man ødelægger ikke noget, man selv har været med til at lave”, siger han.

Tager det svære i opløbet

Eleverne i programmet møder hver morgen ind til en fast ramme, hvor de fra morgenstunden kan farvekode fra rød til blå, hvilke ting på skemaet som i løbet af dagen kan give udfordringer, inden de bliver sendt tilbage til det almindelige klasseværelse.

”Det sker, så vi kan forebygge alle de røde. Børnene ved udmærket godt om morgenen, hvis noget bliver svært, noget bliver skidt eller hvis alt efter klokken 12 kommer til at gå i kage, fordi man har glemt madpakken”, fortæller Troels Lundgaard Hansen.

Ud fra elevernes vurdering kan lærerne briefes forebyggende, og om eftermiddagen samles eleverne igen og evaluerer dagen.

”Vi bruger det som refleksion, så børnene selv kan være med til at komme med nogle løsninger til de problemer, de står med i hverdagen”, siger Troels Lundgaard Hansen.

Eleverne har målsætninger i løbet af dagen, som lærerne kan belønne med plastikdiamanter, og om eftermiddagen kan eleverne så smide disse i den store glaskolbe, som er det første man får øje på, når man går ind i lokalet. 

”Til sidst tæller vi op og præmierer et vist antal diamanter med tid til at spille Playstation og andre belønninger. Og når kolben er fyldt, så skal vi selvfølgelig på lejrtur”.

Maksimalt otte timer om ugen

Det er centralt for indsatsen, at det handler om at få redskaber til at begå sig i normalklassen. Derfor er det også vigtigt, at eleven ikke er for meget væk fra klassefællesskabet i løbet af ugen, forklarer Troels Lundgård Hansen.

”Maksimalt otte timer om ugen er de hernede, så de kan få nogle kompetencer, som de i næste skridt kan gå ned og træne i klasseværelset. De skal møde deres sociale grænse, og så skal de komme herned og rykke den grænse. Det handler om hele tiden at finde grænserne, og så skubbe til dem”, siger han.

Der er fokus på at skabe sammenhæng mellem den tid, eleverne er i deres normale klasse og den tid, de bruger i Kæmp, så rummet på første sal ikke ender som et opbevaringslokale for de elever, der ikke kan begå sig i en klasse med 23 klassekammerater.

”Vi har ikke nogen øvre grænse for, hvor længe en elev kan være tilknyttet Kæmp, men hvis ikke vi kan se fremskridt efter otte uger, så er det som udgangspunkt ikke det rigtige tilbud for dem. Det skal være realistisk, at der kan foregå reel inklusion”, fortæller Troels Lundgaard Hansen.

En kulturforandring

Holbergskolens leder Sune Schnack Rasmussen tiltrådte sin stilling i 2014 med en klar fornemmelse af, at skolen havde nogle problemer på inklusionsområdet, der skulle findes løsninger på. 

”Vi havde børn, der rendte rundt på tagene, der var børn, der slog hinanden og lærerne, og vi havde mistet 70-80 elever på en meget kort periode. Der var ikke kaos-stemning, men der var godt gang i den”, fortæller han.

Løsningen blev Kæmp, der sidenhen har tiltrukket sig stor opmærksomhed med blandt andet en artikel i Politiken og et tv-indslag i TV2 Lorry, men Sune Schnack Rasmussen mener ikke, at skolen har ”opfundet den dybe tallerken”. 

”Troels havde nogle erfaringer, jeg havde nogle erfaringer, vi havde noget litteratur, og så tog vi egentlig alle delelementer og gik i gang”, siger han.

Hjørnestenen i indsatsen er en kulturforandring, hvor det pædagogiske personale på skolen har skulle gå fra en privat- til en teamorienteret praksis med fokus på tre hovedområder: Læringsteamet, barnets kognitive og sociale udvikling samt forældresamarbejde.

”Kæmp blev en trigger, der satte turbo på kulturændringen. Her på stedet tror vi rigtig meget på inklusion.” 

Tid er en mangelvare i folkeskolens hverdag, og derfor har ledelsen på Holbergskolen været bevidste om, at inklusion krævede en prioritering af ressourcer, klare retningslinjer og hårdt arbejde, fortæller Sune Schnack Rasmussen.

Lærer Tina Juul (tv.) og familievejleder Anni Voller (th.) Foto: Andreas Brøns Riise
Lærer Tina Juul (tv.) og familievejleder Anni Voller (th.) Foto: Andreas Brøns Riise

Forældrene skal med ombord 

Børnenes forældre får ligeledes et tilbud fra Kæmp, som er individuelt udviklet ud fra familiens og børnenes behov. Det er familievejleder Anni Vollers job at skræddersy nogle konkrete værktøjer til familierne.

”Hvert barn er unikt, har en unik familie og et unikt lærerteam, så bliver vi også nødt til at behandle dem alle sammen som unikke mennesker. Vi kigger på, hvad det er der presser dem lige nu. Vi reparerer ikke børn. Vi kigger på dynamikken mellem mennsker”, siger hun.

Ofte er skolegangen ikke det mest presserende problem i hjemmet, fortæller Anni Voller.

”Jeg har været med på virkelig mange boligkontorer, hos viceværter, søgt nye lejligheder, overflytninger, udflytninger og været tovholder på nogle lidt skæve ting, som egentlig har meget lidt med deres børn at gøre. Men det har absolut haft en afsmittende effekt på børnenes trivsel her på skolen”, siger Anni Voller.

Når et barn kommer med i Kæmp aftaler inklusionspædagogerne, barnets lærere, barnet selv og forældrene nogle konkrete målsætninger, som alle forpligter sig til at arbejde på at opfylde med en underskrift på en kontrakt. 

Klasseværelset er en social praksis

Tina Juul er en af de lærere på skolen, der har haft elever tilknyttet Kæmp. Først med besøg af Troels Lundgaard Hansen en time om ugen, og herefter formulerede klassen en kontrakt med specifikke målsætninger om blandt andet ro i klassen. Hvis ikke eleverne overholdte deres egne målsætninger, fik de advarsler, og til sidst tog man forældrekontrakt.

Eleverne har i klassen, til lyden af trommehvirvler, været oppe en efter en for at underskrive klassekontrakten. I sidste ende, da eleverne havde efterkommet målsætningerne, fik klassen et diplom for fuldendelse af projektet.

”Projekt var afgjort fremmende for den sociale trivsel. Som ene lærer med 27 elever i klassen er det meget svært at få tid til at sætte sig ned og snakke med en enkelt elev”, siger Tina Juul.

Efter et forløb på et års tid i Kæmp-projektet fungerede eleven, der var tilknyttet Kæmp, efter Tina Juuls mening, socialt på lige fod med resten af klassen, om end der var et fagligt efterslæb.

Tina Juul mener, at der generelt ligger et heftigt inklusionspres på folkeskolen, men køber efter eget udsagn ind på Holbergskolens grundlæggende vision om inklusion via bredt samarbejde på tværs af faggrupper og med massiv forældreinddragelse.

”Det skal man gøre, hvis man skal arbejde her”, slutter hun.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.