Valgdebat: Kamp om tilskuddet til friskolerne

Man skal ikke forgylde friskolerne, lyder argumentet. Andre mener, det vil tvinge mange mennesker til at fravælge friskolerne, hvis tilskuddet sænkes. Torsdag aften inviterede Københavns Lærerforening til valgdebat om friskoler, stopprøver og dannelse.

Nyhed | Af: Martin Vitved Schäfer 24. maj 2019
De politiske folketingskandidater skulle undervejs i debatten tage stilling til flere folkeskoleproblematikker med ja og nej-svar. Foto: Martin Vitved Schäfer
De politiske folketingskandidater skulle undervejs i debatten tage stilling til flere folkeskoleproblematikker med ja og nej-svar. Foto: Martin Vitved Schäfer

Torsdag krydsede folketingskandidater for ni partier klinger over skolepolitikken. Københavns Lærerforening, Skole & Forældre København og Københavns Fælleselevråd havde sat dem stævne for at diskutere nogle af de emner, der fylder i dagligdagen på de københavnske skoler.

Nogen vil sænke timetallet, andre hæve fagligheden. Nogen vil fjerne de nationale test, andre sænke tilskuddet til friskoler. Nogen vil gøre folkeskolen til fællesskabets skole, andre forsvare danske værdier i folkeskolen.

I politikernes indledende bemærkninger var det især deres personlige oplevelser med skoleområdet, der var i fokus. Enhedslistens Rosa Lund lagde fra land med at skrue tiden seks år tilbage.

”Jeg havde den tvivlsomme ære at være folkeskoleordfører i 2013. Nu oplever jeg et deja vu af de ting, jeg selv sagde: Det bliver svært med inklusionen. Det er en dårlig idé at lockoute lærerne. Det er en for stram styring af skolen. Lærerne skal have mere indflydelse. Det er dejligt, at der er mange, der er blevet klogere”, sagde Rosa Lund (Ø) med slet skjult henvisning til de mange politikerkollegaer, der de sidste par år har revideret på den reform, de selv var med til at vedtage.

Heller ikke Paw Karslund (DF) lagde fingrene imellem, da han skulle karaktersætte skolereformen:

”Det er historiens mest elendige reform, der nogensinde er lavet til dags dato. Vores børn har betalt en alt for stor pris for det elendige politiske stykke håndværk”, sagde Paw Karslund, der i 14 år har været medlem af Børne- og Skoleudvalget i Tårnby.

Aftenens suverænt mest anspændte debat handlede om statstilskuddet til friskoler. Her har Socialdemokratiet foreslået at sænke den såkaldte koblingsprocent fra 76 til 71 procent.

S: Vi skal ikke forgylde friskolerne

Allerede i sine indledende bemærkninger antændte Liberal Alliances Danny Malkowski debatten:

”Jeg forstår ikke hetzen mod friskolerne, hvor de ikke må få det tilskud, det også koster at have et barn i folkeskolen, og at privatskolerne kun skal være for de rigeste. Jeg vil gerne sætte koblingsprocenten op for at sikre, at det ikke er økonomien, der afgør, hvor man sætter sit barn”.

Det fik Alternativets Carolina Magdalene Maier til at kalde Socialdemokratiets forslag for en ”kamp mellem friskolerne og folkeskolerne”. Men det er helt misforstået, lød det:

”Det er ikke en kamp mellem friskoler og folkeskoler, men en diskussion om, hvor meget vi skal give friskoler. Jeg vil ikke betale for skoler, hvor der kun går elever med anden etnisk baggrund. Det er vigtigt for mig, at de går i skole sammen med etniske danskere. Vi skal gå i skole sammen, og derfor er det et problem med muslimske friskoler”, lød det fra Lars Aslan Rasmussen (Soc.dem.).

Lars Aslan Rasmussen (Soc. dem.) vil ikke bruge penge på muslimske friskoler. Istedet vil han have børnene over i folkeskolen. Foto: Martin Vitved Schäfer
Lars Aslan Rasmussen (Soc. dem.) vil ikke bruge penge på muslimske friskoler. Istedet vil han have børnene over i folkeskolen. Foto: Martin Vitved Schäfer

Det var i det hele taget på friskoleområdet, at uenigheden blandt partierne var klarest for de fremmødte lærere.

”Privatskoler og friskoler er et rigtig godt supplement til folkeskoler, og derfor skal vi blive ved med at støtte dem, som vi gør i dag”, lød det fra Konservatives Lasse Vogel Andersen. Også Jens-Kristian Lütken (V) er kritisk overfor forslaget:

”Problemet er, at hvis man sætter egenbetalingen op på fri- og privatskolerne, så udelukker man en masse mennesker. I andre lande er det eliten, der kan sende deres børn på privatskoler. I Danmark har langt de fleste råd til det, og det skal vi bevare”.

”Hvis man vil have en god folkeskole, så skal man ikke forgylde privatskolerne. Det er fint med friskoler, men der er ikke noget mangfoldigt over friskoler, hvor elever ikke må deltage i en gudstjeneste, fordi præsten er kvinde. Hvis man vil have en god folkeskole, så kan man ikke samtidig med den anden hånd give flere og flere penge til privatskolerne”, lød den afsluttende bemærkning fra Lars Aslan Rasmussen.

Stopprøver eller tidlig indsats? 

Et af de senere års helt store debatemner på skoleområdet har været indførslen af de såkaldte stopprøver i elevernes sprogkundskaber i dansk. Og her gik bølgerne højt under torsdagens debat. 

”Der er intet i vejen med at lave en sprogtest, men det, der grundlæggende er galt, er at true med, at de skal gå 0. klasse om. Det er fuldstændig hen i vejret. Det skal være en samlet, faglig vurdering”, lød det fra Alternativets Carolina Magdalene Maier. Også SF udtrykte et ønske om at sætte ind på anden vis end med stopprøver:

”Jeg tror på at lave en tidlig faglig indsats. Selvfølgelig er der nogle steder, hvor der er sproglige udfordringer, og der skal vi investere massivt i at have en dialog med familien og daginstitutionen for at hjælpe den sproglige udvikling på vej. Man kan ikke teste sig ud af det”, lød det fra Kasper Nordborg Kiær (SF).

En stor del af debatten handlede om Tingbjerg Skole, der de seneste år har været genstand for voldsom debat på grund af manglende danskkundskaber blandt skolens elever. Det tog Jens-Kristian Lütken (V) fat i under debatten: 

”Testen i sig selv hjælper ikke noget. Man skal tage fat i problemet allerede i daginstitutionerne. Hvis man ikke kan tale dansk på det niveau, der kræves, så forplanter det sig. Mange bliver ikke erklæret egnet til uddannelse og karaktergennemsnittet er et af de laveste i Danmark”, sagde han om skolen, og fortsatte med en bekymring om de elever i Tingbjerg, der ikke kan bestå sprogtesten: ”Jeg er bekymret for, hvis de ikke kan klare folkeskolen, ikke får en uddannelse og falder igennem samfundet. Det kan vi desværre se, at der er mange, der gør”. 

Både Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti er ligeledes positive overfor brugen af stopprøver i folkeskolen. Og også fra det største oppositionsparti var der opbakning til sprogtestene. Ifølge Lars Aslan Rasmussen (Soc.dem.) er de mange integrationsprojekter ikke nok. 

”Vi synes, det er rimeligt overfor samfundet, at man gør alt, hvad man kan for, at ens børn kan tale dansk. Hvis man ikke gør det, så skal børnene tvangsindmeldes i børnehave og vuggestue”, sagde Lars Aslan Rasmussen med henvisning til Socialdemokratiets udspil til ghettoforhandlingerne, hvor partiet har foreslået obligatorisk børnehave og vuggestue for børn i udsatte boligområder.

Et af de partier, Socialdemokratiet måske skal samarbejde med efter valget, er Enhedslisten. Men ifølge Rosa Lund er det slet ikke noget, politikerne skal blande sig i.

”Der er tydeligvis problemer i Tingbjerg, men hvordan løser vi dem bedst? Ved at ministeriet laver en test eller ved at sikre, at der er flere voksne omkring børnene? Jeg tror på det sidste”, lød det fra Enhedslistens kandidat.

Heller ikke De Radikale mener, at stopprøverne i 0. klasse er det bedste middel til at gøre op med problemerne i blandt andet Tingbjerg.

Det virker fuldstændig kontraintuitivt at lave de her stopprøver”, lød det fra Ida Auken under debatten. Foto: Martin Vitved Schäfer
Det virker fuldstændig kontraintuitivt at lave de her stopprøver”, lød det fra Ida Auken under debatten. Foto: Martin Vitved Schäfer

”Spørgsmålet er, om man er enig i løsningen. Det virker fuldstændig kontraintuitivt at lave de her stopprøver”, lød det fra Ida Auken (RV) der fremhævede partiets forslag om at blande elevsammensætningen i skolerne, så de reflektere beboersammensætningen i kommunen: ”Vi er nødt til at løse problemet ved roden i stedet for at teste og give børnene et nederlag”.

Dannelse ind i skolen

Der blev også plads til de lidt mere højtflyvende tanker om skolepolitikken, da kandidaterne for Folketingets i dag ni partier mødtes. Her blev dannelsesbegrebet sat til debat. Men hverken Venstre eller Konservative anerkendte imidlertid præmissen for debatten. Ifølge de to regeringspartier er der nemlig ingen modsætning mellem dannelse på den ene side og faglighed og tests på den anden:

”Det er som om, vi stiller uddannelse og dannelse op mod hinanden. Vi glemmer, at dannelse er en meget stor del af uddannelse. Det skal ind i alle fagene, og det er jeg sikker på, at lærerne sagtens kan”, lød det fra Lasse Vogel Andersen (K).

Det argument gav en af debatfeltets lærerkandidater imidlertid ikke meget for.

”Problemet er mængden af tests. Man underviser til testen, for det er det, man bliver målt på. Det pres gør, at man er nødt til at forholde sig til de resultater, man måler på, og det er karakterer og kvalitetsrapporter. Der er meget lidt tid til at tænke dannelse, når man ikke har tid til at forberede sin undervisning”, lød det fra Kasper Nordborg Kiær (SF). 

Kvalitetsrapporterne fik også en på siden af hovedet fra Alternativets politiske ordfører:

”Vi skal ikke sammenligne elever eller skoler med hinanden. Hele sammenligningshelvedet er en stopklods for dannelse”, sagde Carolina Magdalene Maier, der også lagt vægt på, at de ”kreative, skabende og åndelige sanser” skal have en mere fremtrædende position i skolen. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.