Undersøgelse: Dybt problematiske forhold på skolerne

´Stoltheden og arbejdsglæden er afgået ved døden´

Så markant udtrykker én af de 1.270 lærere, der har deltaget i KLF´s spørgeskemaundersøgelse i december 2014 sig. Hun tilføjer: ”Det er sørgeligt, når man har elsket og set sin mission i dette spændende og kreative arbejde med børn i 37 år. Og det handler ikke om smidighed og nye vaner. Det handler om noget meget dybere: værdighed, kærlighed og lyst til arbejdet”. En anden kollega skriver: ”Vores arbejde er forandret fra et dynamisk til et statisk arbejde. Vi mangler mulighed for flow og fordybelse, hvilket påvirker engagementet og trivslen. Vi er blevet lønarbejdere, og idealisten er sparet væk. Jeg var meget mere effektiv før, nu er der ofte dage, hvor jeg efter endt undervisning er så træt, at jeg ikke får det maksimale ud af min i forvejen sparsomme forberedelsestid. Med den nye Lov 409 mister vi lærere i værste tilfælde engagement og drive, som der jo netop skal til for at udvikle den nye reform. Det er et uforståeligt og pinligt stykke skolehistorie, vi får skrevet i disse år. Vi kan måske trøste os med, at det kun kan blive bedre”.

SE UNDERSØGELSESRESULTATERNE HER

De er ikke alene med disse synspunkter, om end de udtrykkes med forskellige nuancer. Det understøttes af svarene på Spørgsmål 4: ”Har du mulighed for at løse dine arbejdsopgaver tilfredsstillende?”. 1 % mener ´altid´, 14 % svarer ´ofte´, mens ´sommetider´ får 51 %, og ´sjældent´ og ´aldrig´ rummer 34 %. Tilfredsheden har altså meget ringe betingelser.

For mange opgaver

Det helt overordnede problem er den manglende tid, eller mere præcist, de for mange opgaver til den tid der er til rådighed. Det fremgår med al tydelighed i svarene på Spørgsmål 3: ”I hvor høj grad er der balance mellem den tid, du har til rådighed, og de opgaver du forventes at løse?”. 45 % svarer ´i mindre grad´, mens 30 % tilkendegiver ´slet ikke´. Det vil sige, at ¾ af lærerne oplever en meget betydelig ubalance, som i høj grad præger de mange kommentarer, der i alt fylder 38 A4 sider. Her kommer nogle af bemærkningerne: ”Mere undervisning giver mindre tid til forberedelse og de andre obligatoriske opgaver. Altså er kvaliteten af undervisningen faldet, samtidig med at min ansvarsfølelse er justeret i forhold til, hvad der er realistisk og rimeligt”. ”Det er frustrerende, at der med indførelsen af en reform med nogle gode tiltag: målstyret undervisning, bevægelse m.v. samtidig er modstridende rammer for at kunne udføre dét, der kræves: fleksibilitet, fordybelse, tid og indflydelse.”. ”Jeg har aldrig før følt mig så uforberedt i de 29 år, jeg har arbejdet i skolen, som jeg oftest gør nu.”. ”Dén indlæring og service, jeg i år giver elever og forældre, svarer slet ikke til dét, jeg mener hører til mit arbejde.”.

Tiden til forberedelsen har fået én på sinkadusen

Hele 70 % svarer, at de ´i mindre grad´ eller ´slet ikke´ har ”mulighed for fordybelse med placeringen af tid til forberedelsesopgaven”. På spørgsmålet: ”I hvor høj grad er din tid til forberedelsesopgaven fredet, således at du dér får andre opgaver af ledelsen?” svarer 19 % svarer ´i høj grad´, 40 % ´i nogen grad´, mens 26 % krydser ved ´i mindre grad´, og 12 % svarer ´slet ikke´. Det fremgår således af de skriftlige noter, at en del skoler delvist har formået at frede forberedelsen, men de ringe muligheder for fordybelse er meget bekymrende. Det går ud over kvaliteten i undervisningen, hvis niveau ifølge reformens mål skulle øges. ”Balancen mellem tid og opgaver er skæv. Det er frustrerende og stressende ikke at kunne forberede sig ordentligt – jeg når kun at forberede det allermest nødvendige. Det går oftere og oftere ud over nattesøvnen, da jeg ligger og tænker …”. ”Dejligt at vi kan tage på længere ture, men så har vi problemer med folks forberedelse, som de mister, når vi er væk en hel dag, hvor de plejer at have forberedelse. Så vi tager nok ikke på så mange ture, som vi plejer.”. ”Vi er meget presset på tid, man er konstant dårligt forberedt, og det er voldsomt angstprovokerende at undervise, når man er dårligt forberedt.”. ”Desuden er det urimeligt vanskeligt at mobilisere mental energi og fokus til forberedelse, når man har haft fx syv undervisningslektioner. Det er også svært at være idérig 45 minutter af gangen i løbet af ugen.”. ”Som lærer i 9. klasse med ansvar for elevernes afgangsprøve i dansk og engelsk, må jeg sige, at situationen i år er yderst kritisk. Det er 5. gang jeg fører til afgangsprøve i dansk og 4. gang i engelsk – har altså en masse erfaring på området. Det er første gang, jeg føler, at det umuligt at gøre dem klar til afgangsprøverne. Det er dybt kritisabelt, og min ledelse handler ikke på det, selv om jeg har gjort opmærksom på problemet. Jeg har ingen ekstra tid fået for den store byrde afgangsprøverne er. Jeg er mildest talt rystet, men også ked af at dét job, jeg har haft gennem en del år, bliver gjort umuligt at udføre.”.

Mange skriver, at forberedelsestiden ofte bruges til alt andet end planlægning og evaluering af undervisningen, idet den bruges til møder med netværk og forældre og i høj grad til vikardækning. 

Mindre tid til teamsamarbejde end før

Det er paradoksalt, at mens en bærende idé i reformkomplekset er, at lærerne skal bruge mere tid i teamene, er realiteten, at de anvender færre timer. Således svarer hele 65 % af respondenterne ´i mindre grad´ eller ´slet ikke´ på spørgsmålet: ”I hvor høj grad er der tilstrækkelig tid til teamsamarbejdet i forhold til skolernes og teamets mål for samarbejdet?”. En lærer noterer: ”Jeg synes, det største problem under Lov 409 er, at der stort set ikke er mulighed for at mødes med mit team – vi kan kun mødes 45 minutter om ugen.”. En anden skriver: ”Ledelsen gør, hvad den kan, men der er for mange opgaver og for lidt tid til at forberede og rette.”. ”Vi har ikke mulighed for at mødes i teamet samlet på én af årgangene.”. En tredje: ”Der er minimal tid til samarbejde med kollegaer, da vi har undervisning forskudt af hinanden.”. En fjerde konstaterer: ”I mine 25 år som lærer har jeg aldrig planlagt undervisning så lidt sammen med andre lærere som nu, og jeg har aldrig samarbejdet så lidt med mine kolleger som nu”. En femte: ”Vidensdeling finder slet ikke sted, da mine andre kollegaer har forberedelse på andre tider”. En sjette pointerer: ”Dét der er ærgerligt er, at man i høj grad bliver privatpraktiserende grundet tidspresset”.

LÆS OGSÅ: HAR DU LIGE TID

Det hænger naturligvis sammen med, at udvidelsen af elevernes timetal og lærernes flere undervisningstimer indskrænker lærernes muligheder for at mødes. Det er helt grotesk, at ønsket om at aflive den privatpraktiserende lærer – hvilket var ganske godt i gang inden reformen – nu er blevet en genoplivning. Reformen og dens sammenkædning med arbejdstidsloven lider således af adskillige graverende konstruktionsfejl, der hindrer opfyldelsen af dens målsætninger. Dette giver to lærere klart udtryk for: ”Det er mit indtryk, at ledelsen gør sit bedste, men der er rigtig meget at se til, så det er svært for dem at nå tingene godt nok. Derudover er der ikke nok tid til at snakke om, hvordan vi får det bedste ud af reformen og tænke nogle pædagogiske tiltag igennem.”. ”Jeg er glad for at være på netop denne skole med gode kolleger og en ledelse, der prøver at lytte, men gejsten forsvinder, når arbejdet ikke længere hænger sammen. Alt for mange timer til for lidt forberedelsestid! Man når ALDRIG frem til de store visioner.”.

Mange ledere prioriterer trivsel

Hele 62 % svarer, at deres ledelse prioriterer trivslen på arbejdspladsen ´i høj grad´ og ´i nogen grad´. Det er meget positivt, men er desværre ikke nok til, at personalet trives særligt godt. Det giver mange udtryk for. ”Jeg er en del af ressourcecenteret og har derved mange ressourcetimer. Disse timer bruges der los af i.f.t. vikardækningen. Det vil sige, at jeg ofte er vikar 5-10 timer pr. uge. Uforudsigeligheden er den største mistrivselsfaktor.”. ”Det er frygteligt at se kollegaer mistrives.”. ”Jeg mangler fleksibilitet i min arbejdsdag. Hermed er der overvågning og kontrol, hvilket ikke fremmer min arbejdsglæde, kreativitet og faglighed.”. ”At man skylder uv-timer, hvis man er på kursus en dag, hvor man har undervisning, er dybt utilfredsstillende og en stressfaktor i hverdagen. Det er demotiverende og nedbrydende for lysten til at dygtiggøre sig og efteruddanne sig.”. ”Vi har mistet mange gode kolleger p.g.a. sygdom, og som har forladt jobbet grundet reformens arbejdstider.”. ”Det er jo ikke ledelsens fejl, men Lov 409 kvæler enhver form for kreativ tænkning og samarbejde. Man bliver jo syg af at hænges op i kraven hele tiden.”. ”Alle er presset, p.t. har vi fire langtidssyge. Folk er flygtet herfra. Siden den nye reform blev offentliggjort, er der 16 lærere, der har skiftet job.”.

Skolearbejdspladser skaber en del problemer

Arbejdspladsforholdene er meget forskellige på skolerne. Der er skoler, hvor der er god plads, og hvor tingene fungerer rimeligt. Således svarer 58 % på Spørgsmål 14, at de kan arbejde uforstyrret ´altid´ eller ´ofte´. Men mange giver i vores undersøgelse udtryk for, at betingelserne endnu ikke er i orden, idet 43 % har krydset ud for ´sommetider´, ´sjældent´ eller ´aldrig´.

”Jeg mangler plads til mine bøger og materialer. Bruger ofte tid på at lede efter ting selv om jeg forsøger at holde styr på dem i 2 ringbind og på min 1,5 m hylde til alt, også bærbar computer, kaffe mv. – det er meget utilfredsstillende.”. ”Min arbejdsplads til fordybelse og forberedelse er placeret sammen med 8 andres, og der er derfor IKKE ro.”. ”Ang. arbejdspladser har vi først lige fået dem i denne uge (uge 50).”. ”Der er så meget støj i forberedelsesrummet, at det kun er muligt at arbejde der med høreværn, så længe der finder undervisning sted på skolen. Jeg ønsker mig derfor høreværn i julegave.”.

Tilstedeværelse deler vandene

Holdningen til tilstedeværelse deler lærerne omtrent i to lige store grupper. Dem der er tilfredse med fuld tilstedeværelse og dermed dét at have fuldstændig fri uden for arbejdstiden: ”Jeg er blevet meget glad for tilstedeværelsen på skolen – jeg har aldrig haft så meget fri derhjemme som nu og bliver derfor mindre stresset.”. ”Tilstedeværelsestimerne har gjort, at det er nemmere at holde øje med, at man ikke arbejder for meget. Det grænseløse arbejde er nemmere at håndtere.”. ”Jeg har slet ikke noget imod tilstedeværelsen, men synes at der er for mange opgaver i den tid, vi er på skolen.”.

Og så er der dem, der savner dét at kunne puste ud, få ro på og have god samlet tid til at læse og forberede sig: ”Jeg savner tiden til fordybelse. Tid hjemme uden forstyrrelser, hvor jeg kan vælge at arbejde ti timer i træk, hvis det er dét, jeg ønsker.”. ”Tilstedeværelsespligten hæmmer i den grad min fordybelse. Forberedelsen ligger ofte imellem skemalagte lektioner, hvor tiden går med ´andre´ ting, der presser sig på. Jeg er derfor ofte uforberedt til 6 forskellige undervisningsfag i 3 forskellige klasser.

Fleksibilitet

På en hel del skoler er der aftalt forskellige former for fleksibilitet. Således svarer 65 % af respondenterne, at der er lokal fleksibilitet. Denne undersøgelse giver imidlertid ikke svar på de konkrete ordninger, og det fremgår heller ikke, hvorledes der holdes regnskab med de timer, lærerne flekser. 83 % svarer, at de har indflydelse på den daglige komme-gå tid inden for tilstedeværelsestiden. 66 % svarer, at de har mulighed for at flytte timer fra én uge til en anden ud over de 37 timers tilstedeværelse. 42 % har en timeramme, de kan fordele efter behov. Sammenfattende giver 77 % udtryk for, at fleksibiliteten opleves som en støtte i arbejdet.

”Fleksibiliteten har straks givet en bedre stemning. Uden den sidder man ofte og spilder tiden med at vente på at kunne gå hjem. Nu kan man gå før, og på den måde samle længere sammenhængende forberedelse sammen.”. ”Det er rart at have muligheden, men der er så lidt at fire med, da vi også har faste rammer for, hvornår alle skal være der. Så flex er i småtingsafdelingen. Men det er bedre end intet flex.”.”Rammerne for fleksen er meget snævre, hvilket er meget frustrerende. Man kan ikke overføre tiden længere frem end to uger, hvilket er problematisk. ”Fleksibiliteten er på eget ansvar og dermed et tveægget sværd, da det kræver disciplin og viljestyrke ikke at arbejde for meget.”.

IT

Spørgsmål 15 lyder: ”Fungerer IT og printere tilfredsstillende?”

En tredjedel svarer ´altid´ eller ´ofte´, 40 % skriver ´sommetider´, mens 29 % svarer ´sjældent´ eller ´aldrig´. Det er absolut ikke tilfredsstillende. Nedenfor er en række kommentarer.

”Jeg bruger urimelig lang tid på, at min arbejdscomputer og Intra fungerer sammen. Venter ofte flere minutter fra klik til klik på Intra, før der sker noget.”. ”Desuden er det problematisk, at der ikke er stationære computere mere, hvilket betyder, at man skal koble sin egen på internet og printersystem hver gang, man skal sætte sig til at arbejde, og det tager tid.”. ”Den udleverede arbejds-pc – Lenovo X240, standardmaskinen – virker ikke til PersonaleIntra på alle skolers trådløse netværk.”. ”IT fungerer ikke altid, og PIT er ikke særlig kundemindede eller hurtige.”. ”Alle har fået bærbare computere, men det er stadig ikke muligt at printe fra disse. Vi skal hen til en fast computer for at printe.”.

Nødråb

1.270 københavnske lærere og børnehaveklasseledere giver i denne undersøgelse klart udtryk for, at forholdene på skolerne er dybt problematiske. De er i mange tilfælde sygdomsfremkaldende, trivselshæmmende og demotiverende, og meget tyder på, at kvaliteten i undervisningen er dalende. Lærerne hverken klynker eller aktionerer, de er ærligt bekymrede for den metier, de holder af og for de børns uddannelse, som de har ansvaret for.

Kære politikere i BR! Hvad end I måtte have haft af intentioner med reform og arbejdstidslov, kan I ikke sidde disse nødskrig overhørigt. 26. januar 2015 kan I ved selvsyn danne jer et indtryk af tingenes tilstand i folkeskolen ved at modtage KLF´s invitation til skolebesøg. Derefter er der al mulig grund til at drøfte de stærkt bekymrende forhold med jeres kolleger på Københavns Rådhus og ved KL´s topmøde sidst i januar. Denne ulykkelige situation råber på ansvarlig handlen.