TR-MØDE: Antallet af medlemmer i KLF er faldende

Det blev en grundig omgang informationer og oplæg, der blev serveret for de københavnske tillidsrepræsentanter i KLF, da der i sidste uge var TR-møde i nordvest. I tre timer blev OK21, medlemsundersøgelser, arbejdstid og tilbagegang i medlemsantallet gennemgået for de fremmødte. KLFnet har samlet en række højdepunkter til den nysgerrige læser.

KLF | Af: Jan Klint Poulsen 10. september 2020
De københavnske tillidsrepræsentanter mødtes i sidste uge på biblioteket på Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter. Foto: Jan Klint Poulsen
De københavnske tillidsrepræsentanter mødtes i sidste uge på biblioteket på Rentemestervej i Københavns nordvestkvarter. Foto: Jan Klint Poulsen

Selvom der hvert år kommer 1000 nye elever til den københavnske folkeskole og dermed flere nyansættelser af folkeskolelærere, falder medlemstallet i Københavns Lærerforening. Det var den bekymrende melding fra sekretariatschef, Ivan Jespersen, der gennemgik medlemstilbagegangen på TR-mødet.

På et år har KLF mistet cirka 100 medlemmer, hvor der reelt burde have været 50 flere end sidste år, hvor medlemstallet lå på 5603. 

I den kommende tid vil KLF sende medlemslister ud til tillidsrepræsentanterne, så de kan se, hvem der er medlem af foreningen på arbejdspladserne. 

Ivan Jespersen kom med en direkte opfordring:

”Spørg dem, der ikke er medlem, hvorfor de ikke er medlem af fagforeningen. Der er noget, der hedder solidaritet.  Det er jer og jeres kolleger, der betaler for, at vi kan opretholde en faglig organisation. Løn, barsel, ferie osv. er aftalt med fagforeningerne. Dem, der ikke er medlem, nyder jo godt af de aftaler, der er kommet gennem årene. Intet kommer af sig selv.”

Han advarede mod den tendens, hvor det bliver legitimt ikke at være medlem, fordi der pludselig er en håndfuld på arbejdspladsen, der ikke er medlem.

Fra salen var der opbakning fra flere tillidsrepræsentanter. Johan Elkjær fra Blågård Skole fortalte, at et af de bedste argumenter for medlemskab var den store hjælp og det tempo, som KLF’s sekretariat yder, når medlemmerne har brug for fagforeningen.

Som afslutning på punktet kunne Ivan Jespersen oplyse, at bestyrelsen indstillede til generalforsamlingen at nedsætte kontingentet til foreningen for fjerde år i træk.

Krav til OK21 formuleres nu

På Danmarks Lærerforenings kommende kongres i slutningen af september skal kravene til OK21 fastlægges. Bestyrelsesmedlem i KLF og medlem af hovedstyrelsen i DLF, Katrine Fylking, gennemgik rammerne for overenskomstforhandlingerne for tillidsrepræsentanterne.

Ved de kommende overenskomstforhandlinger vil parterne, Kommunernes Landsforening og Lærernes Centralorganisation, ikke skulle forhandle arbejdstid, da der nu ligger en dugfrisk arbejdstidsaftale, som blev vedtaget af et flertal af de afgivne stemmer i Danmarks Lærerforening. 

Ved forhandlingerne i begyndelsen af 2021 skal der derfor kun forhandles om øvrige overenskomstelementer, herunder reallønnen samt en reguleringsordning, der skal sikre de offentligt ansatte i tilfælde af ændringer på det private område. 

Coronasituationen har medført, at en lang række medlemsmøder og andre arrangementer har været aflyst. Derudover har periodeforhandlingen om lærernes arbejdstid trukket ud, og det har også skubbet til hele tidsplanen. Derfor er der nu kun få uger til, at de kongresdelegerede skal vedtage kravene til de kommende forhandlinger.

KLF har inviteret medlemmerne til møde om OK21 i foreningens hus på Frydendalsvej onsdag 16. september, hvor man skal tilmelde sig for at kunne deltage. Klik her.

Medlemmernes mulighed for at få indflydelse på overenskomsten kan ske via deltagelse i mødet i næste uge eller ved at kontakte de københavnske kongresdelegerede direkte. 

Ikke store lønstigninger i sigte 

Der er ikke udsigt til store lønstigninger set i lyset af det økonomiske bagtæppe, som Katrine Fylking beskrev det for tillidsrepræsentanterne.

”Der er en smal økonomisk ramme på grund af corona. Økonomien på det private arbejdsmarked ser usikker ud, og det smitter naturligt af på vores forhandlinger,” forklarede hun.

Forventningen er, at overenskomstresultatet vil være gældende for en periode på tre år.

I salen blev der spurgt til muligheden for at lærerne igen kunne sikres gode kursus- og efteruddannelsesvilkår ved en overenskomst.

Katrine Fylking forsikrede, at det var et ønske, der stod højt på listen, og hun anerkendte, at lærernes muligheder for at dygtigøre sig gennem kurser og efteruddannelse, der ikke er dikteret af kommunernes strategi, er begrænsede.

En anden TR gav udtryk for det problematiske i at gå efter procentuelle lønstigninger. ”Det er bevidstløse krav fagforeningerne stiller. Det sikrer, at lønforskellen i det her land bare vokser og vokser.”

KLF's formand Lars Sørensen. Foto: Jan Klint Poulsen
KLF's formand Lars Sørensen. Foto: Jan Klint Poulsen

Til det svarede KLF’s formand, Lars Sørensen, at det er en diskussion, man har haft tidligere, og fortsat vil have i fagbevægelsen, og at der ved tidligere overenskomster var skabt enighed om løsninger som fra ufaglært til faglært og særlige puljer for lavtlønnede. 

”Hvis man går efter kronestigninger frem for procentvise stigninger, vil vores medlemmer opleve reallønstilbagegang”.

Katrine Fylking opfordrede interesserede til at se nærmere på DLF’s hjemmeside og på DLFInsite, hvor en minihåndbog om OK21 ligger klar. Endelig kan skolerne få besøg af et bestyrelsesmedlem, der gerne deltager i et Faglig Klub-møde for at orientere om OK21.

Lokalaftale under lup i områderne

På områdemøderne, hvor tillidsrepræsentanter og medlemmer af bestyrelsen deltager, har KLF samlet op på erfaringerne med lokalaftalen på skolerne. 

Næstformand Inge Thomsen gennemgik besvarelserne.

En stor del af skolerne har ikke en oplevelse af, at der sker en prioritering og beskyttelse af forberedelsestiden, som aftalen ellers skulle sikre. På flere skoler er der diskussioner om, hvad der er fælles og individuel forberedelse. Samtidigt er der også skoler, hvor der er en god dialog med ledelsen om arbejdstiden. Der lader til at være store forskelle fra skole til skole.

På totredjedel af skolerne har der været dialog med ledelsen om rammerne og balancen i arbejdet. Det samme gælder for fokus på muligheden for at kunne holde pauser i arbejdstiden. Dog svarer 25 procent af skolerne, at de delvist eller slet ikke har fokus på de ansattes mulighed for pauser.

KLF har tidligere slået et slag for, at medlemmerne bør registrere deres arbejdstid, for på den måde at kunne holde styr på tid til forberedelse og øvrige opgaver. Ifølge Inge Thomsen er det desværre kun cirka 10 procent af skolerne, hvor man registrerer arbejdstiden. På langt de fleste skoler, holder man ikke øje med arbejdstiden i skemaer, hvilket begrænser den enkeltes muligheder for at kunne dokumentere sit tidsforbrug i dialogen med ledelsen.

Blandt de positive ting var, at der på næsten alle skoler er opmærksomhed på vilkår og aftaler for de nyuddannede lærere, samt at der i skemalægningen er sikret fem timers fleksibilitet hos langt de fleste lærere. 

Blandede oplevelser under coronaperioden

Kort før skolernes sommerferie gennemførte Fagligt Udvalg en spørgeskemaundersøgelse for at afdække lærernes oplevelse af forholdene under forårets coronaperiode. Pernille Bendix fra bestyrelsen gennemgik resultaterne fra undersøgelsen.

En fjerdedel af medlemmerne deltog i undersøgelsen, der havde en kort svarfrist grundet skoleferien. I undersøgelsen tilkendegiver 81 procent af medlemmerne, at de fandt sikkerheden efter den gradvise genåbning for god eller tilstrækkelig, mens 16 procent svarede, at sikkerheden var dårlig.

55 procent mener, at samarbejdet med ledelsen har fungeret godt i perioden med hjemme- og nødundervisning. 27 procent svarer, at samarbejdet hverken var bedre eller dårligere, og 17 procent vurderer, at samarbejdet var ringe. 

I foråret sendte KLF jævnligt informationer ud til medlemmerne via mail og på foreningens hjemmeside samt tilhørende sociale medier. Alligevel svarer 33 procent, at de ikke ved, hvordan de har oplevet informationsniveauet, og 18 procent svarer, at der har været for lidt information. 48 procent af medlemmerne svarer til gengæld, at informationerne har haft et passende niveau. 

Undersøgelsen gav også mulighed for skriftlige kommentarer, og her var skrivelysten stor blandt respondenterne. 

På spørgsmålet om lærernes og børnehaveklasseledernes arbejdsvilkår på skolerne lyder de positive svar, at det var godt med mindre hold, forberedelse hjemme, færre aktiviteter ud over undervisning og færre konflikter.

I den mere kritiske afdeling nævnes for meget tilsyn, for få pauser og tvungen tilstedeværelse på skolen under forberedelse til trods for myndighedernes anbefalinger.

Også elevernes vilkår under perioden med hjemmeundervisning og på skolen efter genåbningen blev behandlet i undersøgelsen. Her er den gennemgående erfaring, at korte skoledage og mindre hold betød færre konflikter både i skolen og hjemme, at der blev taget bedre hånd om de udfordrede elever både fagligt og trivselsmæssigt og at et stort flertal af eleverne udviste større læringsparathed.

Lærernes arbejdsvilkår under hjemmeundervisningen har også haft hårde betingelser. Flere betegner rammerne som urimelige, ensomme og med meget flydende arbejdstider med elever, der skrev døgnet rundt. Fjernundervisningen krævede meget tid i forhold til forberedelse.

Undersøgelsens resultater vil blive brugt i det politiske arbejde i KLF i møder med forvaltningen, direktionen og politikerne og på i den landspolitiske dagsorden. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.