TEMA: Take off til nye høyder (del 2:3)

NYT OSLO-BYSTYRE VIL HAVE TILLIDSBASERET LEDELSE: Med elevresultater, konkurrence på alle niveauer og økonomisk bundlinje som ledestjerne bliver københavnske skoleledere videreuddannet efter ideer fra Handelshøyskolen BI i Oslo. Men partiet Høyre, der har stået for markedsstyringen af Osloskolen, er ikke længere ved magten i Norges største by, og den magtfulde skoledirektør er sat fra bestillingen. Den nye ”skoleborgmester” Inga Marte Thorkildsen ønsker et helt nyt ledelsesparadigme baseret på tillid til lærerne. Nye toner er på vej.

Nyhed | Af: Beretning og kommentar Erik Schmidt 08. april 2019
På Nordseter Skole har skoleleder Gjermund Jørgensen stor tillid til, at lærerne træffer de rigtige valg.  Men der er udviklingspligt. Foto: Erik Schmidt
På Nordseter Skole har skoleleder Gjermund Jørgensen stor tillid til, at lærerne træffer de rigtige valg. Men der er udviklingspligt. Foto: Erik Schmidt

Om artikelserien: Take off til nye høyder 

Lærer og journalist Erik Schmidt deltog i studieturen til Oslo, der blev gennemført i januar 2019. I tre artikler, hvor denne er den anden i rækken, beskriver Erik Schmidt Oslo-skolen, der danner forbillede for den nyindførte skolelederuddannelse i København og Ålborg.

TILLID TIL LÆRERNE PÅ NORDSETER SKOLE

På Nordseter Skole i Oslo lægger lederne lidt afstand til standardiserede løsninger.

”Vi har da kompetencemål, men vi ved, at samarbejdet fungerer bedst, når lærerne har stor grad af frihed,” siger skolens rektor, Gjermund Jørgensen og tilføjer: ”Vi forsøger at skabe en fælles kultur.”

Både Gjermund Jørgensen og souschef Merete Samuelsen har taget efteruddannelse på Handelshøyskolen BI, og de erkender, at jagten på resultater kan tage overhånd, at ledelsesopfattelsen måske er lidt firkantet og at uddannelsen er ”bedriftsorienteret”.

”Men det hele handler om, hvordan man oversætter det til skolehverdag,” siger Gjermund Jørgensen, der også der det som sin opgave at ”fjerne støj”.

”Dannelse og fag hører sammen, og relationer betyder rigtig meget.  Derfor er det vigtigt, hvad man bruger data og informationer til. Her på Nordseter har vi mindre fokus på resultater end tidligere.  Det betyder ikke, det ikke er vigtigt med test og eksamen. Det er det.” 

LÆS OGSÅ: Take off til nye høyder del 1

Nordseter Skole gik fra i 2009 til 2018 fra at hæve elevernes skriftlige karakterer i norsk, matematik og engelsk fra 3,7 til 4,3.  Der gives talkarakterer på skalaen 1 til 6.

Skolen er en af de største og mest velrenommerede skoler i Oslo.  Den ligger i et velhaverkvarter og har ikke mange elever med indvandrerbaggrund.  I Oslo har mere end 25 procent af eleverne anden etnisk baggrund end norsk.  Men ikke på Nordseter Skole.

Hvis en skole ikke klarer sig godt, eller hvis den er præget af mobning eller dårlig trivsel, kan skolen sættes under administration og blive tvunget ind i styrede projekter.

I 2014 blev  ’MinOsloskole.no’ lanceret som en ny netportal.  Der var det muligt at sammenligne skolernes resultater med Oslo-snittet og med nationale tal.  Desuden viste den elevssammensætningen, antal elever, andel ’minoritetssproglige’ og elever med specialpædagogiske behov. 

Simon Malkenes og også flere rektorer påpeger, at offentliggørelsen af resultaterne bidrager til at miskreditere nogle skolers rygte, og det påvirker deres muligheder for at tiltrække elever.  Der er nemlig frit skolevalg i både grundskole og videregående skole i Oslo.  I skolekredse tales der uofficielt om vinderskoler og taberskoler, eller om hvide og brune skoler.

Osloskolens elever har samlet set 325 test ud over de sædvanlige prøver i løbet af et skoleforløb. Foto: Erik Schmidt
Osloskolens elever har samlet set 325 test ud over de sædvanlige prøver i løbet af et skoleforløb. Foto: Erik Schmidt

Skolerne forventes at kunne redegøre for den strategi, de vil bruge for at forbedre resultaterne.  Men man kan også ifølge Simon Malkenes risikere at få et Lean-program i nakken. Han skriver også, at offentliggørelsen og det frie skolevalg fører til segregering og øgede sociale forskelle og lægger også pres på lærerne for at give urealistisk høje karakterer, og det fremmer snyd ved test og eksamen.

Men det tales der af gode grunde ikke så meget om på Nordseter Skole, der har 80-90 lærere.

”Vi har stor tillid til, at lærerne træffer de rigtige valg,” siger rektor Gjermund Jørgensen.

Alligevel er der jævnligt udviklingssamtaler mellem ledelse og lærere.  Ledelsen vil blandt andet vide, hvordan lærerne vurderer deres egen indsats og præstation på en skala fra 1 til 10, og om de arbejder efter et ”growth” eller ”fixed” mindset.  Det er ufravigeligt, at lærerne skal arbejde med deres egen udvikling, og de skal også kunne redegøre for den, ligesom de skal ”kunne begrunde deres klasserumshandlinger.”

Lærere, som vi talte med, følte dog, at der var stor frihed, selvstændighed og tillid på skolen.

Også arbejdstidsaftalen blev tolket ret løst, for lærere og ledelse var tilsyneladende enige om, at ”når lærerne selv styrer, så får vi den bedste kvalitet.”

VIL INDFØRE TILLIDSBASERET LEDELSE

Efter 18 år med stærk markedsstyring og koncerntænkning arbejder det nye bystyre i Oslo fra 2015 på at fremme et helt andet ledelsesparadigme. Arbeiderpartiet samlede i 2015 en koalition af rød-grønne partier, der afløste Høyre-styret.

Her i den smukke rådhushal finder den årlige uddeling af Nobels Fredspris sted. Foto: Erik Schmidt.
Her i den smukke rådhushal finder den årlige uddeling af Nobels Fredspris sted. Foto: Erik Schmidt.

Oslos Rådhus er en bemærkelsesværdig bygning. Den er bygget i røde teglsten med to tårne på henholdsvis 63 og 66 meter. Det østre tårn har et klokkespil med 49 klokker. En række arrangementer og ceremonier finder sted i rådhuset. Den mest bemærkelsesværdige er den årlige uddeling af Nobels fredspris.  Udsmykningen er imponerende.  Otte malere og sytten billedhuggere blev engageret, og de fleste af arbejderne stod færdig til åbningen i 1950.

På et lille kontor sidder byrådssekretær, Tarjei Helland, som er rådgiver for skolebyråd Inga Marte Thorkildsen (Sosialistisk Venstreparti), og Tarjei, der er lærer, er også selv valgt for SV.

Han fortæller lidt om de politiske trakasserier med både politikere og også embedsmænd, for de nye politiske ledere af etaten ønsker en kulturændring væk fra 18 års Høyrestyret markedsskole.

Den politisk valgte leder, Inga Marte Thorkildsen, blev ’varslet’ af ledende embedsmænd anklaget for at bryde sin informationspligt og også andre love. Varslet, der er baseret på en whistleblower-ordning, blev først annonceret i pressen.

Oslo Rådhus er en bemærkelsesværdig bygning med en imponerende indvendig  udsmykning.  Her holder skoleetaten med byråd Inga Marte Thorkildsen til. Foto: Erik Schmidt
Oslo Rådhus er en bemærkelsesværdig bygning med en imponerende indvendig udsmykning. Her holder skoleetaten med byråd Inga Marte Thorkildsen til. Foto: Erik Schmidt

”Når der bliver indgivet et varsel, er man beskyttet af et regelsæt, og det betød, at Inga Marte de første seks uger ikke kunne forsvare sig,” forklarer Tarjei Halland, der aldrig har hørt om noget lignende.

Det er aldrig før set i norsk historie, at embedsværket på den måde angriber den politisk valgte leder.  Men varslet blev undersøgt, og der var ikke hold i noget.

Tarjei Helland lægger ikke skjul på, at den interne magtkamp har kostet meget arbejde i uddannelsesetaten.  Men det nye styre har store ambitioner.

”Vi ønsker et andet ledelsesparadigme.  Sammen med Arbeiderpartiet gik vi til valg på at ændre denne resultatkultur.  Vi ville indføre tillidsbaseret ledelse, for vi mener, det er en forudsætning for at skabe en god skole, at lederne har en god dialog med lærerne.  Derfor ønsker vi også en tillidsreform.”

”Vi vil gerne have, at lærerne får mere ejerskab til pædagogikken, og vi vil også gerne have mere lokalt baseret forskellighed.  Det er ikke kun uddannelse, vi har brug for.  Det er også dannelse.  Et bredt kundskabsgrundlag.”

PRÆSTATONSPRES OG STRESS

Helland ryster lidt på hovedet af den manglende sans for pædagogik, der har kendetegnet utdanningsetaten i en årrække.

Byrådssekretær Tarjei Helland, der er valgt for Socialistisk Venstreparti, ønsker et helt nyt skoleledelsesparadigme baseret på tillid. Foto: Erik Schmidt
Byrådssekretær Tarjei Helland, der er valgt for Socialistisk Venstreparti, ønsker et helt nyt skoleledelsesparadigme baseret på tillid. Foto: Erik Schmidt

”Problemet er, at man har troet, at man ved en bestemt indsats A kan få et bestemt udbytte B.  Men sådan fungerer det jo ikke.  Skole og undervisning består af et netværk af hundrede funktioner.”

De halvårlige skriftlige evalueringer er ”en tidstyv”, siger Tarjei Helland, så vi vil i første omgang gøre det frivilligt, om det skal være mundtligt eller skriftligt.   

Han anser præstationspres og stress blandt eleverne som et stort problem.  Talmateriale viser, at det er på sit højeste i 10. klasse.

”Men man må aldrig sætte lighedstegn mellem elevers resultater og skolens kvalitet.  Jeg anerkender, at vi har et ansvar for, at enhver skole i Oslo er god nok, men det gør vi altså ikke alene på baggrund af testresultater.  Send mig i stedet en liste over de elever, der har brug for hjælp,” siger Tarjei Helland retorisk.

Det nye styre vil over fire år bruge 27 mio. kr. på at skabe ”trygge og varme ungdomsskoler”. 

Det er nye toner fra rådhusets utdanningsetat, og Tarjei Helland er synligt tilfreds med, at det er lykkedes at øge næste års skolebudget med 55 mio. kr. ved at opkræve øget ejendomsskat.

Men det tager tid at ændre 18 års misregimente, funderer han.  Bivirkningerne af mange års markedsstyring af Osloskolen har sat sit negative præg  på skole og undervisning.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.