Styrk folkeskolen – giv skolerne råd til den daglige drift

Det nye skoleår er begyndt, og budgetforhandlingerne på rådhuset er ligeledes i gang. Udfaldet af det kommende budget for BUF har stor betydning for de enkeltes skolers økonomi og derved for elevernes læring og trivsel. Det er ved budgetforhandlingerne, at politikerne kan give skolerne de bevillinger, der er nødvendige for at kunne gennemføre de politisk opstillede mål.

Det er glædeligt, at byen vokser, og der kommer flere børn i København. Det er også fint, at politikerne giver eleverne flere undervisningstimer i folkeskolen, men når der som i det sidste budget ikke følger nok penge med til at modtage de mange nye elever og til at gennemføre de gode tiltag, bliver der en række negative konsekvenser. I år vil nogle elever opleve at komme i en klasse med mere end 28 elever, men i stedet for at ansætte lærere til de mange nye elever, bliver der skåret i tiden til skole-hjemsamarbejdet og i den tid, læreren har til den enkelte elev - lærerne bliver slidt op. Skolerne får for få penge til undervisningsmaterialer, og sat på spidsen kan lærerne komme i den situation, at de skal bruge mere tid på at klunse materialer til f. eks. billedkunst og matematik end på at deltage i den faglige udvikling af fagene.

Den almindelige folkeskole er kort sagt udpint og bliver af den grund fravalgt af flere forældre. De folkeskoler, der ud over grundbevillingen, har fået en ekstra pose penge, viser vejen frem; her kan f. eks. nævnes Bellahøj Skole, der er gået fra at være en skole, der blev fravalgt og i en negativ spiral, til nu at blive tilvalgt aktivt af forældre og elever og til at have et udviklende læringsmiljø. Ja, penge betyder meget. Det er alt i alt tvingende nødvendigt, at folkeskolernes grundbevillinger bliver øget.