Studietur: ”I Skotland tager de lærernes faglighed alvorligt”

Tre dages studietur til Edinburgh, Skotland, har givet KLF’s bestyrelse og sekretariat interessante inputs og et værdifuldt indblik i et anderledes skolesystem, der på nogle områder imponerer, men som også kæmper med dårlige resultater for de svageste elever, lærermangel og et markant arbejdspres.

KLF | Af: Jan Klint Poulsen 16. maj 2017
KLF's bestyrelse og sekretariat foran Edinburgh Castle. Foto: Jan Klint Poulsen
KLF's bestyrelse og sekretariat foran Edinburgh Castle. Foto: Jan Klint Poulsen

I Skotland har man i årevis haft et afslappet forhold til PISA-resultaterne. Man vidste, at man lå lunt, men ved den seneste PISA vågnede skotterne op. Nu klarede de skotske børn sig ringere end de engelske – og det kunne man alligevel ikke leve med. Nu er det delvist selvstyrende land højt mod nord i det britiske fællesskab også på vej til at indføre nationale test, og der føres skærpede tilsyn med skolerne – men blandt lærerne opleves det ikke altid som en konstruktiv styrkelse af skolesystemet.

Alligevel har Skotland mange interessante måder at føre skole på, og deres uddannelsessystem har flere elementer, der inspirerede de politisk valgte medlemmer af Københavns Lærerforening, som sammen med foreningens sekretariat besøgte forskellige organisationer og instanser på en tredages studietur i Skotland.

For næstformand Lars Sørensen har besøget givet inspiration til foreningens arbejde med udviklingen af folkeskolen i København.

”Det har været bemærkelsesværdigt, hvordan der alle steder, fra lærerforening til de forskellige instanser i det skotske uddannelsessystem, er lærere ansat på alle niveauer. De opfatter det som en selvfølge, at man bør være lærer for at kunne arbejde inden for området. Det giver en anden kultur, fordi dem, der arbejder med skole og uddannelse, ved, hvad de taler om,” fortæller Lars Sørensen. 

Lærerregister skal sikre de bedst egnede

I Skotland skal alle lærere certificeres af deres egne, uafhængige myndighed, General Teaching Council for Scotland (GTCS), før de må undervise i grundskolen. Certificeringen skal løbende vedligeholdes, blandt andet ved 35 timers efter-/videreuddannelse hvert år. Hvis man ikke kan leve op til General Teaching Councils krav til den professionelle lærer, mister man sin ret til at undervise – i hele Skotland. Kravene er inddelt i både professionelle, faglige krav og krav, hvor personlige, sociale kompetencer og integritet indgår.

Ellen Doherty er direktør for uddannelse, registrering og professionel læring hos General Teaching Council for Scotland, der certificerer alle lærere i Skotland. Foto: Jan Klint Poulsen
Ellen Doherty er direktør for uddannelse, registrering og professionel læring hos General Teaching Council for Scotland, der certificerer alle lærere i Skotland. Foto: Jan Klint Poulsen

De skotske lærere er glade for certificeringsordningen, selvom flere af de lærere, KLF talte med, gav udtryk for, at GTCS i for ringe grad tager hånd om de dårlige lærere.

Ved besøget hos GTCS var det direktøren for uddannelse, registrering og professionel læring, Ellen Doherty, der fortalte om de opgaver, organisationen varetager. Hun lagde stor vægt på, at hun og alle andre, der arbejdede i organisationen, var lærere. ”Vi er lærere, der taler med lærere om undervisning”.

Siden 1965 har GTCS varetaget opgaven med certificering og efteruddannelse af lærere i Skotland. Ifølge Ellen Doherty sætter de standarden for lærerstanden i Skotland, og forventningerne er høje:

”Vores børn er den vigtigste resurse, vi har, og derfor kræver det noget at have retten til at undervise i et klasselokale – det tager vi alvorligt”. Af samme grund anvender man ikke vikarer eller andre ufaglærte undervisere i skolerne. Ved fravær er det en anden af skolens lærere, der overtager undervisningen.

Utilfredshed over tilsynet med skolerne

Det er ikke kun lærerne, der skal have styr på fagligheden – skolerne bliver også set efter i sømmene, og det er ikke altid en praksis, der vækker begejstring hos lærerne på skolerne.

Nick Morgan er konsulent hos Education Scotland, der fører tilsyn med skolerne i Skotland. Foto: Jan Klint Poulsen
Nick Morgan er konsulent hos Education Scotland, der fører tilsyn med skolerne i Skotland. Foto: Jan Klint Poulsen

Hos Education Scotland (ES), der fungerer som en styrelse under det skotske parlament og uddannelsesministeren, fører man tilsyn med de skotske skoler og skriver lange rapporter efter et kontrolbesøg. Rapporterne er offentlige, og i flere tilfælde er skolerne blevet hængt ud i medierne, hvis resultaterne ikke har været tilfredsstillende. Det er dog ikke hensigten at udstille skolerne, fortalte Nick Morgan, der er udviklingskonsulent hos Education Scotland, da KLF besøgte ham på studieturens sidste dag.

Ifølge Nick Morgan er formålet med ES at ”udvikle, forbedre og føre tilsyn med det skotske skolesystem”. Det gør ES ved at udvikle strategier, lave udviklingsprogrammer og føre kontrolbesøg på skolerne overalt i Skotland. 

Lærerne i Skotland er generelt stolte af deres skolesystem, men er ikke begejstrede for kontrolbesøg af myndigheder som ES. I perioden op til et kontrolbesøg er stemningen ofte trykket, og alle er oppe på stikkerne, forklarer Nick Morgan, men han mener, at kontrollen er nødvendig, hvis Skotland skal nå de mål, som landet har sat for uddannelsessystemet, hvor alle børn skal kunne opnå deres fulde potentiale.

F A K T A

Samme løn og arbejdsvilkår

Mens lærerne i Danmark arbejder under mange forskellige lokalaftaler, aftalepapirer og Lov 409, har man et ensartet aftalesystem i Skotland. Her får alle lærere den samme løn og arbejder på samme vilkår. Der er altså som udgangspunkt ikke forskel på, om man er lærer i den allernordligste del af højlandet, eller om man er lærer i Edinburgh. Lønnen stiger dog med ancienniteten, som vi også kender det fra Danmark.  

En skotsk lærer arbejder 35 timer om ugen, men ifølge Alison Thornton, sekretariatschef i den skotske lærerforening, Educational Institute of Scotland (EIS), som KLF besøgte, er det reelle timetal væsentligt højere.

”Den seneste undersøgelse, vi har foretaget, viser desværre, at lærerne arbejder op mod 46 timer om ugen,” fortæller Alison Thornton. Hun er bekymret for udviklingen, og det er et af de store fokusområder, EIS arbejder med. Til gengæld har lærerne i Skotland et fastsat loft for antallet af undervisningstimer: En lærer må maksimalt undervise 22,5 timer om ugen. Forberedelsestiden er også sikret med 7 timer ugentligt. Den resterende tid planlægges sammen med det øvrige personale på skolen. 

Craigroyston Community High School ligger i et socialt udsat område i udkanten af Edinburgh.
Craigroyston Community High School ligger i et socialt udsat område i udkanten af Edinburgh.

Udsat skole: Lærerne må undervise i deres interesser

KLF’s bestyrelse og sekretariat fik også lejlighed til at besøge henholdsvis en primary og en secondary school. Besøget på Craigroyston Community High School var en øjenåbner for KLF-bestyrelsesmedlem Thomas Roy Larsen. Skolen ligger i et område af Edinburgh, som er belastet på mange måder, og det kan mærkes på elevgruppen.

”Jeg blev overrasket over skolelederens åbne måde at være på. Både i forhold til sit personale, men også den måde han drev skolen på. Han fortalte, hvordan han startede med at ’vende bøtten på hovedet’ og tage udgangspunkt i skolens elever og lærere, da han blev ansat som skoleleder for fire år siden,” fortæller Thomas Roy Larsen, som ikke lægger skjul på, at han godt kunne efterlyse det samme i Danmark:

”Han spurgte hele personalet om, hvad de brændte for. De havde mange forskellige interesser, og så havde de fået lov til at lave ekstra fag i netop det. Det betød for eksempel, at en lærer, som havde været i forsvaret, underviste i et fag, hvor eleverne lærte, hvad der skulle til, hvis man ville den vej uddannelsesmæssigt”.  Den tankegang er interessant, synes Thomas.

”Skolelederen tager sig også tid til at komme rundt på skolen og besøge klasserne og være i dialog med personalet. Det kunne vi godt bruge noget mere af i Danmark. Vores ledere bruger det meste af deres tid på kontoret, hvor de udfylder blanketter og så videre”.

Skolen bruger tutorer, som hver morgen tager imod en fast gruppe af elever og følger op på dagsformen. Hvis nogle elever ikke møder op, er det tutoren, der tager kontakt til hjemmet, og hvis der er problemer, kan tutorerne hjælpe med gode råd og en snak. Det betyder ifølge Thomas Roy Larsen, at de svage elever har sværere ved at falde igennem.

F A K T A

Ældste lærerforening i verden

Educational Institute of Scotland blev grundlagt i 1847 og er dermed den ældste lærerforening i verden. De 55.000 medlemmer kommer fra hele undervisningssektoren på børne- og ungeområdet.

Lærerforeningen har ikke tillidsrepræsentanter, som vi kender det i Danmark. De fleste skoler har i stedet en talsmand, der er medlem af EIS, og som får ca. 40 minutter om ugen til sin rolle, der for det meste består i at viderebringe oplysninger til og fra lærerforeningen. I områder, hvor der ikke er valgt en talsmand, er der enten en repræsentant fra fagforeningen eller en talsmand fra en anden skole i området, der varetager flere skoler.

I Skotland arbejder skolerne ud fra programmet ”Curriculum of excellence”, hvor målsætningen er, at eleverne skal opnå deres ”Full potential” – hvilket for de fleste lærere i Danmark nok lyder bekendt.

Skolerne er opdelt i primary school og secondary school. Eleverne er tilknyttet skolesystemet fra de er fire år og starter i primary school, og de kan fortsætte frem til årgangen secondary 6, hvor eleverne ofte er 18 år, når de går ud. En del forlader dog skolen tidligere for at tage en ungdomsuddannelse direkte, mens de, som fortsætter, forventes at tage en ungdomsuddannelse, når de er færdige med grundskolens ældste trin.

Denne flotte fane hang i et af den skotske lærerforenings lokaler, sammen med historiske fotos, hvor fanene var med, fra forskellige demonstrationer igennem tiderne. Foto: Jan Klint Poulsen
Denne flotte fane hang i et af den skotske lærerforenings lokaler, sammen med historiske fotos, hvor fanene var med, fra forskellige demonstrationer igennem tiderne. Foto: Jan Klint Poulsen

Vi kan lære noget af Skotland

Inge Thomsen, formand for pædagogisk udvalg i Københavns Lærerforenings bestyrelse, er imponeret over skotternes faglige stolthed på tværs af de organisationer og skoler, KLF besøgte.

”De tager virkelig lærernes faglighed alvorligt. Der er ingen, der må undervise i Skotland uden at være certificeret til det. I Danmark stiger antallet af ufaglærte undervisere i klasselokalerne år for år,” fortæller Inge Thomsen. Hun efterlyser, at man i Danmark ville tage undervisning lige så højtideligt.

”Det kunne jo starte med, at man så på læreruddannelsen. I Skotland læser lærerne på universitetet i fire år, inden de starter på den pædagogiske del af læreruddannelsen, som varer to år yderligere,” forklarer hun.

Inge Thomsen var ligesom Thomas Roy Larsen fascineret over skolen i det udsatte område, og hvordan de arbejdede med social ulighed.

”Her fik eleverne virkelig en fair chance. Skolen havde et tæt samarbejde med lokale virksomheder, så de ældste elever var i jobtræning to dage om ugen og i skole resten af tiden. De lagde også meget stor vægt på de sociale kompetencer og elevernes sundhed – områder hvor det ikke handler om at måle og teste. Det var godt at opleve”. 

For næstformand Lars Sørensen var det en positiv oplevelse at se, hvordan lærerne på en indskolingsskole, han besøgte, samledes i pauserne:

”Når jeg besøger personalerummet på en københavnsk skole, så er de ofte mennesketomme i pauserne – og dem, som sidder der, er dybt optagede af en konkret opgave. Så lærerne får ikke snakket sammen på samme måde mere. Det hele går for hurtigt. Vi kunne godt trænge til at genopfinde de små pauser, hvor vi som lærere kan tale sammen – både om noget fagligt og om alt det andet sociale, som forsvinder ud”.

KLF’s bestyrelse og sekretariat var på studietur til Edinburgh i Skotland fra onsdag 3. maj til fredag 5. maj 2017. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.