Stigende kritik af de lange skoledage

- medfører nu, at flere skoler går efter at forkorte skoledagene. De søger dispensation fra det lovbestemte timetal og indfører to-voksentimer. KLF ser positive effekter i ordningen, selv om den kan koste nogle lærerstillinger.

Skole | Af: Peter Garde 28. oktober 2015

De lange skoledage, som eleverne har fået med skolereformen, udsættes for stadig mere kritik fra elever og forældre. Mange børn må opgive deres fritidsaktiviteter, fordi de frie timer om eftermiddagen er blevet for få. Andre er så trætte efter en lang skoledag, at de ikke orker mere. Flere af de københavnske folkeskoler har på den baggrund taget initiativ til at udnytte reformens mulighed for at skære lidt ned på timetallet og som kompensation lave to-voksentimer – altså en lærer og en pædagog eller to lærere i timerne.

Blandt de skoler, der har forkortet skoledagene er Ellebjerg Skole i Sydhavnen og Oehlenschlægersgades Skole på Vesterbro, og fra skolelederne på begge steder lyder det, at de har kun modtaget positive tilkendegivelser fra elever, forældre og lærere.

Vi skal bevare fritidspædagogikken

På Ellebjerg Skole har de fået nedsat det ugentlige timetal i 0. klasse med hele 5 timer og indført to-voksentimer i stedet. I 1.-3. klasse er timetallet reduceret med to timer. Skoleleder Anne Graah siger:

”Alle er glade for det, ja de jubler faktisk. Først og fremmest begrænser det den meget lange skoledag, vi har indført med skolereformen. Til sammenligning har en elev i 0. klasse i Sverige skoletid fra 8.15 til 11.45. Børn lærer mange andre steder end i skolen. De lærer blandt andet en masse på fritidshjemmet, og jeg synes, det er bekymrende, som vi er ved at udhule fritidspædagogikken.”

”Det er vigtigt at bevare den pædagogik, der findes i fritiden. Nu om dage er vi så glade for evidens, men der er ingen evidens for, at børn lærer mere, fordi de går mere i skole”, siger Anne Graah, der tillægger det stor betydning, at nogle timer bliver erstattet af to-voksentimer.

To voksne giver øget støtte

”Det siger sig selv, at når der er to voksne i klassen, så kan de yde en ekstra støtte til de børn, der har brug for det. De kan holddele, og de kan lave mere kreative aktiviteter, der typisk kræver, at der er to voksne i lokalet.”

”Vi forventer, at det vil løfte børnenes trivsel, fordi de ikke bliver så trætte. Når der er flere voksne omkring dem, kan de få mere støtte både i forhold til det faglige og det personlige. Vi taler naturligvis ikke om mirakler, men det er et par skridt i den rigtige retning. Der er mange fordele ved det, og jeg kan ikke se nogen ulemper”, fastslår skolelederen.

På Ellebjerg Skole fik de dispensation fra det lovbestemte timetal før efterårsferien, og straks gik de i gang med at lave nye skemaer, så ordningen kunne starte mandag efter ferien. Det er ifølge Anne Graah relativt nemt at få dispensation til indskolingen, mens der fra 4. klasse til 9. klasse kræves særlige begrundelser. Børne- og Ungdomsforvaltningen har lagt kompetencen til at bevilge dispensation ud til områdecheferne.

Færre timer, lektiefri skole

På Oehlenschlægersgades Skole fortæller skoleleder Kristian Svinth, at det fra starten var skolebestyrelsen, der ønskede timenedsættelsen og to-voksentimerne, og han har ikke fået andet end positive tilbagemeldinger, efter det er indført.

”Vi startede med at søge dispensation for de faste timetal for hele skolen, men har kun fået det for 0. til 3. klassetrin, så de har 28 timer lige som sidste år, hvoraf to timer er to-voksentimer. Der er primært lærer-pædagogdækning på timerne, men nogle er også to-lærertimer”, fortæller Kristian Svinth.

”I øjeblikket har vi et tre måneders forløb med ’den lektiefri skole’. Det er skolebestyrelsen, der har ønsket at afprøve en periode, hvor undervisningen er anlagt på, at børnene ikke har lektier hjemme. Det er så op til indskolingsteamet at indtænke den faglige fordybelse i to-voksenordningen”, forklarer han.

”Det drejer sig om, at hvis vi skal drive skole på en ny måde, så skal vi også se på det med lektierne. Nu har man bedrevet lektier på nøjagtig den samme måde i mindst 40 år, men hvis vi skal have en længere skoledag, og der stadig skal være plads til et fritidsliv, så må vi også se på hjemmearbejdets omfang og betydning. Det undersøger vi nu”, fortæller Kristian Svinth. 

Har fritidshjemmene økonomi til flere timer?

Både på Ellebjerg og Oehlenschlægersgades Skole har de inddraget fritidshjemmene i planlægningen, for med færre skoletimer er der brug for flere timer i fritidshjemmet. På begge skoler er der bekymring for, om en ny budgetmodel vil gøre det muligt – eller forhindre – en øget åbningstid på fritidshjemmene. Lykkes det ikke, kan det blive en kæp i hjulet på de færre timer i skole.

KLF-formand Jan Trojaborg er enig i, at det er et problem, hvis fritidshjemmene ikke får økonomi til at holde åbent et par timer længere, når eleverne får tidligere fri fra skole. Men han foreslår, at vi nu forholder vi os til reformen, og hvad der gavner eleverne og skolen. Så må andre sørge for, at fritidshjemmenes problemer bliver løst.

Et positivt signal fra BUF

Jan Trojaborg synes, at to-voksenordningen med kortere skoledage er en god idé, for der er brug for at afbøde nogle konsekvenser af de lange skoledage - fx med de meget trætte elever. Han ser et stort plus i, at der er to voksne i klassen i nogle timer, for det har mange lærere efterspurgt.

Den eneste hage ved ordningen er efter formandens mening, at der kan blive færre lærerstillinger ud af det, fordi der bliver færre undervisningstimer. ”Lige nu kan man måske sige, at der nærmest er mangel på lærere, men man skal være opmærksom på, at ordningen kan have den sideeffekt”, vurderer han.

”Jeg synes, det er meget positivt, at BUF nu er gået ind for ideen, for da reformen blev lanceret, var BUF meget opsat på, at nu skulle man høste den helt store effekt af de lange skoledage.”

”Der ligger måske også en erkendelse af, at de lange skoledage måske ikke lige er det, børnene og forældrene har brug for. Der er da tegn på, at BUF bløder op på den tidligere noget rigide indstilling, at nu skulle reformen bare indføres med fuld skrue fra dag ét”, siger Jan Trojaborg.

FAKTA

Ansøgning om dispensation fra de lovbestemte timetal kan søges for et år ad gangen hos områdechefen. Det går nogenlunde nemt igennem for 0.-3. klasse. For 4. til 9. klasse kræver det specifikke problemstillinger i den enkelte klasse som fx vedrørende inklusionsbørn, en vanskelig klassesammenlægning eller lignede trivselsargumenter. 

FOTO: Anna Graah, Ellebjerg Skole

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.