Nye tal fra Danmarks statistik viser, at andelen af børn i privat- og friskoler på landsplan er steget fra godt 15 procent i 2012 til 17,5 procent i 2017. I Københavns Kommune er andelen dog let faldende.

I disse dage slår skoler landet over dørene op for nye elever. Den allerførste skoledag er en stor dag for både børn og forældre. Her tager man de første skridt til at begynde at læse, regne og begå sig med kammerater. Barnets fremtid starter her. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt for forældrene, at barnet får de bedst mulige forudsætninger for, at skoletiden bliver en god tid. Og her kommer så valget: Skal jeg sende mit barn i folkeskole eller på privatskole?

“Første skoledag er en af de mærkedage i ens liv, som man aldrig glemmer. For mig at se er folkeskolen en af vores bys vigtigste institutioner, og jeg arbejder for, at den skal være det naturlige førstevalg for alle Københavns børn og forældre,” siger overborgmester Frank Jensen i en pressemeddelse.

For der er nemlig noget at arbejde for. Tal fra Danmarks Statistik viser, at færre ser folkeskolen som det naturlige valg. Andelen af børn i privat- eller friskoler vokser nemlig på landsplan. I 2012 gik godt 15 procent af børnene på på en privat- eller friskole. I 2017 var det tal vokset til 17,5 procent. 

Den stigning gør sig dog ikke gældende i Københavns Kommune. Her er andelen af børn i privat- og friskoler let faldende. I 2012 gik 27,3 procent af de københavnske skolebørn i privatskoler. I 2017 var det tal faldet til 26,1 procent.

Positiv udvikling, men vi skal være mere ambitiøse

Det springer nok stadig i øjnene på de fleste, at andelen af børn i privatskoler i Københavns Kommune er noget højere end på landsplan. Ikke desto mindre knækker Købehavns Kommune tendensen med den stigende tilgang til privatskoler.

Formanden for Københavns Lærerforening Lars Sørensen glæder sig over, at andelen af børn i københavnske privatskoler ikke stiger. Men han mener, der skal være ambitioner om meget mere.

“Vi har en alt for stor del, der vælger privatskoler. Det er rart, at andelen ikke er stigende, men vi skal være mere ambitiøse end det. Folkeskolen skal være det naturlige valg, og det ved jeg, at mange andre af byens politikere også bakker op om,” siger formanden og fortsætter:

“Der er brug for en blandet folkeskole. Den skal være en afspejling af alle byens borgere, og det bliver svært, hvis en stor del vælger privatskoler.”

Hvad skal der til for at få flere til at vælge folkeskolen?

“Udskolingsindsatsen er en del af svaret. Vi ser for eksempel på Østerbro, at mange forældre vælger at sende deres børn i privatskole, når de starter i 6.-7. klasse. Det forsøger vi at gøre noget ved med udskolingsindsatsen. Desuden skal man også se på skiftet fra børnehave til 0. klasse. Her kan være børn, der ikke er parate til at indgå i et klassefællesskab, og hvis en børnehaveklasseleder står alene med en flok på 27, er det hårdt arbejde. Der er brug for flere ressourcer,” siger Lars Sørensen.

Undervisningsordfører hos Socialdemokratiet Annette Lind ser det som en “fin balance”, hvis 10 procent af landets elever er indskrevet i privat- eller friskole. Det er Lars Sørensen nogenlunde enig i.

“Jeg synes, at en halvering af andelen af børn i privat- og friskoler i København er et ambitiøst mål. Jeg kunne godt tænkte mig, at vi kom ned på 12-13 procent,” siger han.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.