Stefan Herman: Vi er nødt til at genopfinde faglig ledelse

Københavns Kommune har overraskende og modsat Aalborg Kommune stillet sin kontroversielle A.P. Møller-støttede skolelederuddannelse i bero. Rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann anbefaler en mere skolefaglig uddannelse af skoleledere. Hans kæphest er, at offentlig ledelse er nødt til at være meget tæt på de professioner, som den har med at gøre.

Nyhed | Af: Erik Schmidt 04. august 2020
Rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Herman anbefaler en mere skolefaglige uddannelse af skoleledere. Foto: Erik Schmidt
Rektor for Københavns Professionshøjskole, Stefan Herman anbefaler en mere skolefaglige uddannelse af skoleledere. Foto: Erik Schmidt

Mere end 100 skoleledere fra Københavns og Aalborg kommuner har med millionstøtte fra A.P. Møller Fondens folkeskoledonation i to år deltaget i et efteruddannelsesprojekt, der er tilrettelagt af Handelshøyskolen BI i Oslo.

I Aalborg har man allerede besluttet at fortsætte projektet de kommende fire år med en ny bevilling fra A.P. Møller Fonden.  Projektet har nu fået titlen ”Professionel Læringsledelse” og har modtaget 15 mio. kr. fra fonden.

Københavns Kommune tøver.

”Vi har ikke fået resultater fra evalueringen af skoleledelsesuddannelsen i København. Uddannelsen løber frem til udgangen af 2020, men visse elementer af uddannelsen er blevet udskudt til begyndelsen af 2021 på grund af Corona, og følgeforskningen bliver tidligst afsluttet ultimo 2021,” skriver administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen Tobias Stax i et svar til KLFnet.

Kommunen har ifølge Tobias Stax endnu ikke taget stilling til, om den vil fortsætte videreuddannelsen af skoleledere med det nuværende koncept.

”Vi afventer i første omgang en midtvejsevaluering.”

Københavns Kommune har været i løbende kontakt med Aalborg Kommune, men har valgt at vente.

”Vi har samarbejdet med Aalborg Kommune om uddannelsen og været løbende i dialog med dem. De har valgt at fortsætte uddannelsen med det samme, mens vi har valgt at vente med at tage en beslutning, til vi ved lidt mere om, hvordan det er gået. Følgeforskningen er en vigtig del af hele projektet med skoleledelsesuddannelsen.”

Genopfindelse af faglig ledelse

Men hvorfor skal københavnske skoleledere overhovedet sendes på en norsk handelshøjskole-konciperet efteruddannelse, der ovenikøbet kan virke lidt 00’er-agtig smalsporet og ude af takt med den aktuelle pædagogiske diskussion i Danmark, som viser tegn på bevægelse væk fra den såkaldt rene pædagogik og måling af den synlige læring?

Hvorfor ikke uddanne danske skoleledere på en dansk uddannelsesinstitution, der dog må formodes at kende den hjemlige skoletradition og friske, terrængående pædagogiske strømninger bedre? Og som hører hjemme i kommunen.

Det har KLFnet's udsendte talt med rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann om.

Københavns Professionshøjskole er en af de største udbydere af kompetencegivende lederuddannelser i Danmark, og Stefan Hermann vil på uddannelsesinstitutionens vegne gerne påtage sig opgaven med at videreuddanne københavnske skoleledere.

Hermann vil ikke direkte forholde sig til den norsk inspirerede skolelederuddannelse, men han mener, at skolelederuddannelse i alt for høj grad er blevet en generalistuddannelse.

"Vi er simpelthen nødt til at genopfinde faglig ledelse. Det kan ikke passe, at vi kalder ledelse tæt på børn og unge for driftsledelse. Det er faglig ledelse, hvor man er tæt på deres faglighed. Vi er nødt til at genfremkalde faget og ikke lade det overlejre af administrative instrumenter."

Kontroversielt valg i Københavns Kommune

Det var ikke dette synspunkt, der var fremherskende, da Københavns Kommune i 2018 valgte at sende skoleledere fra 15-20 af kommunens skoler ligesom 9-12 skoler fra Aalborg Kommune på en storstilet toårig efteruddannelse efter et koncept, der er udviklet på Handelshøyskolen BI i Oslo. Det skete med millionstøtte fra A.P. Møller Fonden. 21 mio. kr. koster uddannelsesforløbet for de to kommuner, hvoraf halvdelen er fondsfinansieret.

Da beslutningen blev truffet eksisterede Københavns Professionshøjskole ikke, men det gjorde både Professionshøjskolen Metropol og UCC (University College Capital), der begge hørte til i hovedstadsområdet. 1. marts 2018 blev de fusioneret efter en række mere eller mindre turbulente år med omorganiseringer. Faktisk lige siden lærerseminarierne blev nedlagt gennem 80’erne for at blive til CVU’ere i 2000’erne. Fusionen har medført endnu mere omorganisering og KP er i dag en koncernagtig administrativ kæmpe med ca. 20.000 studerende og 2.000 ansatte på forskellige matrikler i hovedstadsregionen.

Det var på mange måder et kontroversielt valg af videreuddannelse, som Københavns Kommune foretog, da man besluttede sig for at sætte ”nye standarder for god skoleledelse” i 2017. Det var det, fordi der var tale om en norsk lederuddannelse udtænkt på en handelshøjskole, og fordi netop Handelshøyskolen BI er kendt for at lægge vægt på minutiøs kortlægning af elevernes præstationer, tilvejebringelse af data, tayloristisk processtyring og etablering af en konkurrencedynamik på alle niveauer. Synet på skoleledelse syntes at være det samme som ledelse af enhver anden virksomhed. Mål, monitorering, effektivitet, målopfyldelse og bundlinje. En teknisk og generalistisk opfattelse af lederrollen.

Lederen af uddannelsen, professor Johan From, har først i nyere tid begivet sig ind på uddannelsesområdet. Han har tidligere blandt andet arbejdet med politiske systemer og udformning af telekommunikationspolitikken, politi- og justitssamarbejdet, konkurrencepolitikken og regionalpolitikken i EU. På det nationale niveau har han særligt været optaget af regional- og kommunalpolitiske temaer og effektiviserings- og reformprocesser i den offentlige sektor. De seneste år har han opbygget omfattende uddannelsesprogrammer på institut for kommunikation, kultur og sprog på Handelshøyskolen BI i Oslo knyttet til skoleledelse og skoleeffektivitet med vægt på styring og organisering.

Jagten på det høje gennemsnit

Det var løftet om en effektivisering af Osloskolen, der op gennem 2000’erne skaffede Handelshøyskolen BI lukrative aftaler med Oslo Kommune. På Oslos skoler var elevernes faglige resultater gået fra at være under landsgennemsnittet til at være førende i Norge.

Det fik det socialdemokratiske bystyre i København med overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (tidligere Pia Allerslev fra V) til at vælge det norske koncept med henblik på at hæve de københavnske skoleelevers præstationer. I 2017 scorede de københavnske elever et karaktergennemsnit i de obligatoriske prøver på 6,8, mens landsgennemsnittet var 7,0.

Kvalitetsrapporten for københavnske skoler viste i februar 2020, at gennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen i København ligger på 7,4, hvilket er en stigning fra 7,2 sidste år. Landsgennemsnittet er på 7,3. Skolerne fastholder dermed den positive udvikling og ligger for første gang højere end landsgennemsnittet.

Det norske Handelshøyskole-koncept har netop haft elevernes målbare præstationer for øje.

”Målet med uddannelsen er, at ledelserne bliver styrket i analysen af skolens data med henblik på at formulere tiltag, der kan forbedre elevernes faglige resultater og trivsel. Ledelsen vil konkret foretage en grundig analyse af skolens data, der belyser den pædagogiske kvalitet.”

Sådan stod der i det brev, der i kort begreb skulle præsentere lederuddannelsen for de københavnske skoler.

Det har dog vist sig, at der også har været stærke, negative bivirkninger forbundet med denne særlige skoleopfattelse, der med forskellig styrke har præget Osloskolerne gennem 18 år.  Kvalitetsrapporten fra København har nemlig også fokus på udfordringerne. Blandt andet viser rapporten, at elevernes trivsel er gået tilbage, og tallene siger ikke noget, om den dybdelæring, der er foregået, men først og fremmest om de umiddelbart målbare færdigheder. De lavthængende frugter.

Hermanns kæphest

Den nye professionshøjskoles uddannelses- og forskningsaktiviteter udbydes på flere lokaliteter i Hovedstadsregionen, men hovedsædet er Campus Carlsberg i København. Der uddannes pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre, og uddannelsesinstitutionen tilbyder også lederuddannelse og -kurser.

Det sidstnævnte er et område, der tænder Hermann.

"Min kæphest er, at offentlig ledelse er nødt til at være meget tæt på de professioner, som den har med at gøre. Og de problemstillinger der fx er i skolen af mere blivende karakter. Det er noget af det, der sker i de her år, og det er her professionshøjskolen kommer til sin ret. Det er en tendens, man skal holde sig for øje."

"Det er jo en forudsætning, at hvis du skal lede fx lærere eller pædagoger, så bør du med fordel kende deres uddannelse, formålet og sjælen i deres virke og den type af borgere de har med at gøre og vil noget med. Det er faktisk hovedtrenden i det, vi gør. Det vil sige at uddannelse af offentlige ledere – ikke departementschefer – men dem, der bedriver ledelse tæt på borgerne, skoleledere, institutionsledere, afdelingssygeplejersker og sådan nogle."

Før 1980 var der stort set ingen skoleledere, eller som det dengang blev kaldt, skoleinspektører, som havde en skolelederuddannelse. Men i begyndelsen af 1980’erne blev Forvaltningshøjskolen bedt om at udbyde kurser og uddannelser, der kunne professisonalisere ledelse i den offentlige sektor. Noget af det første, man udbød, var KIOL, Kursus I Offentlig Ledelse.  

Alle de gamle departementschefer har været på KIOL. Efterhånden opbyggedes et mere differentieret kompetencegivende system. Et videreuddannelsessystem med forskellige niveauer, og diplomniveauet blev det, der slog igennem. Mange mellemledere tog en diplomuddannelse i ledelse, særligt efter Foghs kvalitetsreform i 2007. 80 procent af skolelederne har i dag en sådan uddannelse. Men også mange dagtilbudsledere og mellemledere i forsyningen eller det kommunale trafikselskab.

Diplomuddannelsen har haft et generalistpræg og indholdsmæssigt kredset om tidens tendenser. Det har fra tid til anden kunnet være styring og implementering, eller menneskelig udvikling eller systemteori.

Det er denne opfattelse af ledelse i det offentlige, som Hermann gerne vil have gjort op med. En skoleleder må være tæt på undervisningen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.  

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.