Skolelederne ønsker fleksibilitet for lærerne, men afviser puljer med tid

Lærerne har travlt – for travlt, erkender skoleledernes formand Jeanne Jacobsen i et interview med KLFnet. Men løsningen er ikke at låse tiden fast i puljer. Lederne kan sagtens finde tid til de lærere, der ønsker at have individuel forberedelsestid andre steder end på skolen, mener hun.

Nyhed | Af: Jan Klint Poulsen 14. september 2016

Folkeskolereformen har sat skolerne under et stort pres. Lærerne skal undervise mere end tidligere, og forventningerne til lærerne er ikke blevet mindre.

”Vi har susende travlt,” fortæller skoleledernes formand Jeanne Jacobsen og understreger, at det ikke kun er lærerne, men også pædagogerne og skolelederne, der løber hurtigt. Hun synes også, at de har for travlt. Samtidigt erkender Jeanne Jacobsen, at der ikke hverken kommer flere penge eller mere tid til skolerne. Derfor er en del af skoleledernes opgave at hjælpe med at prioritere i opgaverne:

”Man kan ikke det hele på en gang. Derfor må man i dialog med hver enkelt medarbejder drøfte, hvad det er for nogle opgaver, vi står over for nu? Hvilke er de vigtigste? De andre opgaver må vi så vente med. Det er man nødt til at gøre i fællesskab. Det anser jeg som en meget vigtig ledelsesmæssig opgave”.

Jeanne Jacobsen er klar over, at de første år med skolereformen har været barsk kost for mange lærere, men hun mener, at det går bedre ude på skolerne. Hun og hendes kolleger blandt skolelederne er blevet bedre til at prioritere i opgaverne:

”Alt andet lige så bliver vi også bedre til de ting, vi skal gøre,” siger hun.

Undervisning har første prioritet

Når skolelederne skal prioritere tiden på skolen, er det børnenes undervisning, som kommer i første række. Herefter kommer tiden til den fælles forberedelse og til sidst den individuelle tid. Ifølge Jeanne Jacobsen er den fælles forberedelse en vigtig forudsætning for, at tiden på skolen kan hænge sammen. Hun mener ikke, at lærerne skal sidde for sig selv og forberede undervisningsforløb fra bunden. Det er et af de steder, hvor tiden skal prioriteres anderledes, forklarer hun:

”Jeg tror, at lærerne i høj grad er nødt til at arbejde sammen om deres undervisning og bruge hinandens undervisning. Det er en nødvendighed, men også som en forudsætning for at undervisningsforløbene bliver bedre”.

Det er dog ikke nogen nem opgave at sikre tiden til fællesforberedelse, forklarer Jeanne Jacobsen. På hendes egen skole, Tagensbo Skole, er det i år kun lykkedes at skemalægge den fælles forberedelse i dansk, matematik og engelsk med to ugentlige timer. Én gang om måneden frikøbes de lærere, der underviser i sciencefagene, så de sammen har en hel dag til at planlægge undervisningsforløb. De mange skemabindinger på skolen hindrer, ifølge Jeanne Jacobsen, at det er muligt at lave flere skemalagte moduler med fælles forberedelse.

Fleksibilitet er ikke 5 faste timer

I forvaltningens og SKK’s udspil til en lokalaftale fremgår det, at skolelederne skal bestræbe sig på at planlægge større blokke til lærernes individuelle forberedelse, der kan foregå efter eget ønske. Tiden skal placeres i ydertimerne. Jeanne Jacobsen vil gerne sætte tid på, hvad hun vurderer som ’større blokke’:

”Større blokke er i hvert fald moduler af to gange 45 minutter. Jeg synes fx ikke, at 45 minutter er et større modul. Det vil være muligt for de fleste lærere at have én til flere blokke om ugen,” forklarer hun.

Om tiden så reelt vil være til rådighed for individuel forberedelse, vil Jeanne Jacobsen ikke garantere - og slet ikke med en fast pulje hver uge. Hun afviser KLF’s forslag om minimum 5 timer om ugen til individuel forberedelse hjemme eller på skolen:

”Jeg synes, hele tankegangen er forkert. Jeg synes, KLF’s oplæg er en meget stor mistillid til skolelederne. Det ligger skoleledelserne meget på sinde at lave nogle ordentlige arbejdsforhold for vores lærere. Hvis vi ikke gjorde det, ville det også være dybt tåbeligt, for ellers får man ikke mest kvalitet for pengene. Det er der ikke nogen tvivl om overhovedet.”

På Tagensbo Skole ville 80 % af lærerne ifølge Jeanne Jacobsen formentlig vælge at arbejde på skolen, fordi de har gode arbejdsrammer. Men der er også lærere, der ville vælge at arbejde hjemme i de timer, det er muligt for dem:

”Jeg har også lærere, der er meget pressede af at sidde på skolen – og det er der mange forskellige grunde til. Dem ville jeg jo gå ind og sikre som de første”.

Jeanne Jacobsen mener, at tiden er kommet til at bløde op på de ufleksible rammer, som det nuværende Forståelsespapir giver, men vil ikke afgive ledelsesretten og forlods tildele alle den samme pulje forberedelsestid.

”Vi synes, den formulering, der er formuleret af forvaltningen og SKK, er rigtig god,” fastslår Jeanne Jacobsen og afviser, at SKK vil gå med til KLF’s forslag.

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Lars Sørensen | 15. september 2016 KL. 09:24

Vi er grundlæggende uenige om, hvorvidt en pulje på 5 timer til individuel forberedelse er den rigtige vej at gå.

Jeg er helt enige i, at alle i skolen er presset på opgaver og tid, og er glad for at du også har stor opmærksomhed på dette problem.

Er sådan set også helt enige i prioriteringsrækkefølgen når der planlægges: Elevernes undervisning, teamsamarbejde og så den individuelle forberedelsestid. Vi kan så se, med de mange skemaeksempler der er gennemgået, at det, når undervisning og samarbejde er fastlagt, godt kan lade sig gøre at binde 5 timer til individuel tid til den enkelte lærer/børnehaveklasseleder.

Jeg er ærgerlig over, at du beskriver KLF's oplæg som mistillid til skolelederne, for os har sigtet med at indgå i forhandlinger været at sikre kvalitet i undervisningen og fælles rammer for lærerarbejdet.