Skoleleder: Et tillidsfuldt og løsningsorienteret samarbejde har virket for os

Det kræver et godt samarbejde mellem ledelse og tillidsvalgte, når skolen kastes ud i en total omvæltning, som det var tilfældet i marts, da regeringen lukkede landets skoler ned. På Tingbjerg Skole har samarbejdet gjort, at man har fundet gode, lokale løsninger hen ad vejen, og så har skoleleder Marco Damgaard også fået gode input fra tiden med nødundervisning med sig i bagagen.

Nyhed | Af: Jan Klint Poulsen 02. september 2020
Skoleleder Marco Damgaard roser samarbejdet med de tillidsvalgte på skolen. Foto: Jan Klint Poulsen
Skoleleder Marco Damgaard roser samarbejdet med de tillidsvalgte på skolen. Foto: Jan Klint Poulsen

Skoleåret er i fuld gang, og selvom alt langt fra er, som det plejer at være i folkeskolen, så klarer lærerne og ledelsen problemerne i fællesskab. Sådan er det i hvert fald på Tingbjerg Skole i Københavns nordvestkvarter. Her har skoleleder Marco Damgaard et godt samarbejde med skolens tillidsvalgte og de øvrige medarbejdere om en ikke helt almindelig skolehverdag for elever og personale. KLFnet har besøgt Tingbjerg Skole for at høre skoleleder Marco Damgaard, hvordan de har tacklet coronatiden lokalt, og om der er erfaringer, som skolen tager med sig i de kommende måneder. 

På Tingbjerg Skole har man været heldige. Skolen har kun haft to tilfælde, hvor elever viste sig at være smittede med coronavirus. En i begyndelsen af foråret og en anden kort før sommerferien. I begge tilfælde lykkedes det at handle rettidigt og efter forvaltningens såkaldte action cards, der giver klare procedurer for, hvordan skoler- og institutioner skal handle i tilfælde af smitte. Ingen på skolen blev smittet, blandet andet fordi man handlede hurtigt, vurderer Marco Damgaard.

Kommunikation har været det vigtigste redskab 

Men alt har ikke været helt så lige til. Opskriften på, hvordan man tilrettelægger en skolehverdag under en pandemi, har været skrevet undervejs og tilsat en hel del ekstra ingredienser, end de fleste kunne forudse. Men Marco Damgaards synes, skolen har klaret sig relativt godt igennem krisen: 

”Vores almindelige hverdag blev fuldstændig revet væk under os før sommerferien. Vi blev alle sammen sendt hjem med kort varsel. Det krævede enormt meget kommunikation og dialog mellem ledelse, tillidsvalgte og medarbejdere, men også til skolebestyrelsen og de øvrige forældre og naturligvis også eleverne.”

På gangene uden for klasseværelserne hænger huskelister til elever og personale. Foto: Jan Klint Poulsen
På gangene uden for klasseværelserne hænger huskelister til elever og personale. Foto: Jan Klint Poulsen

Netop kommunikationen mellem alle skolens aktører har været det vigtigste redskab for ledelsen, fortæller Marco Damgaard. Men det har samtidigt også været det mest krævende i hele perioden.

Lokalt er der mange led, man skal være i dialog med, før alle føler sig klædt på til det, der er deres opgave, forklarer Marco Damgaard. Her var skolerne bedre hjulpet før sommerferien, hvor der hele tiden kom materiale fra forvaltningen til ledelserne.

”Der var mange, klare og tydelige retningslinjer. Der var ikke noget, der var til diskussion. Det var dikteret ovenfra, og det gjorde på en måde, at vi lokalt havde en fælles forståelse for det,” siger Marco Damgaard. 

Efter sommerferien ser skolen på mange måder ud, som den gjorde før coronapandemien også ramte ned i den københavnske skolehverdag. Alle elever og lærere er tilbage på skolerne, og den meste undervisning forsøges gennemført, men ikke uden benspænd som Marco Damgaard kalder det.

”Der hvor det bliver svært, er, at bekendtgørelsen om nødundervisning er fjernet, så nu er vi tilbage til at drive almindelig folkeskole. Børnene skal igen have fuldt skema, og hvordan gør vi det, når børnene har idræt på kryds og tværs af klasserne? Hvordan gør vi det med tysk- og franskhold, hvor de også er blandet? Der er selvfølgelig nogle regler og retningslinjer, men der er også meget, der er op til os,” fortæller han.

Marco Damgaard ser retningslinjerne som mere overordnede end før sommerferien, og peger på, at det giver væsentlig mere fortolkningsret på skolerne. Det stiller andre krav til kommunikationen og det lokale samarbejde, mener han.

Det stiller andre krav til kommunikationen og det lokale samarbejde, at retningslinjerne er mere overordnede efter sommerferien, mener Marco Damgaard. Foto: Jan Klint Poulsen
Det stiller andre krav til kommunikationen og det lokale samarbejde, at retningslinjerne er mere overordnede efter sommerferien, mener Marco Damgaard. Foto: Jan Klint Poulsen

”Vi (ledelsen red.) har lavet en model, hvor vi prøver, åbent, at komme med et udkast til vores fortolkninger af retningslinjerne fra sundhedsmyndighederne og meldinger fra Børne- og Ungdomsforvaltningen. Så drøfter vi det i Trio, og afstemmer det i MED-udvalget på skolen.”

Konstruktive og løsningsorienterede tillidsvalgte

Netop samarbejdet med de tillidsvalgte er noget, som Marco Damgaard fremhæver som afgørende for, at skolen har klaret opgaverne og udfordringerne undervejs i det forgangne halve år.

”Jeg oplever virkelig nogle konstruktive og løsningsorienterede tillidsvalgte. De ser jo ting, vi ikke lige havde forudset eller tænkt over, og det tager vi en god snak om,” fortæller Marco Damgaard og supplerer: 

”Som leder er man i et krydspres, hvor undervisningsministeriet, sundhedsstyrelsen og forvaltningen sender krav ud. Du har forældre, som naturligt har forventninger og bekymringer, og så har du en masse medarbejdere, som også har behov for at blive hørt og taget med i beslutningerne. Her er det rigtigt sundt, at der kommer nogen, der alene repræsenterer medarbejderne, og tager det perspektiv med ind til bordet,” forklarer Marco Damgaard.

”De tillidsvalgte forstår, at vi kommer med en masse andre dagsordner, men at man kan binde det sammen fordi, de ser ting og opdager selvfølgelig ting, som jeg ikke ville opdage, i det krydspres jeg sidder i. Vi gør tingene mere grundigt sammen. Vi får øje på mere, og vi får også folk med, og det handler det jo rigtigt meget om.”

På alle døre til skolen er der plakater, som viser hvilke klasser, der må benytte indgangen. Efter fotografens ønske, stiller Marco Damgaards sig beredvilligt op med en pegende finger for at henlede læserens opmærksomhed på budskabet. Foto: Jan Klint Poul
På alle døre til skolen er der plakater, som viser hvilke klasser, der må benytte indgangen. Efter fotografens ønske, stiller Marco Damgaards sig beredvilligt op med en pegende finger for at henlede læserens opmærksomhed på budskabet. Foto: Jan Klint Poulsen

KLFnet har talt med skolen tillidsrepræsentant, Jørn Husum, og arbejdsmiljørepræsentant, Jakob Hansen, der begge bekræfter det tætte og tillidsfulde samarbejde med ledelsen.

”Ledelsen har under coronaperioden været meget inkluderende og taget os tillidsvalgte med på råd. På den måde har vi som gruppe kunne videreformidle informationer og retningslinjer til kollegaer og ansatte i organisationen. Det har været et fælles projekt at løse de mange opgaver,” siger TR Jørn Husum.

Selvom samarbejdet er tillidsfuldt og båret af en gensidig respekt for hinandens roller, er det ifølge Marco Damgaard vigtigt, at man også kan være åbne over for hinanden, når man kan se, at man har truffet nogle forkerte beslutninger på begge sider af bordet:

”Vi har lavet en aftale om, at vi ikke må være for fine til at justere noget hen ad vejen, fordi vi faktisk finder ud af, at det ikke var den bedste løsning, vi startede ud med. Så hellere justere hen ad vejen og så sige, det kan vi godt stramme op på eller løsne, fordi det giver mening.”  

Og der bliver strammet og løsnet på Tingbjerg Skole. Ifølge Marco Damgaard opstår der dagligt situationer og spørgsmål, som kræver, at man ser på aftalerne en ekstra gang. Han nævner forældremøder som et eksempel, hvor ledelsen først satte en ramme, hvor møderne kun kunne holdes klassevis og med én forælder pr. barn. Men nogle årgangsteams ønskede at afholde forældremøder for hele årgangen, fordi det bedst hang sammen med det enkelte årgangsteams planer.

”Så fandt vi frem til andre måder at gennemføre møderne på, hvor vi samtidigt kunne overholde afstandskravene. Det var en beslutning, vi tog i Trio. Det er jo en balance, vi er i.  Vi skal hele tiden sikre, at alle de sundhedsmæssige elementer overholdes, men vi skal også holde god skole.” 

Forårets skole har givet stof til eftertanke

Som så mange andre, der har oplevet forårets skole, har skoleleder Marco Damgaard også noteret sig flere positive ting, som han godt kan savne i den nuværende skole. Især tempoet, der efter en lang sommerferie er øget til det vanlige høje niveau med mange timer, fag og krav i forhold til forårsmånederne.

”I foråret fik vi sat tempoet lidt ned, og fik plads til mere fordybelse sammen med eleverne. Nu kører vi igen fuldt pensum i alt, og at vi skal opfylde kravene til fagene, men jeg ved ikke, om det har den værdi. Jeg synes, man skulle tænke helt overordnet, om der skulle være færre fag i folkeskolen på baggrund af erfaringerne fra coronatiden.” 

På spørgsmålet om, hvad han som skoleleder godt kunne ønske sig for folkeskolen efter corona er svaret enkelt:

”Det kan noget at have færre fag og koncentrere sig mere om det, jeg vil kalde hovedfagene; dansk, matematik og engelsk og så derfra begynde og arbejde tværfagligt. Det var jo det, vi så. Lærerne begyndte på forløb helt naturligt, hvor billedkunst var med inde i danskundervisningen og idræt i matematikundervisningen, og der opstod jo andre ting, og det var super spændende. Det ville jeg gerne have mere af. Færre fag og mere fordybelse.” 

I det hele taget kunne Marco Damgaard godt ønske, at man løsnede grebet om folkeskolen, som han mener kan en masse også uden snærende krav oppefra:

”Som skoleleder indberetter jeg præcis, hvor mange timer eleverne får i de forskellige undervisningsfag. Der er meget lidt frihed omkring det. Jeg skal indberette præcis, hvem der underviser i hvad. Der er gode hensigter med det hele, men i coronatiden var det noget andet, der var gældende, der var det meget relationen mellem eleverne og den voksne, som var gennemgående, og det gav færre konflikter og øget trivsel. Det er ret tankevækkende, ikk?” 

Når Marco Damgaard skal samle op på sine erfaringer fra de seneste måneder med en markant anderledes skoledrift, har han for det meste ros til forvaltningen, som han mener har gjort meget for at holde skolerne orienteret og rådgivet undervejs. Særligt de konkrete action cards i tilfælde af smitte har været værdifulde, understreger Marco Damgaard.

Mens informationerne kom løbende og ofte meget sent om aftenen før sommerferien, er det ifølge Marco Damgaard tydeligt, at der er kommet mere kontrol over kommunikationen hos forvaltningen. Der er blandet andet lanceret en genåbningsportal, hvor alle coronainformationerne ligger tilgængelige på en overskuelig måde, så ledelsen kan holde sig ajour.

Status på skoler inklusive SFO i Københavns Kommune

Antal hjemsendte klasser/grupper:  6*

Antal børn hjemsendt til test: 136* (Heibergskolen, Højdevangens Skole og Nørre Fælled Skole)

Antal medarbejdere hjemsendt til test: 10* (Heibergskolen, Højdevangens Skole og Nørre Fælled Skole)

*Akkumulerede tal siden 10. august.

Kilde: Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune. Registreringen er foretaget fra 10. til 26. august 2020.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.