Skolefolkemøde: ”Læreren skal også bidrage til opdragelsen”

Seks københavnske skoler afholdte tirsdag Skolefolkemøde, hvor besøgende kunne opleve feminismedebat, en såkaldt twerkshop og Bertel Haarder dele ud af sine erfaringer med lærer-elev-relationen.

Skole | Af: Martin Vitved Schäfer 08. juni 2019
Tidligere undervisningsminister Berthel Haarder (tv.) fra Venstre gæstede også Skolefolkemødet. Foto: Martin Vitved Schäfer.
Tidligere undervisningsminister Berthel Haarder (tv.) fra Venstre gæstede også Skolefolkemødet. Foto: Martin Vitved Schäfer.

Det var næsten ikke til at få ørenlyd for debattørerne, der skulle overdøve den højlydte musik, der pumpede ud af højtalerne få meter fra debatscenen på årets Skolefolkemøde. For mens Twerk Queen, med det borgerlige navn Louise Kjølsen, gav en såkaldt twerkshop, var der gang i debatten om lærer-elev-relationen ved en af de tre øvrige scener.

På de fire stole sad lærer Rikke Eliasen fra Katrinedals Skole, skoleforsker Louise Klinge, mangeårige undervisningsminister og folketingsmedlem Bertel Haarder (V) og en skoleelev. Her diskuterer de relationen mellem elever og lærere. Louise Klinge pegede på, at hvert sjette barn er udsat for vold og hver tiende vokser op i et hjem med alkoholmisbrug. Det stiller ifølge skoleforskeren store krav til lærerne: 

”Først og fremmest skal man sætte ind i skolen. Hvordan får man alle børn til at føle, at de er værdifulde og kan bidrage og føle, at der er brug for dem?”, siger hun, mens lærer Rikke Eliasen følger op: 

”Det er vigtigt at tale med eleverne på deres præmisser. Man skal respektere, hvis de ikke har lyst, men også skabe et rum, hvor de har lyst til at fortælle det”.

Ifølge Bertel Haarder handler det også om muligheden for at tale med andre elever om sine problemer. Han fremhæver blandt andet mentorordninger:

”Så får de mindre elever et netværk, hvor de ikke behøver at være flove over, at de klager. Det er netop det, man har en stor ven til, at man kan snakke om problemer. I øvrigt har vi indført det i Folketinget”, fortæller Bertel Haarder med en historie om det nyvalgte folketingsmedlem fra Billund, han selv var mentor for efter sidste valg.

”Det er et godt princip, for det allerværste, et menneske kan føle, er, at der ikke er nogen, man kan gå til. Hvis det kniber med opmærksomheden derhjemme, så er det ekstra vigtigt i skolen”, fortsætter han.

På spørgsmålet om, hvor professionelt forholdet mellem lærer og elev skal være, lyder det kontante svar at ”følelserne er der jo, hvad end vi vil det eller ej” fra Louise Klinge, mens lærer Rikke Eliasen understreger, at problemet er de elever, der ikke åbner op: ”Det er ofte dem, der har mest brug for hjælp. Det er en vigtig opgave”, siger hun.

”Læreren skal være et menneske overfor eleven, som også er et menneske. Læreren skal også bidrage til opdragelsen og til sjælesorgen. Vi skal bestemt ikke sige til lærerne, at de bare skal undervise, og så kan psykologerne klare resten”, lyder det fra Bertel Haarder, der har været undervisningsminister i over 15 år.

På et af de små spørgekort, dagens elevordstyrer har med, lyder spørgsmålet, hvordan lærer-elev-relationen har ændret sig gennem tiden, og om det er blevet bedre eller dårligere?

”Den er absolut ændret til det gode”, lyder det fra Bertel Haarder. Det erklærer Louise Klinge sig enig i, men hun mener også, det gør det sværere for lærerne:

”Generelt er lærer-elev-relationen blevet bedre, fordi vi har større respekt for børn og unge. Samtidig stiller børn og unge i dag i langt højere grad spørgsmålstegn ved de ting, de bliver pålagt. Det er utrolig positivt, for der skal stilles kritiske spørgsmål i samfundet”.

Hun fremhæver dog, at der er meget verbal vold på skolerne. Louise Klinge mener, der lærerne har brug for nye automatreaktioner:

”Der er desværre rigtig mange børn, der oplever at blive svinet til. Når man står med 28 unger, og kaos er ved at brede sig, så er automatreaktionen at råbe. Men det har mange skadevirkninger for børnenes trivsel og læring, så på læreruddannelsen skal man træne nogle mere hensigtsmæssige automatreaktioner”.

Næste spørgsmål på de blå spørgekort er, hvordan relationen mellem lærer og elev skal være i fremtiden? Og her kommer mere principielle spørgsmål om pædagogik på dagsordenen.

”Man taler om tankpasserpædagogik. At man bare skal fylde noget på børnene. Det går jo ikke. Det bliver nødt til at være en dialogpædagogik, men hvor læreren alligevel skal fastholde, at der er nogle begreber, man gerne skal få puttet ind i hovedet på eleverne”, lyder det fra Bertel Haarder, der samtidig slår et slag for at ændre læreruddannelsen efter den finske model, hvor uddannelsen er 5-årig, ligger på universitetet og mere praksisorienteret end den danske, lyder det.

Ifølge lærer Rikke Eliasen er det slet ikke sikkert, lærerne fremover skal undervise børnene i traditionel forstand:

”Som lærer skal man guide eleverne i stedet for at undervise dem. Man skal hjælpe dem til selv at kunne søge viden. Jeg synes, eleverne er fantastiske til at komme med idéer, så hvis man spørger dem, skal man være klar til at lytte, for det er der, de får energi og medbestemmelse. Så eleverne kommer mere på banen og lærerne guider dem”.

”Feminisme er sgu også noget for mænd”

Inden twerkshoppen deltog Louise Kjølsen i en debat om feminisme med den liberale debattør og tidligere formand for Liberal Alliances Ungdom Rasmus Brygger. Masser af unge skoleelever havde fundet vej til mangfoldighedsteltet, hvor debatten foregik. Den startede lidt utraditionelt med, at debattørerne hver fik udleveret en lille skoletavle og et stykke kridt, og på 30 sekunder skulle skrive ord ned, de forbinder med feminisme.

De to debattører Louise Kjølsen og Rasmus Brygger. Foto: Martin Vitved Schäfer.
De to debattører Louise Kjølsen og Rasmus Brygger. Foto: Martin Vitved Schäfer.

”Jeg har skrevet fælles kamp. Feminisme er ikke den ene side mod den anden. Det er noget, vi alle sammen burde være fælles om. Og så har jeg skrevet, at feminisme sgu også er noget for mænd”, lød det fra Rasmus Brygger, hvilket fik smilene til at brede sig blandt publikum.

”Det største ligestillingsproblem, vi har i Danmark, er, at de fleste tror, vi er ligestillet, og derfor behøver vi ikke gøre noget ved det”, proklamerede Louise Kjølsen, der på sin tavle blandt andet havde skrevet ’ikke endnu’. Hun mener dog, at det er ved at vende: 

”Med metoo var der mange, der fik øjnene op for, at der også i Danmark er folk, der bliver chikaneret på baggrund af deres køn under eksaminer eller bliver voldtaget”, sagde hun og understregede, at der også er ligestillingsproblemer for mænd, der eksempelvis er overrepræsenteret i depressions- og selvmordsstatistikkerne og underlagt særlige kønsstereotyper. Det var Rasmus Brygger enig i:

”Det er tosset, at vi har et begreb som ’rigtige mænd’. Alle mænd er selvfølgelig rigtige mænd. Jeg hader, at der er en forventning om, at man skal opføre sig på en bestemt måde fordi man er mand eller kvinde”.

I det hele taget var de to debattører ganske enige. Det ændrede sig dog da spørgsmålet om, hvordan der kommer mere ligestilling i det danske samfund blev sat til debat. For selvom de er enige om målet, vil de tage forskellige veje, som Louise Kjølsen formulerede det. 

”Louise vil lovgive sig til løsningerne og tvinge os til at blive lige. Det tror jeg er en forkert vej at gå. Hvis vi tager opgøret om, at man har lov til at være præcis, som man vil, uanset om man er mand eller kvinde, så løser vi problemerne, uden at politikerne og staten skal bestemme mere over vores liv, end de gør i dag”, lød det fra Rasmus Brygger.

Foto: Martin Vitved Schäfer.
Foto: Martin Vitved Schäfer.

Og han havde helt ret i, at Louise Kjølsen ønsker at lovgive sig til ligestilling. Hun sammenlignede det med noget, mange af tilhørerne formentlig kan relatere til: tandbøjler.

”Det kan godt være, det ikke er skide fedt, lige når man får det på. Men når tænderne er lige, så kan man tage bøjlen af, og så er alle glade”, sagde hun og kom bogstavligt talt med en udstrakt hånd til sin liberale moddebattør:

”Selvfølgelig har vi alle sammen et ansvar. Jeg synes, det er dejligt, når man laver tiltag, der arbejder for mere lighed og rummelighed, og det må staten godt blande sig i. Jeg vil gerne møde dig halvvejs, hvis du vil være med til, at vi skal gøre begge dele?”, sagde hun og strakte hånden frem mod Rasmus Brygger, der leende rystede på hovedet:

”Jeg ønsker ikke, at politikerne skal bestemme særlig meget. Det er et problem, hvis der gælder nogle regler for kvinder og andre regler for mænd. Det kan være resultatet af at lovgive sig til det. Jeg tror man kan gøre rigtig meget i debatten, i kunsten og med aktivisme. Det kan skubbe de normer, vi har, men det er et ansvar, vi hver især har”, lød svaret fra Rasmus Brygger, der ikke tog imod den udstrakte hånd.

Blandt de mange tilhørere, der havde taget plads på græstæppet til Skolefolkemødet, var der spørgsmål til Louise Kjølsen om, hvilke love hun ville gennemføre. Svaret faldt prompte:

”Øremærket barsel til mænd er et ret godt eksempel. Vi ser, at mænd ikke tager den, fordi vi har en historie om, at omsorg er noget kvinder tager sig af, blandt andet fordi mænd desværre stadig er dem, der tjener mest, så hvis man skal opgive den ene løn, så går man selvfølgelig med den, der er højest. Derfor vil jeg blive lykkelig, hvis EU’s øremærkning om barsel til mænd bliver gennemført”, lød det, mens hun også fremhævede samtykkeloven og kønskvoter i bestyrelser.

Den rappe replik fra dagens liberale feminist faldt hurtigt. ”Jeg vil ikke diktere, hvad der er den rigtige måde at indrette sig på som familie”, lød det fra Rasmus Brygger, inden en debat, der blev ført med smil, godt humør og glimtvis latter blandt både publikum og debattører fandt sin afslutning.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.