Elever fra uddannelsesfremmede hjem har ikke skolens fagsprog og boglige tænkemåde inde under huden. De har brug for hjælp. ’Skriverammer’ og ’sætningsstartere’ kan være gode redskaber.

For nogle elever er det, der foregår i timerne, sort snak, mere eller mindre, påpeger Marte Blikstad-Balas, der just har udgivet fagbogen ”Literacy i skolen”. Hun er tidligere lærer og nu professor på Institut for læreruddannelse og skoleforskning ved Oslo Universitet.

Det skyldes, at disse elever ”er fremmede for skolens tekstkultur”, mener professoren. De er analfabeter i den forstand, at de ikke kender skolefagenes fagsprog. Og derfor forstår de ikke tankegangen i faget. De har ikke koden med hjemmefra; de kommer typisk fra en uddannelsesfremmed familie.

Lærerne må være opmærksomme på, at disse elever har et særligt behov for at lære ”skolens tekstkultur” at kende henne i skolen. Lærerne må give dem ”adgang til fagenes sekundærdiskurser og fagenes sproglige spilleregler”. ’Sekundærdiskurser’ er det fagsprog, der tales i timerne i skolen.  Det sprog, som eleverne taler i frikvarteret, benævner forskerne ’primærdiskurs’.

I hjem, hvor forældrene er veluddannede, tales der i et vist omfang ’sekundærdiskurs’ ved spisebordet, i andre hjem slet ikke.

”De tekstpraksisser, som nogle elever har tilegnet sig hjemmefra, skal andre lære i skolen. En hel central del af læreres arbejde med at udvikle elevernes literacy er derfor at synliggøre fagets vigtigste tekstpraksisser” fastslår professoren. ’Literacy’ betyder, at man kan læse og skrive, til forskel for ’illiteracy’, som betyder, at man ikke kan læse og skrive; man er analfabet.

Hvordan kan lærere så lære elever at skrive og læse fagsprog? Ja, Marte Blikstad-Balas kommer med syv overordnede anbefalinger i sin bog:

Vis hele processen, der knytter sig til læsning, skrivning og tolkning

Læreren må bevidstgøre eleven om de særlige læse- og skrivestrategier, der findes inden for faget. I historie kan det for eksempel være at lave en tidslinje. ”Elevene skal vide, hvad det er, de skal med teksterne, de skal vide hvordan, og de skal have tilstrækkelig med tid til at gøre det”, skriver Marte Blikstad-Balas. De skal have en ”metasproglig bevidsthed”. Et fagsprog.

Brug af fagbegreber og fagsprog

Elever tilegner sig ikke fagsprog blot ved passivt at udsættes for det, anfører Marte Blikstad-Balas. De skal bruge fagsprog. En måde at stimulere elevernes brug af fagsprog - og generelt akademisk sprog - er såkaldte sætningsstartere. Sætningsstartere er stilladser for, hvordan eleven kan bruge konkrete udtryksmåder, mundtligt eller skriftligt.

Her er nogle sætningsstartere fra historiefaget, hvor målet er, at eleverne skal kunne tale om forskellige årsag-virknings-forhold på en varieret måde (ikke bare ’og så skete det, og så skete det…’):

En konsekvens af … var …

Årsagen til … var …

Resultatet af … var …

En mangfoldighed af tekster - også fra elevernes fritid

Lærerne kan gøre elevernes møde med tekster i fagene mere meningsfulde og levende ved at bruge flere og mere varierede tekster. En elev, der læser om parlamentarisme, kan med fordel læse forskellige lærebøgers definitioner af denne styreform. Hvad er der fælles for de forskellige fremstillinger? For nogle elever kan det være en fordel at læse om parlamentarisme forklaret for en yngre målgruppe. I samfundsfag kan man bruge skønlitteratur som supplement til de faglitterære tekster. Derved kan eleverne få en følelsesmæssig erfaring og oplevelse af det samfundsfaglige indhold, der skal læres. Og i tilgift kan de derigennem udvikle empatisk forståelse og kritisk tænkning. Og er ’Den kolde krig’ på dagsordenen, kan lærebøgerne eksempelvis suppleres med Netflix-serien ”The Americans”.  

”For at lykkes med at inddrage andre tekster i skolen er det helt centralt, at teksterne (hvad enten der er blogs, tv-serier, kronikker, spil eller helt andre ting) bliver brugt til faglige formål og inddrages i en faglig relevant sekundærdiskurs”, skriver Marte Blikstad-Balas.

Arbejde med genrer i alle fag.

Alle fag har genrer, ikke kun dansk, påpeger Marte Blikstad-Balas. Idrætslæreren må vise, hvordan en god selvtræningsrapport ser ud, matematiklæreren må fortælle, hvad der kendetegner et matematisk bevis, og naturfagslæreren må demonstrere, hvad en god videnskabelig forklaring indeholder. 

Men at lære at beherske de faglige genrer må ikke være målet i sig selv, men en vej mod et større fagligt formål, understreger professoren.

Brug af eksempeltekster og skriverammer.

En ’skriveramme’ er tekstlige mønstre, som eleverne kan bruge, når de skal skrive egne tekster. De skal jo skrive indledning, hoveddel og afslutning, og læreren kan så hjælpe dem ved at give dem nogle sætninger at vælge imellem inden for hver del, her eksempelvis sætninger, de kan bruge i indledningen:

Der er stor uenighed, når det kommer til …

Problemstillingen i denne diskuterende artikel er …

Denne tekst handler om …

Dette er en vigtig debat, fordi …

Og på tilsvarende vis med hoveddel og afslutning. Hjælpe-sætningerne kan selvfølgelig tilpasses de forskellige klassetrin. Eksemplerne ovenfor er beregnet til de ældste klassetrin.

En ’eksempeltekst’ kan være en hvilken som helst tekst, men den bør være et godt eksempel på de tekstnormer, som læreren ønsker at vise – hvad end det er en matematisk udregning, en reflekterende tekst i kristendom eller en novelleanalyse i engelsk? Læreren kan med eksempelteksten vise, hvilke virkemidler forfatteren har taget i brug, og derigennem synliggøre vigtige skrivestrategier i den pågældende genre.

Kritisk literacy.

Flere studier antyder, at eleverne har et naivt forhold til tekster og læser tekster med en ringe grad af kritisk bevidsthed, også når det gælder tekster på internettet, fortæller Marte Blikstad-Balas. Læreren må derfor tilrettelægge undervisningen, så eleverne skal vurdere, hvem der har skrevet teksterne, hvilke motiver denne person kan have, hvad vedkommende ønsker at opnå med sin tekst, og hvilke informationer der eventuelt tilbageholdes. Det kan gøres ved at få eleverne til at læse kontroversielle tekster grundigt og diskutere dem, at de sammenligner forskellige tekster med meget forskellige tilgange til samme tema, eller at de vurderer forskellige verdensbilleder, sådan som de fremstilles i forskellige tekster.

Tal om – og på tværs af – tekster.

Selv om eleverne i dag måske kommer længere med hverdagssproget og primærdiskursen i skolen end førhen, kommer de ikke langt nok, mener Marte Blikstad-Balas.

”For at lære et fag skal eleven indlemmes i fagenes tekstkulturer. Der skal læses, skrives og tales om tekst. Og det skal gøres på en faglig relevant måde ikke bare med udgangspunkt i, hvad eleverne ’kan lide’ eller ’ikke lide’ at læse og skrive”, skriver Marte Blikstad-Balas.

”Eleverne får adgang til fagene via fagenes tekster, terminologier, intellektuelle værdier og tænkemåder. Den faglige viden, skolen ønsker at formidle, sker gennem tekster og via sekundærdiskurser.”

”Noget af det vigtigste, en lærer kan gøre, er derfor at gøre teksterne så synlige som mulige og vise, hvordan og hvorfor de bruges på bestemte måder. Lærere skal hjælpe eleverne med at erobre skolens sekundærdiskurs”, sammenfatter Marte Blikstad-Balas.

Faglig læsning var et af de tre emner, der var på dagsordenen ved Skolemødet, som Danmarks Lærerforening (DLF) afholdt for politikere og forskere for nylig. De to andre var co-teaching og præstationskultur. DLF præsenterede desuden sit nye folkeskoleideal på mødet.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.