Nyt navn: Sønderbro Skole blir' til...

Det er ikke hver dag, at skoler skifter navn, men torsdag blev Sønderbro Skole på Amager omdøbt under festlige rammer af elever, lærere og borgmester Pia Allerslev.

Nyhed | Af: Carsten Linde 27. august 2016

Der var pyntet festligt op og elever med dannebrogsflag stod klar, mens kaffe, te, juice og morgenbrød blev serveret til de mange fremmødte.

Festen indledtes symbolsk med 'Also sprach Zarathustra', hvorefter musiklærer Peter Hegård præsenterede dagens program og causerede om 'Skolen uden Navn's' kommende navn.

En veloplagt skoleleder Rasmus Bonde bød velkommen og fortalte om målet med skolens nye identitet og navneskifte.

Sidste skoleår blev en masse initiativer søsat for at styrke faglighed, trivsel og teamsamarbejde og dermed skabe en bedre skole for alle. Med et nyt navn manifesteres disse ændringer, og navnet er samtidig med til at knytte skolen tættere til lokalsamfundet, lød det fra skolelederen.

Borgmester Pia Allerslev afslørede sammen med formanden for elevrådet skolens nye navn "Skolen på Amagerbro" og sagde i sin tale, at det nye navn giver mulighed for at markere de nye initiativer og samtidig føre det bedste fra Sønderbro Skole videre.

Peter Hegård og orkester præsenterede skolenes nodificerede skolesang og akkompagnerede til fællessang.

Arrangementet sluttede med, at Marlene Alexandra Smith og to elever instruerede i fællesdans med et indslag fra sidste års musical: "Tosset på en torsdag".

Det var et flot og festligt arrangement begunstiget af det fantastiske sensommervejr.

  • Forventningsfulde elever venter på at al festivitasen skal starte. Foto: Carsten Linde.

  • Musiklærer Peter Hegård præsenterer programmet. Foto: Carsten Linde.

  • Alle skolens børn var samlet i gården til den store begivenhed. Foto: Carsten Linde.

  • Skoleleder Rasmus Bonde forklarede tilhørerne, hvorfor skolen skifter navn. Foto: Carsten Linde.

  • Borgmester Pia Allerslev. Foto: Carsten Linde.

  • Dagens store hemmelighed afsløres af borgmesteren. Foto: Carsten Linde.

  • Peter Hegård slog tonen an til fællessang. Foto: Carsten Linde

  • "Tosset på en torsdag". Foto: Carsten Linde

  • Foto: Carsten Linde.

  • Med snuden over rækværket kunne de mindste elever følge begivenheden på tæt hold. Foto: Carsten Linde.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

EllDema | 01. juni 2018 KL. 18:23

Priligy Update Cialis E Transaminasi <a href=brandciali.com>cialis prices</a> Composition Du Nolvadex Buy Xenical Online For Canada