Når visionerne kolliderer med virkeligheden

Folkeskolereformens udfordringer og potentialer var til debat, da to folketingspolitikere og KLFs formand mødtes til debat på Heibergskolen. ’Åben skole’ og ’understøttende undervisning’ var hovedemner, men lov 409, lange skoledage og manglende finansiering trængte sig også på.

Nyhed | Af: Peter Garde 22. november 2016
Panelet bestod af KLF-formand Jan Trojaborg, Carolina Magdalene Maier fra Alternativet og Marianne Jelved, De Radikale, begge medlemmer af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Debatmødet var arrangeret af Østerbro Lokaludvalg. Foto: Peter Garde
Panelet bestod af KLF-formand Jan Trojaborg, Carolina Magdalene Maier fra Alternativet og Marianne Jelved, De Radikale, begge medlemmer af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. Debatmødet var arrangeret af Østerbro Lokaludvalg. Foto: Peter Garde

Hvordan går det med folkeskolereformen to et halvt år efter, at den skulle fungere fra dag ét, som politikerne messede? Og har lov 409 om lærernes arbejdstid været fremmende eller forhindrende for dens realisering? Det korte svar er, at det går ikke for godt. Nogle politikere har forudset det, andre er kommet til en højere erkendelse siden hen.

To skolepolitikere fra Folketinget, Carolina Magdalene Maier, Alternativet, og Marianne Jelved, De Radikale, og desuden KLF-formand Jan Trojaborg mødtes forleden på Heibergskolen til debat arrangeret af Østerbro Lokaludvalg.

Et halv hundrede tilhørere og meddebattører var mødt frem. Én af dem konkluderede på et tidspunkt, at snart kan vi – på baggrund af debatten om reformens tilstand – nok forvente en ny reform, men det synspunkt blev afvist af Marianne Jelved: ”Nej, der kommer ikke inden længe en ny folkeskolereform”, fastslog hun.

Tanker om reformens muligheder

De tre paneldeltagere havde flere positive synspunkter om udvalgte elementer i  folkeskolereformens indhold, ikke mindst om hensigten med åben skole og UnderStøttende Undervisning, sidstnævnte har åbenbart fået den mundrette forkortelse USU i daglig tale.

Marianne Jelved fremhævede navnlig tre positive dele af reformen: åben skole, styrkelsen af de praktisk/musiske fag og den understøttende undervisning. ”Der skal skabes partnerskaber med lokale virksomheder, eleverne skal ud i lokalområdet og løse opgaver, og her kan bydelen og dens byplan- og arkitekturpolitik være oplagte emner.”

”USU skal være fleksibel og bruges til fx temadage, hvor eleverne koncentrerer sig om sådan noget som design og madkunst, og lærerne skal finde nye måder at gribe undervisningen an på. Her er der mulighed for at forny den måde, eleverne lærer på”, sagde hun og foreslog, at man kunne samle aktiviteterne på en hel dag i ugen, så den får rum og skiller sig ud.

Marianne Jelved nævnte, at åben skole er et krav, som De Radikale havde stillet under reformforhandlingerne, og hun havde mødt mange vellykkede eksempler – fx havde hun selv fulgt elevers møde med kunst på Statens Museum for Kunst i et dialogbaseret undervisningsforløb, der havde gjort indtryk.

Visioner kan være ok, omend langt fra virkeligheden

Carolina Maiers parti, Alternativet, fandtes ikke, da reformen blev vedtaget, men hun erklærede sig enig i formålsparagraffen. På den anden side var hun lodret imod lov 409. Hun tog desuden afstand fra manien med at måle og teste. Hun ville hellere føre ressourcerne over i erkendelsesfag:

”Udfordringen i dag er ikke som i tidligere tider behovet for at skabe øget velstand, men at finde indre mening. Mange børn og unge trives ikke, det gælder navnlig piger, vi hører om det igen og igen. De mangler mening med at være mennesker”, sagde hun og mente i øvrigt, at åben skole kunne blive en gave, hvis den bliver brugt ordentligt.

Folkeskolereformen blev efter Jan Trojaborgs opfattelse født uden jordemor og dermed uden passende omsorg, fordi det er den første reform i danmarkshistorien, hvor ingen andre end embedsmænd og politikere har været medskabere. ”Det skal der rettes op på, for ingen pædagoger eller lærere har et medansvar for den. Den er skabt uden respekt for professionel viden og praksis.”

Han mente, at USU er godt tænkt, men svær at realisere. De lange skoledage er et problem, og det er en mangel, hvis faglig fordybelse og lektiecafeer praktiseres uden læreres medvirken.

Jan Trojaborg fremhævede de mange tilbud, der findes i København, som kan udnyttes i åben skole – museer, skolehaver, naturskoler osv. Men der er for mange forhindringer, når der skal arrangeres ture ud af huset. Penge til transport er et reelt problem, og i den københavnske trafik er det utrygt, hvis der er for få voksne med. Den slags arrangementer æder også af lærerens knappe forberedelsestid.

Lærerne skal inddrages, kortere skoledage, reformen skal finansieres

Efter nogle indlæg fra salen medgav Marianne Jelved med henvisning til lov 409, at meget er grebet forkert an, ja ligefrem dårligt siden 2001, og derfor har hun anbefalet, at kommunerne indgår lokalaftaler med lærerne. ”Det er et vigtigt skridt for at inddrage lærerne”, mente hun, mens Carolina Maier fastslog, at 409 er rigtig dårlig lovgivning, og at lærere har brug for friere rammer:

”Det er også nærliggende at udnytte muligheden for tolærerordning i stedet for lange skoledage. Nogle forvaltninger siger nej til det, og derfor skal den beslutning lægges ud på skolerne”, sagde hun.

Jonas Bjørn, der er BR-medlem for Socialdemokratiet, beklagede fra salen, at lov 409 har en hovedrolle i finansieringen af skolereformen, som mange kommuner kæmper med at finde  penge til, og han håbede ikke, at der kommer flere fixe ideer fra Christiansborg.

To elever i 8. klasse fra Kildevældsskolen, Marius og Liva, var inviteret til at give deres besyv. De havde sympati for reformens hensigter, men var ikke tilfredse med det, der er kommet ud af den. Som elever mærker de især, at lærerne har mindre tid og overskud, at deres opgaver først returneres i rettet tilstand efter en måneds tid, at skoledagene er for lange, og at bevægelse indskrænker sig til 5-10 minutter dagligt.

Om den lange skoledag sagde Marianne Jelved, at den er hun træt af at høre om, for det er efter hendes mening muligt at lægge skemaer, så eleverne alt efter alder har fri kl. 14, 14.30 eller 15, mens Carolina Maier mente, at skoledagene er alt for lange.

”Mange forældre klager, fordi deres børn er for trætte til andre fritidsaktiviteter. Skoledagene er alt for lange. Børn får nemt nogle faste roller på skolen, men i andre sammenhænge kan de have helt andre. Det skal man ikke afskære dem fra”, sagde hun.

Målrettet indsats på skoler – opsang fra fodboldtræner

Ind imellem paneldeltagernes indlæg var der stemmer fra salen. Skoleleder på Heibergskolen, Peter Stennicke beskrev fx, hvor målrettet hans skole har arbejdet med USU og åben skole. Eleverne er ofte ude i byen, og i forbindelse med faglig fordybelse og lektiecafé er det i høj grad elevernes egne lærere, de møder. Skoleleder Christian Munch Thorsen, Vibenshus Skole,  omtalte nogle af de aktiviteter, fx samarbejde med idrætsforeninger, som skolen har gang i. ”Det handler om, hvad man laver med børnene, ikke om man kalder det SFO eller skole”, sagde han.

Martin, en træner fra fodboldklubben Skjold, der bruger Fælledparkens baner flittigt, skosede i blomstrende vendinger skolerne for ikke at udnytte klubbens tilbud eller bare af egen drift gå i Fælledparken i løbet af dagen: ”Der er helt tomt derovre om formiddagen, hvorfor går I ikke derover med børnene? Hvorfor bruger I ikke foreningslivet? Hvorfor ringer I ikke?”

Marianne Jelved mener, at det, der går dårligst med reformen er bevægelse. Foto: Peter Garde
Marianne Jelved mener, at det, der går dårligst med reformen er bevægelse. Foto: Peter Garde

Han fik ikke mange svar, men Marianne Jelved kvitterede for opsangen og udtrykte enighed i, at det, der går dårligst med reformen, er bevægelse.

Mod slutningen af debatten slog Carolina Maier fast, at det er ildsjælene, der tager initiativerne og driver værket, men de er pressede. Og Jan Trojaborg opfordrede til, at man på skolerne prioriterer, hvad der er tid og råd til: ”Nøgleordet er prioritering. Man vil så meget med reformen, at det ikke kan lade sig gøre”, sagde han.

Det sidste ord fik en tilhører i salen: ”Lad os indføre den matrikelløse skole, så får vi virkelig den åbne skole.”

 

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.