”Når Lyngby-Taarbæk kan, så kan København også!”

På Fuglsanggårdsskolen i Lyngby-Taarbæk er tillidsrepræsentanten ikke i tvivl om, at lærernes lokalaftale med kommunen er med til at sikre, at der kommer bedre kvalitet i undervisningen. Den betragtning er kommunens viceborgmester helt enig i.

Nyhed | Af: Jan Klint Poulsen 21. september 2016

Arbejdsbetingelserne for lærerne i Danmark er forskellige. Meget forskellige. Selvom alle er forpligtet til at leve op til indholdet af folkeskolereformen, er der vidt forskellige rammer for lærernes muligheder for at indfri politikernes visioner.

I Lyngby-Taarbæk har lærerne siden 2014 haft gode betingelser, hvis man sammenligner med lærerne i København, mener KLF’s formand Jan Trojaborg. Han undrer sig over, at man mindre end 20 kilometer fra København kan have 10 timer eller mere til fleksibel og individuel forberedelse, mens man i København ikke vil byde lærerne mere end få blokke af 2 x 45 minutter.

Loft over undervisningen

En af forudsætningerne for, at lærerne i Lyngby-Taarbæk har mere tid til forberedelse og øvrige opgaver, er, at kommunen har sat et loft over lærernes undervisningstimetal. Det fortæller TR på Fuglsanggårdsskolen i Lyngby-Taarbæk Christian Winther. Det er ikke tilfældet i København, hvor antallet af undervisningstimer presser tiden til øvrige opgaver, herunder også forberedelsestiden.

Som i resten af landet har lærerne i Lyngby-Taarbæk også fået flere timer på skemaet efter reformen, men lokalaftalen sætter et maksimum på 26 ugentlige lektioner. Det kan i praksis være fordelt med flere timer i nogle perioder, men gennemsnittet er de 26 lektioner. Christian Winther vurderer, at det kan være med til at trække i en anden retning, med færre udbrændte lærere.

Lærerne i kommunen er igennem lokalaftalen også sikret tid til forberedelse og øvrige opgaver. Tilstedeværelsestiden på 32 timer giver ifølge Christian Winther fleksibilitet og dermed arbejdsglæde:

”Det betyder jo, at man som lærer kan fokusere sin energi på opgaverne. Det er en af årsagerne til, at nogle lærere i andre kommuner har sagt deres stillinger op og søgt mod Lyngby-Taarbæk”.

Christian Winther har flere kollegaer, der tidligere har arbejdet i Københavns Kommune, hvor lærerne skal være til stede på skolen i hele arbejdstiden.

Det gode kort på hånden: Fleksibilitet

De gode rammer, som lærerne i Lyngby-Taarbæk har, oplever han ofte blive brugt som det gode kort på hånden, når han igennem de sidste par år har været med i ansættelsessamtaler på skolen. 

”Det er et af de argumenter, som skoleledelserne bruger i ansættelsesprocessen. De henviser direkte til de gode rammer for lærerarbejdet med fleksibilitet og loft over undervisningen, og det virker,” fortæller han.

Viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Simon Pihl Sørensen (S).
Viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Simon Pihl Sørensen (S).

Det bygger på tillid

På rådhuset i Lyngby-Taarbæk er første viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) overbevist om, at lokalaftalen med de gode, fleksible rammer har været en afgørende faktor for at fastholde kommunens lærere og gøre skolerne til attraktive arbejdspladser. Det har også været hele grundlaget for, at lærerne har kunnet lykkes med skolereformen, mener han.

”Det hele bygger på tillid. Vi lever i et samfund, hvor medarbejdere skal måles på det, de laver, og vi skal give dem så meget frihed som overhovedet muligt. Vi skal stole på deres faglighed”.

For Simon Pihl Sørensen er hele forudsætningen for, at undervisningen bliver en succes, at lærerne har brugt tid på forberedelsen:

”God undervisning kommer af god forberedelse. Og differentieret undervisning kræver tid. Derfor har vi sat et maksimum på timetallet. I virkeligheden synes jeg, det er for højt,” siger han, og erkender, at ikke alle ønsker kan opfyldes.

”Jeg har meget svært ved at se, at lærerne kan lave kvalificeret undervisning med de undervisningstal, jeg ser rundt omkring i landet. Det kan man ikke. Det ved alle, der har prøvet at undervise,” siger Simon Pihl Sørensen.

Ingen nidkære tjek

Selvom lærerne har en tilstedeværelsestid på 32 timer, er det Simon Pihl Sørensens opfattelse, at det tolkes langt friere ude på skolerne: 

”Der er ingen nidkære tjek af, om folk er der 32 timer om ugen. Det er baseret på tillid og på, at man løser sine opgaver. Alt andet er jo forældet. Det er helt barokt, at vi i den offentlige sektor går baglæns, mens de private faktisk har overtaget en del af den tilgang, vi tidligere har haft. Nu skal lærerne jo være i undervisningslokalet, men i princippet kan man sige om offentligt ansatte: Det er fuldstændigt ligegyldigt, hvor de løser deres opgave, bare de løser den”.

I København håber lærernes formand, Jan Trojaborg, at politikerne på rådhuset vil imødekomme, hvad han kalder et beskedent ønske om en minimumspulje på 5 timer, som lærerne kan bruge fleksibelt til forberedelse og øvrige opgaver.

”Når man kan lave ordninger i en kommune som Lyngby-Taarbæk, der er så vidtgående i fleksibilitet og tillid til de ansatte, så skal det også kunne lade sig gøre i København,” siger han og henviser til, at aftalen i Lyngby-Taarbæk ikke har fået ændret et komma, siden den blev indgået for snart tre år siden. Det tyder på, at aftalen holder, mener han.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.