Når læreruddannelsen åbner anderledes døre

En læreruddannelse kan bruges til meget andet end en traditionel lærerstilling på en folkeskole. Det ved de to lærere Janus Welling og Linda Nørgaard Andersen alt om, for de arbejder som hhv. underviser af Rigshospitalets indlagte børn og leder af Arbejdermuseets skoletjeneste.

Udefra | Af: Jennifer Jensen 17. august 2016
Foto: Tomas Bertelsen
Foto: Tomas Bertelsen

Der er ofte bind for munden og gummihandsker på, når lærer Janus Welling underviser sine elever. Selvom han havde forestillet sig, at han – efter en praktik med hård kost på Rigshospitalet – skulle være lærer på en almindelig folkeskole, er han nemlig alligevel endt som lærer for de syge børn.

”Efter praktikken havde jeg fået nok af syge børn. Men da jeg var tæt på at afslutte min uddannelse, ringede telefonen, og jeg blev spurgt, om jeg ville starte på Riget i et vikariat? Min praktikvejleder var på vej på pension, og hun mente, at jeg var godt skåret til det job. Og det er jo nok rigtigt. I hvert fald har jeg været lærer her i fire år, og jeg er meget glad for det,” fortæller han.

Sammen med fire kolleger står Janus Welling for undervisningen af de børn, som har længere ophold på hospitalet og derfor ikke kan passe deres almindelige skolegang. Undervisningen spænder fra 0.-10. klassetrin i primært dansk, matematik og sprogfag, og foregår hver formiddag for de børn, der kan forlade deres senge, og om eftermiddagen, hvor de sengeliggende børn får besøg af en lærer.

Undervisningen er et frirum fra sygdommen

Janus Welling fortæller, at skoletiden er et positivt break for børnene på hospitalet.

”Børnene glæder sig til skoletiden, fordi det er normalt at gå i skole oveni al sygdommen. Jeg er opmærksom på, at det ikke handler om sygdom, når jeg er sammen med barnet, men om tal, bogstaver og om at lære noget. Jeg er barnets lærer,” siger han.

Selvom arbejdet som lærer på Rigshospitalet er meget anderledes end i almene folkeskoler, er der ingen tvivl om, at skolegangen foregår helt efter bogen, understreger han.

”Det er en rigtig skole. Vi følger målene for hvert klassetrin og har endda ført børn til 9. klasses afgangsprøve. Vi mener, at børn skal gå i skole uanset, hvor syge de er – så længe de har lyst og kan klare det. Måske er det bare 15 minutter, indtil barnet bliver træt,” fortæller han og fortsætter:

”I dag har lærere i folkeskolen mange andre opgaver end undervisning. Man skal også være psykolog, pædagog, familierådgiver og socialrådgiver. Men min opgave er ikke at behandle eller lindre barnet. Her er jeg kun lærer, for der er folk, der tager sig af alt det andet om barnet. Her er der i høj grad respekt om min lærerfaglighed,” fortæller han.

At være lærer uden skole

Foto: Tomas Bertelsen
Foto: Tomas Bertelsen

Linda Nørgaard Andersen er lige som Janus Velling uddannet på UCC’s læreruddannelse, og også hun bruger sin uddannelse langt væk fra den almene folkeskole. Efter endt uddannelse arbejdede hun ellers tre år på en skole i Værløse, før hendes karriere skiftede retning, da hun søgte jobbet som leder af Arbejdermuseets skoletjeneste.

”Jeg elskede det! At være klasselærer, have eleverne tæt på sig, stemningen i klasselokalet og på lærerværelset og mine fantastiske kolleger. Jeg var så meget i tvivl, om jeg skulle søge jobbet her, men jeg elsker det – og jeg er i den grad stadig lærer i hjertet.”

I dag har hun været på Arbejdermuseet i otte år, hvor hun har været med til at skrue gevaldigt op for indsatsen overfor skolerne. Faktisk er hele 29 procent af Arbejdermuseets besøgende i dag elever.

Lærer på flere måder

Da Linda Nørgaard Andersen blev ansat i jobbet, var hendes lærerbaggrund en stor fordel. Hun er nemlig ikke i tvivl om, at lærere er gode, når det gælder kulturformidling – og at hendes rolle er ekstra vigtig med det store fokus, der i dag er på den åbne skole.

”Fordi jeg selv er lærer, ved jeg, hvad lærere har brug for fra os som museum. Jeg forstår alt det med læringsmål og undervisningsdifferentiering, og jeg kan tænke i undervisningsforløb, der både består af et besøg på museet, men i lige så høj grad af forberedelsen, hvor man blandt andet læser nogle bestemte tekster, og bearbejdelsen efter besøget, hvor man arbejder videre med det, eleverne har lavet her,” siger hun og tilføjer:

”Jeg kan kun opfordre andre lærere til at tænke, at der er flere måder at være lærer på. Man kan arbejde i skolen, men man kan også sætte sin faglighed i spil i andre sammenhænge, der interesserer én.” 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Jan Trojaborg | 17. august 2016 KL. 20:23

Det er jo en gammel sandhed, at læreruddannelsen kan føre til direktør for Tivoli eller minister eller mange andre jobs. Det vidner Janus´ og Lindas spændende arbejde også om. Undertegnede er jo blevet ´katederunddrager´, som nogen kalder det, efter 13 år i folkeskolen. Det er jo op til den enkelte at vælge ud fra de muligheder, der viser sig. I disse år, hvor vi oplever en flugt fra folkeskolen, vil jeg håbe, at mange trods problemer vil vælge at blive i skolen i det enormt vigtige arbejde med at gøre børnene dygtige, sociale og livsduelige. Jobbet er så meningsfuldt, og kontakten med eleverne er på så mange måder utrolig givende. Noget jeg ihvertfald savner i mit på mange måder spændende arbejde.