Medlemsmøde: Ja eller nej til OK18?

Om en uge går lærerne til urafstemning. Medlemmer og bestyrelsesmedlemmer i Københavns Lærerforening mødtes onsdag eftermiddag for at tage debatten: For eller imod overenskomsten?

KLF | Af: Andreas Brøns Riise 18. maj 2018

Seks af bestyrelsesmedlemmerne i Københavns Lærerforening kommer til at stemme ja til den overenskomst, lærerformand Anders Bondo Christensen og KL’s chefforhandler Michael Ziegler for nylig nåede frem til efter fem måneders forhandlinger, mens tre vender tommeltotten nedad.

Ifølge nyvalgt formand for KLF Lars Sørensen hersker der i bestyrelsen en ”professionel uenighedskultur”, og i den ånd inviterede foreningen onsdag aften i denne uge foreningens medlemmer til møde, hvor de kunne stille spørgsmål om overenskomsten og argumenter for og imod kunne brydes, inden diskussionerne den næste uge for alvor skal tages på skolerne, op til at afstemningen starter 25/5. 

Lars Sørensen startede med at understrege, at et ja i hans optik ikke vil være det samme som at godkende den arbejdstidslov, som folketinget vedtog i 2013, efter en længerevarende lockout af lærerne. 

”Vi skrev  ikke under på Lov 409 med ja’et i 2015, og det gør vi fortsat ikke i tilfælde af et ja”, sagde han med henvisning til den kommission, der ifølge forslaget til overenskomst skal analysere lærernes arbejdsforhold. Den har til formål at komme med konkrete forslag til tiltag, der kan forbedre undervisningen.

Tegn på nybrud i KL

Kommissionen kan foreslå tiltag fra 2019, men der forventes ikke noget fra den før 2021. KL og Lærernes Centralorganisation er forpligtet til at indgå aktivt i kommissionens afdækning, men mange lærere har stillet sig skeptiske over for, at den ingen formelle magtbeføjelser har, og at ingen af organisationerne er forpligtet til at lave en ny aftale på baggrund af dens resultater.

Lars Sørensen mener dog, at der er nybrud at spore i KL, efter den socialdemokratiske Århus-borgmester Jacob Bundsgaard i marts har overtaget formandsposten fra Venstres Martin Damm.

”Man opnåede under forhandlingerne et reelt nybrud i forhold til, at KL har givet tilsagn om at styrke samarbejdet med Lærernes Centralorganisation - herunder specifikt om lokalaftaler. Dem har der ellers tidligere været en fatwa imod fra KL’s side. Det ser jeg som et tegn på, at der er sket en reel ændring i KL med den nye formand, hvis kommune var den første til at indgå lokalaftale med den lokale lærerkreds”, sagde han.

”Der er ingen tvivl om, at der nu bliver lagt en helt anden linje for dagen, hvor man som skoleejere tager meget mere ansvar for at få samarbejdet til at fungere omkring skolen. Man tager ansvar for at styre skolen i stedet for at lade regeringen gøre det”.

For mens krigen med KL ifølge KLF-formanden er aflyst, så er det den næppe i samme omfang med folketinget og regeringen, der ifølge Lars Sørensen gennem Moderniseringsstyrelsen styrede forhandlingerne om arbejdstiden i baggrunden. 

”Derfor vil man med et nej og et lovindgreb næppe heller få andet end Lov 409 med lidt sminke, og så vil krigen blusse op igen. Det fantastiske ved kommissionen er, at den varsler samarbejde i stedet for krig. Man får ikke de fem milliarder, reformen er underfinansieret med ført tilbage til folkeskolen, men den er den bedst mulige redskab til at opnå arbejdstidsforbedringer”, sagde han.

Det lykkedes faktisk i forhandlingerne at få Moderniseringsstyrelsen til at give sig på punkter, de ikke havde lyst til, mener Lars Sørensen. For eksempel en højere lønramme med lønstigninger fordelt over hele overenskomstperioden og i forhold til et privatlønsværn, opremsede han.

Opbakning i befolkningen til forskel

En af de bestyrelsesmedlemmer i KLF, der anbefaler et nej til urafstemningen, er Kjell Nilsson. Det gør han, netop fordi det ad tre omgange forhandlinger ikke er lykkes at få en aftale om arbejdstiden, fortalte han.

”Så nu er det på tide at gå i aktion for den. 70 pct af befolkningen var på vores side under forhandlingerne, og der var et godt samarbejde med resten af fagbevægelsen. De vil støtte os massivt både på gaden og gennem deres politiske indflydelse”, sagde han.

”I de fem dage, der går fra et nej til strejken officielt starter, vil der være så stort et pres på KL, at de vil hive en midlertidig arbejdstidsaftale ned fra hylden, der kan være gældende, mens kommissionen arbejder, så vi har noget konkret at stå på. Sker det ikke, så kan vi altid stoppe strejken igen. Den bestemmer vi selv, hvor lang tid skal vare”.

Mens den offentlige debat under overenskomstforhandlingerne handlede om alle offentligt ansattes vilkår, så vil den under en eventuel strejke kun handle om lærerne, og det vil være en fordel, mener Kjell Nilsson.

”Der er politisk klangbund. Velfærd og arbejdsmarked fyldte meget mere end flygtninge i kommunalvalget, og gryden blev holdt i kog med overenskomstforhandlingerne.  Hvad er temaerne i 2021? Det ved vi ikke. Med befolkningen og fagbevægelsen i ryggen kan vi sætte fokus på, at folkeskolen er alvor. At folk bliver syge af at gå på arbejde. Vi kan give et mere medgørligt folketing under pres fra befolksningen muligheden for at rette op på en fejl”, sagde han.

Lavthængende frugter og kampgejst

En af de fremmødte medlemmer havde dog svært ved at se, hvor den arbejdstidsaftale skulle komme fra i løbet af de fem dage fra afstemning til strejke.

”Der kan være mange gode grunde til at stemme nej til den ikke-aftale, man er nået frem til, men tidspunktet er dårligt. Folk er på ferie. Hvem skal bakke os op? Og er opbakningen i de andre forbund virkelig så stor, når man netop i sidste ende valgte ikke at tage en konflikt om lærernes arbejdstid?”, spurgte hun og tilføjede:

”Det skulle være sket i Forligsinstitutionen, og det er desværre nok meget sigende, at det ikke skete der. Presset var meget stærkt, men ikke stærkt nok, når det kom til stykket”.

En anden fremmødt havde også svært ved at se, at folketinget skulle komme lærerne til undsætning.

”Der var ikke et eneste papir på bordet i hverken 2013, 2015 eller 2018 - og det er der en grund til. Når de gamle partier indgår en pagt, så flytter de sig ikke. Jeg kan ikke se, at den nuværende logik i folketingssalen kan rykkes på fem dage”, sagde han og udtrykte forhåbning om, at tiden i stedet arbejder for lærerne frem mod 2021:

”Der skal gå tid, hvor utilfredsheden med skoledagens længde og folkeskolereformen kan få lov at ulme yderligere. Frugterne skal hænge lavere, før aberne kommer ned fra træerne”, lød det.

For flere af de fremmødte var det dog ikke nok om at overbevise om, at et ja er den rette vej at gå.

”Det er et spørgsmål om tillid, og den har jeg ikke. Vi troede på dem i 2015 med forståelsespapiret, og nu sidder vi i 2018 og er ikke kommet videre. Det er på tide at følge hjertet. Der er for mange hvis’er i kommisionen. Fører den ikke til noget, så er der ikke nogen, der gider høre om lærernes arbejdstid længere i 2021. Tiden arbejder for KL”, lød det fra en, mens en anden tilføjede:

”I 2021 er der gået otte år siden lockouten. Man kan miste rigtig meget kampgejst på otte år”.

Alle mand til stemmeboksene

Der var til gengæld rimelig enighed om på mødet, at jo højere stemmeprocent, jo bedre. DLF’s nuværende vedtægter giver ikke mulighed for at stemme blankt, og at undlade at stemme som alternativ blev bredt frarådet.

”Jeg forstår godt ideen om at lade en lav stemmeprocent være en vink med en vognstang, men jeg synes, det er vigtigt, at man gør op med sig selv, om det er et ja eller et nej. Det handler om at stå med så tydeligt et mandat som muligt, uanset udfaldet”, lød det fra bestyrelsesmedlem Katrine Fylking.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.