Danmarks Lærerforenings kongres 2019 er netop afviklet, og lærerprofessionens folkeskoleideal er blevet vedtaget! Det er jeg ret begejstret for – men hvad skal det bruges til?

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Folkeskoleidealet – et ambitiøst projekt

Folkeskoleidealet består af 10 dele, som skal ses som en helhed. Sproget er lærernes eget, og det er holdt fri for modeord. Det er lærernes bud på, hvordan folkeskolen skal se ud, og det kan ses i sammenhæng med professionsidealet. Der har været afholdt en række møder og konferencer for alle medlemmer i Danmarks Lærerforening, hvor der er blevet arbejdet grundigt og vedholdende på at udvikle og udarbejde folkeskoleidealet. Det har været et stort og ambitiøst arbejde i foreningen, som blev sat i gang på kongressen i 2016. Målet var blandt andet at styrke lærernes stemme i den offentlige debat om folkeskolen.

Folkeskolen – som politisk kampplads

Folkeskolen er omdrejningspunkt for mange politiske kampe. Skiftende regeringer har haft forskellige ønsker og visioner, som har resulteret i flere skolereformer og andre store tiltag, som har haft stor betydning for folkeskolen og dens virke. Udover den politiske indblanding er der også i stigende grad ønsker og visioner fra andre dele af samfundet, og det skal vi forholde os til, og derfor er det nødvendigt at vide, hvad vi selv vil med folkeskolen.

Vi skal huske folkeskolens formål og de grundlæggende værdier for vores folkeskole, for dem skal vi holde fast i. Vi har brug for et opgør med New public management og den overdrevne styring af folkeskolen. Vi kan bruge folkeskoleidealet politisk, men vi kan også bruge det pædagogisk, didaktisk og fagligt. Vi kan bruge det i og udenfor skolen, og vi kan bruge det som et udgangspunkt for de vigtige samtaler og drøftelser. Folkeskoleidealet er vigtigt for vores profession og for vores folkeskole – nu er det beskrevet, hvad vi vil med skolen. Nu kan andre komme med deres bud på, hvad de vil med skolen, og så kan vi på kvalificeret vis forholde os til hinandens synspunkter. Politikerne, Skole og Forældre, skolebestyrelserne, Skolelederforeningen, professionshøjskolerne og forskerne skal kende vores folkeskoleideal, da de alle er vigtige aktører i skolen. 

Lærerne har fået et fundament at stå på i debatten

Københavns Kommune er en kommune, hvor mange gerne vil have indflydelse på skolen. Der er mange forskelligrettede initiativer og projekter, som peger i forskellige retninger, og det kræver sit for den fagprofessionelle lærer at bevare sit indre fagprofessionelle kompas. Her ser jeg folkeskoleidealet som værende meget værdifuldt. Det kan fungere som et fundament for den enkelte lærer i hverdagen, men også i den større debat om skolen. Vi skal i langt højere grad end tidligere kæmpe for de pædagogiske dagsordener og kæmpe for vores professions anerkendelse, vores fagprofessionelle råderum og for vores frihed. Folkeskoleidealet kan styrke den enkelte lærers afsæt i debatten, hvor det kan være svært at komme igennem med budskaber og synspunkter. Alle har en mening om, hvordan vores skole skal se ud. Vi skal huske os selv på, at vi er de fagprofessionelle, og vi skal engagere os på baggrund af vores fælles værdigrundlag. 

Lad os glædes over, at vi har en fagforening, som udover at kæmpe for rammer og aftaler for lærerne, også kæmper for folkeskolen - to ting, der hænger uløseligt sammen. Så herfra skal lyde en opfordring til at læse folkeskoleidealet og tage det til sig, så det kan få liv og være til gavn for os og for folkeskolen.

Hent og læs folkeskoleidealet her.

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.