Kongres 16: Pres på afgangsprøverne i udskolingen

Et overdrevent fokus på karakterer og flere tilspidsede krav til eleverne tidligt i skoleforløbet presser de svage elever. ”Chancelighed” praktiseres ikke i folkeskolen længere, mener Thomas Roy Larsen.

KLF | Af: Jan Klint Poulsen 15. september 2016
Bestyrelsesmedlem i KLF, Thomas Roy Larsen. Foto: Jan Klint Poulsen
Bestyrelsesmedlem i KLF, Thomas Roy Larsen. Foto: Jan Klint Poulsen

Frustrationer er der nok af. Afgangsprøver er blevet rene eksaminer, hvor eleverne skal bestå – målet er, at flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men er flere udtræksfag, uddannelsesparathedsvurderinger og anden dokumentation vejen frem, hvis det mål skal lykkes, spørger Thomas Roy Larsen, medlem af KLF’s bestyrelse på DLF’s kongres.

Han efterlyser, at DLF’s undervisningsudvalg ser nærmere på, hvad der sker rundt om i landet.

”Jeg kunne godt tænke mig en central evaluering af vilkårene for at planlægge og gennemføre folkeskolens afgangsprøve,” forklarede han fra talerstolen til DLF’s kongres. 

Thomas Roy Larsen konstaterer, at afgangsprøven i grundskolen nævnes som afgangseksamen i gymnasiereformen. 

”Karakterræset er nu for alvor rykket ned i folkeskolen,” understregede han.

Skærpede krav

Thomas Roy Larsen mener, det er tydeligt, at kravene er skærpet for eleverne i folkeskolen.  Afgangsprøverne skal ikke blive et større lotteri, end de allerede er. Lærere rundt om i landet skal gerne have samme muligheder for opgaveløsningen i forbindelse med afgangsprøverne, men har de det, spurgte han.

Som eksempler på det, der gør det svært og tiden knap, nævnte han udtræksfag, prøvevejledninger, der dukker op midt i skoleåret, UU-vejlederne, som kun skal tale med nogle og ikke alle elever, uddannelsesparathedsvurderinger allerede i 8. klasse og konstante ressourcereduceringer til de fagligt svage elever.

Det store spørgsmål er, om Undervisningsministeriet og Folketinget kan sidde det overhørigt, at der ikke er ensartede vilkår rundt omkring i landet for afvikling af afgangsprøver. Det spørgsmål er helt centralt for Thomas Roy Larsen. Han henviser til, at man tidligere talte om, ’hvad der gav mening?’ og ’hvad der var vigtigst?’

”Det skal vi tilbage til i stedet for at udfylde meningsløse tjeklister udstukket af ministerier, kommuner og skoleledere.  Hvor er den sunde fornuft blevet af?” afsluttede han. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.