Kongres 16: Fælles forståelse for brugen af læringsmål

Når læringsmål ikke er lovkrav, hvorfor sidder lærere over hele landet så svendende over tasterne for at skrive mål ”stolpe op og ned”, spurgte Line Hultengren på DLF’s kongres, da medlemmernes arbejdstid blev diskuteret.

KLF | Af: Jan Klint Poulsen 14. september 2016
Line Hultengren er lærer og TR på Tove Ditlevsens Skole. Foto: Jan Klint Poulsen
Line Hultengren er lærer og TR på Tove Ditlevsens Skole. Foto: Jan Klint Poulsen

Indledningsvis oplistede Line Hultengren, der er blandt KLF’s 16 kongresdelegerede, læringsmålene for sit indlæg på kongressen: Kongressen skal have en fælles forståelse for skolehverdagen med læringsmål. Indsigt i forskellen på lov og praksis, og:

”Vi skal turde stille os selv de spørgsmål, der gør, at vi kan udføre vores arbejde bedst muligt”.

Line Hultengren har ikke noget imod at sætte mål for sit arbejde eller sin undervisning. Hun mener, at lærerne godt kan lide at sætte det lange lys på og se på, hvilken retning man bevæger sig hen med sin undervisning. Det er de færreste lærere, der går ind i et klasselokale og fortæller eleverne, at de skal lære noget, bare fordi læreren siger det, mener hun. Der skal være et mål, og eleverne skal vide, hvad de skal lære, og hvorfor de skal lære det.

Læringsmålene skal være mine egne mål

”Mål er ikke noget, Fanden har skabt. Vi skal se, hvad og hvorfor vi lærer: Det er synlig læring. Men hvorfor så al den polemik omkring læringsmål? Hvad brokker vi os over?”

Pointen er ifølge Line Hultengren, at hun som lærer gerne vil opstille læringsmål for sin undervisning, men det skal være hendes egne mål udformet af hende selv med udgangspunkt i hendes vurdering af, hvad eleverne skal lære. Ikke fordi politikerne eller skolelederne kræver, at der skal laves hundredvis af læringsmål for hver enkelt elev.

”Ingen steder finder vi en lovtekst eller et ministerium, der dikterer, at vi skal lave læringsmålsstyret undervisning, hverken for den samlede klasse eller den enkelte elev”.

Hvorfor gør vi det så? spurgte hun forsamlingen og henviste til de digitale læringsportaler, hvor man nemt finder undervisningsforløb med tilhørende læringsmål og tegn på læring. Det er ikke den vej, Line Hultengren ønsker at gå.

”Jeg føler mig presset over at bruge materiale, der er tygget igennem didaktisk for mig, for så har jeg intet ejerskab for det. Lad os bruge målene, som de er bedst: Tilpasset af kompetente, professionelle lærere i det omfang, som er passende for at skabe balance mellem udarbejdelsen af målene og forberedelsen af det, mine elever rent faktisk skal arbejde med.”

Hun opfordrer lærerene til at turde spørge politikerne og lederne om målet med at arbejde på akkord og stoppe læringsmål ned i halsen på eleverne.

”Hvad er målet med mit arbejde? I hvilken retning vil du have, jeg skal løbe, og hvorfor?” gav Line Hultengren som et eksempel på spørgsmål, man med rette kan spørge sin leder om.

Som afrunding på sin kongrestale pointerede hun, at man som lærer kan klare et hvilket som helst ’hvordan’, hvis man har et ’hvorfor’.

”Jeg arbejder nemlig også meget bedre, når jeg kan gennemskue målene og har indflydelse”.

Anders Bondo tilkendegav, at han er enig med Line Hultengrens synspunkter om læringsmål, og påpegede, at uden mål for undervisningen er der ikke tale om undervisning:

”Jeg er helt enig i din beskrivelse af det, vi kalder den misforståede målsætning, som jo i virkeligheden resulterer i det modsatte af, hvad målet er, nemlig at styrke elevernes undervisning. Jeg tror, det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, at vi får nuanceret vores sprogbrug på det her område,” konkluderede han i sin afslutningstale tirsdag aften.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.