Københavnske skoler får mulighed for en kortere skoledag

Borgerrepræsentationen besluttede i sidste uge, at de københavnske skoler skal have mulighed for at være med i Undervisningsministeriets rammeforsøg om en kortere skoledag. Jan Trojaborg opfordrer skoler til at ansøge.

Nyhed | Af: Hanne Hellisen 03. maj 2017
Nu er det muligt i København at søge om at gøre skoledagen kortere. Foto: Jan Klint Poulsen
Nu er det muligt i København at søge om at gøre skoledagen kortere. Foto: Jan Klint Poulsen

Sidst det skete, var i slutningen af 1990’erne, men i torsdags skete det igen. Socialdemokratiet og Venstre blev nedstemt i Borgerrepræsentationen, da Liberal Alliances medlem, Heidi Wang, stillede forslag om, at de københavnske skoler skal ansøge om at være en del af Undervisningsministeriets rammeforsøg om en mere fleksibel skoledag.

”Min nabos to døtre har så lang en skoledag, og de har sagt til mig, at jeg må gøre noget. Efterhånden har jeg fået mange andre henvendelser. Når man får mange henvendelser, så gør det indtryk,” siger Heidi Wang og fortæller, at det var om at gribe muligheden da undervisningsminister Merete Riisager (LA) præsenterede forsøgsordningen, hvor 50 skoler kan søge om at forkorte skoledagen.

LA: Skolerne skal have mere frihed

Alle partierne i Borgerrepræsentationen – lige på nær Socialdemokratiet og Venstre – stemte for, at de københavnske skoler skal have mulighed for at være med i forsøget.

”Modargumenterne var, at der var ingen penge til det, og det kunne ikke nås inden deadline. Jeg synes, det er latterligt, for hvis man vil noget politisk, så kan man også gøre det. Det handler om et forsøg, og man kan stoppe det eller melde sig ud af det, hvis det ikke virker,” siger Heidi Wang. Hun mener, at på nogle skoler fungerer skolereformen godt, mens det ikke gør det på andre. Der skal derfor mere frihed ud til skolerne.

”Vi skal se, om vi kan give skolen tilbage til skoleledere, lærere, forældre og børn, så de selv finder ud af det. Hver skole har sine egne særpræg og sammensætning af børn. Københavns Kommune kører med tillidsbaseret ledelse, men når det kommer til skoler er der central styring. Det forstår jeg ikke,” uddyber hun.

Skoler kan være kreative med skoledagen i forsøg

Gorm Anker Gunnarsen, der sidder i BR for Enhedslisten, bakker også op om muligheden for, at skolerne kan søge om at være med i forsøgsordningen. Han peger på, at politikerne i København allerede i februar 2016 gav skolerne myndighed til at kunne veksle timer fra den understøttende undervisning til tolærerordninger. Undervisningsministeriets forsøg lægger dog op til, at skoledagen kan sammensættes på mange forskellige måder, hvor den understøttende undervisning veksles til fx særlige turboforløb for fagligt svage elever, talentforløb for de fagligt dygtige elever eller virksomhedsbesøg.

”Det handler om andet og mere end tolærerordninger. Man kan finde mange andre måder at forbedre undervisningen på. Fordelen ved den her forsøgsordning er, at der ikke skal angives særlige pædagogiske hensyn i forhold til fx elevgruppen, men bare pædagogiske hensyn,” fortæller Gorm Anker Gunnarsen. 

Interesserede skoler skal hurtigt melde ind

På landsplan er det 50 skoler, der kan være med i forsøget, men Gorm Anker Gunnarsens indtryk er, at der er mange kommuner, der ikke vil være med. Det betyder, at der mulighed for, at flere københavnske skoler kan være med. Han har endnu ikke hørt hvilke konkrete skoler, der kunne være interesseret i at være forsøgsskole. Det er derfor nu op til skolerne at melde ind, at de vil være med i forsøget.

”Hvis der er skoler, der meget gerne vil deltage og har nogle ideer til forsøg, så gælder det om komme i gang. Hvis de vil have en dialog med forvaltningen, så er det også muligt, men det er ikke et krav,” forklarer han.

Interesserede skoler skal udfylde et ansøgningsskema fra Undervisningsministeriet og sende det til Børne- og Ungdomsforvaltningen inden kl. 12, d. 16. maj. Forvaltningen sender så skoleansøgningerne videre til Undervisningsministeriet samme dag, så det er med Gunnarsens ord ”rimelig akut”.

”Hvis man ude på skolen mener, at man kunne opnå en forbedring af undervisningen ved at forkorte skoledagen, så kan man jo også bruge forsøget til at sende det signal. Men det er klart, at hvis man på skolen synes, at den lange skoledag er det optimale, så er det bare sådan det er,” siger han.

Nyttigt med erfaringer fra København

Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening, mener, at det er en god ide, at de københavnske skole får mulighed for at søge om deltagelse.

”Vi har hele tiden været bekymrede over de lange skoledage. Vores kollegaer og medlemmer siger, at børnene er trætte i de sidste lektioner, så der er al mulig grund til at afprøve det i praksis,” siger Jan Trojaborg og fortæller, at elever og forældre også siger, at skoledagen er for lang, og at det går ud over børnenes koncentration. Han peger dog på, at der er begrænsede muligheder i forsøget, med det er bedre end ingenting, og det er positivt at Borgerrepræsentationen er med på den.

”Det vil være meget nyttigt, at vi drager vores egne erfaringer i København, og at det ikke kun er rundt i landet, men at det også er her i hovedstaden”, siger han.

Jan Trojaborg har ikke hørt om skoler, der er interesseret i at søge, men han tror på, at der nok skal være nogle, der gerne vil prøve. Han opfordrer derfor til, at lærerne går til deres ledere, hvis de har nogle gode ideer til at være med i forsøget om en mere fleksibel skoledag.

”Skolereformen har nogle gode elementer, men det største problem er, at reformen vil så mange ting på samme tid, så det er meget vanskeligt at få gennemført de ting, og så er der hele tiden kritik. Hvis det kunne vise sig, at det kunne lette livet for alle at forkorte skoledagen, så er det da værd at afprøve”, siger Jan Trojaborg. 

Forsøg med en kortere skoledag

50 skoler kan søge om at være med i Undervisningsministeriets ”Rammeforsøg om mere fleksible muligheder for tilrettelæggelse af skoledagen”. Det betyder at en skole kan fravige folkeskolelovens § 14 b og § 16 a og derved afkorte skoledagen. Ansøgningsfristen er 16. maj 2017, og skolerne skal selv udfylde ansøgningen, men det er forvaltningen, der skal indsende den. Der skal være en pædagogisk begrundelse for, hvad den enkelte skole ønsker med forsøget.

Forsøget løber fra skoleåret 2017/18 til udgangen af skoleåret 2019/20. Forsøget bliver evalueret, og det er en betingelse for deltagelse i forsøget, at de skoler, der deltager, også deltager i evalueringen. Læs mere på uvm.dk. Klik her for mere information. 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Lars Løvdal Nielsen | 03. maj 2017 KL. 18:37

Det er såmænd et ganske fornuftigt forsøg, ingen tvivl om det. Vi er mange der ser mange pædagogiske og didaktiske fordele i flere tolærertimer, især når det kommer til naturfaglig undervisning og forsøgsarbejde.


Problemet med forsøget er, at det skal finansieres af skolerne selv. Det lyder mærkeligt, men faktum er at hvis man forkorter skoledagen for elever der går i SFO eller lignende tilbud, så skal skolen betale for at det pågældende tilbud kan åbne tidligere.

Altså skal skolerne betale for at kunne give eleverne en kortere skoledag.


Dette vil ikke kunne mærkes, hvis forsøget kun kører med udskolingsklasser, som har udgangstilladelse og dermed selv kan forvalte deres fritid, uden at hverken skolen eller SFO'en er ansvarlige.


Hvis forsøget skal give ordentlige data (som man fra politisk hold er SÅ glade for!), skal forsøget også involvere mellemtrin og indskoling.


Netop denne detalje bør ikke dølges, da den understreger en grundliggende fejl ved forsøget: De økonomiske omstændigheder skævvrider muligheden for at implementere ordningen, hvilket betyder at der allerede inden forsøget går i gang, kan sås tvivl om resultaterne.


Hvis man fra politisk side ønsker at erhverve sig relevante resultater, bliver man derfor nødt til at gribe til pengepungen.