”Jeg bliver hver eneste dag mindet om, hvor skingrede skørt og sjovt livet er”

Hvordan skriver man et pænt tretal, hvorfor skal man sidde stille på en stol, og hvordan er man en god kammerat. Eleverne skal lære meget i børnehaveklassen, og selvom to børnehaveklasseledere føler sig pressede, er de ikke i tvivl om, at de har verdens bedste job.

Tema | Af: Hanne Hellisen 19. december 2017
Klfnet.dk besøgte Gerbrandskolen i starten af skoleåret, hvor det at få blyanten til at makke ret, godt kunne være en udfordring. Foto: Hanne Hellisen
Klfnet.dk besøgte Gerbrandskolen i starten af skoleåret, hvor det at få blyanten til at makke ret, godt kunne være en udfordring. Foto: Hanne Hellisen

Et virvar af børn og forældre strømmer ind i skolegården på Gerbrandskolen på Amager. Klokken er lidt i otte og lige som lidt starter skoledagen.

”Godmorgen 0.c,” siger børnehaveklasseleder Christina Møller til de 23 elever, der sidder og kigger forventningsfuldt på hende.

”Hvilken dag har vi i dag?” spørger hun ud i klassen. ”Onsdag,” svarer et par af eleverne.

”Ja, hvilket bogstav starter det med? Husk, at det kan godt snyde, når man siger ååånsdag. Det lyder som det sidste bogstav i alfabetet, men det er det ikke. Ooonsdag,” siger Christina Møller og lægger tryk på o, mens hun skriver onsdag på tavlen og staver sig højlydt igennem ordet.

Denne dag i 0.c på Gerbrandskolen byder på matematik, dansk, legetid og selvfølgelig frikvarterer. Det er kun de store frikvarterer og idræt, der er faste i Christina Møllers tidsplan. De øvrige timer og fag bliver lagt fra uge til uge, og på dagen vurderer hun, om børnene kun kan koncentrere sig om matematikken i et kvarter, eller om de kan bruge en halv time på det.

”Gradvis bliver ’timerne’ længere, og der kommer flere faglige timer. Efterhånden lærer børnene at koncentrere sig i længere tid ad gangen, og så bliver der også mindre legetid,” fortæller Christina Møller om det første skoleår, hvor hun skal vænne børnene til den strukturerede skoledag, som på mange måder er meget anderledes fra børnehavens frie legerum.

”Vi skal lære børnene mange ting, før de starter i 1. klasse . De skal kunne alfabetet og tallene, men de skal også lære at rydde op efter sig, spise pænt i klassen og det at være en god klassekammerat. Listen er nærmest uendelig lang, og vi har Fælles Mål for 0. klasse, lige som den øvrige skole arbejder med Fælles Mål,” siger Christina Møller og tilføjer, at det er en kæmpe omvæltning at gå fra børnehave til skole – ikke mindst for forældrene.

”Eleverne bliver mere selvstændige, og der skal vi også lære forældrene, at intet nyt er godt nyt,” griner hun.

Tretaller giver ømme fingre

I dagens matematikundervisning skal der øves tretaller. Christina Møller viser på tavlen hvordan et tretal skrives med to runde halvcirkler, der hænger sammen.

”Det kan godt være svært at skrive, men man skal skrive mange, mange tretaller, og så lærer I det. Nu skal I skrive tretaller, og pyt med at I skriver en, to, eller otte tretaller forkert. I er kommet i skole for at lære, og lige pludselig er I rigtig gode til det,” forklarer hun.

Efter lidt tid strækker en af drengene fingrene og vifter med dem.

”Bliver du træt i fingrene?” spørger Christina Møller.

”Ja, jeg bliver helt svedig. Jeg skriver ikke så meget derhjemme, der bruger jeg mere iPad,” svarer drengen.

De af eleverne, der har fyldt linjerne ud med tretaller, begynder i stedet at tegne, mens de andre kammerater bliver færdige. Efter lidt tid får de, der også er færdige med at tegne, lov til at gå ud på legepladsen. Selvom alle eleverne er fra 2011 og altså er seks år, når de starter, eller fylder det, så opstår der hurtigt en niveauforskel lidt inde i skoleåret. Ikke mindst fordi bare et halvt års forskel på fødselsdatoen betyder meget i den alder.

”Nu er en stor del af klassen ude, og jeg er afhængig af, at min kollega i en af de andre klasser også er udenfor, mens de sidste af mine elever herinde bliver færdige. De ’hurtige’ skal heller ikke sidde og tegne hele tiden,” fortæller Christina Møller. Hun ville ønske, at der hele tiden kunne være to voksne til en klasse, så man bedre kunne dele klassen indimellem, fordi børnene kommer med mange forskellige udgangspunkter. 

Christina Møller på Gerbrandskolen laver grimasser til børnene. Udover tal og bogstaver skal de i lige så høj grad lære af være en del af en klasse og lære at tolke medkammeraternes følelser, og hvordan man kan se om en anden person er sur eller glad. Fot
Christina Møller på Gerbrandskolen laver grimasser til børnene. Udover tal og bogstaver skal de i lige så høj grad lære af være en del af en klasse og lære at tolke medkammeraternes følelser, og hvordan man kan se om en anden person er sur eller glad. Foto: Hanne Hellisen

I dette skoleår er de to voksne samtidig cirka halvdelen af tiden. Samlet set er der syv ansatte til fem børnehaveklasser samt en skolepædagog 18 timer om ugen. Pædagogen på deltid er Christina Møllers ekstra hånd.

”Min klasse er speciel, for min pædagogmedhjælper er væk to dage om ugen, så der er jeg helt alene. I de andre klasser er den ’ekstra’ mand altid i nærheden. Hvis hun er med i a-klassen, om formiddagen er hun med i b-klassen om eftermiddagen og næste dag omvendt,” forklarer Christina Møller.

Efter frokost er børnene trætte

Et par kilometer derfra på Amager Fælled Skole er børnehaveklasseleder Thora Karlsen i gang med at få børnene i 0. v på plads efter det store spisefrikvarter.  Et par af børnene mangler dog, måske har de ikke hørt klokken?

”Mangler du også børn? Jeg mangler fire,” spørger en kollega, der kigger ind til Thora Karlsen. I denne time som i de fleste af hendes timer er Thora Karlsen alene med eleverne. På Amager Fælled Skole er de også syv ansatte og en på deltid til fem klasser, men bare for få år siden var normeringen en helt anden. Her var de otte undervisere om fire klasser.

0.v har en fast børnehaveklasseleder, som lægger alle sine timer i klassen, mens Thora Karlsen deler sine timer mellem to klasser. En del af to-voksentimerne går dog til spisepausen, hvor der er madskole, og det er derfor kun et fåtal af timerne, hvor der er to voksne i klassen, da eleverne med folkeskolereformen også har fået flere timer end tidligere. 

Det handler om at der er tid til børnene i børnehaveklassen, og børnehaveklasselederne er mentorer frem for tjenere, fortæller Thora Karlsen fra Amager Fælled Skole. Foto: Hanne Hellisen
Det handler om at der er tid til børnene i børnehaveklassen, og børnehaveklasselederne er mentorer frem for tjenere, fortæller Thora Karlsen fra Amager Fælled Skole. Foto: Hanne Hellisen

Helt konkret har Thora Karlsen tre såkaldte resursetimer om ugen, hvor hun kan være sammen med en af de andre børnehaveklasseledere i en klasse.

”Ja, jeg mangler to, men du er også alene, så vi kan ikke gå ud efter dem,” svarer Thora Karlsen. I stedet bliver to elever sendt ud for at lede efter de manglende klassekammerater. I mens går Thora Karlsen i gang med at fortælle om eftermiddagens matematikværksteder. Børnene skal blandt andet tælle ting på forskellige kort og tegne antallet på ryggen af sidemakkeren. Bagefter skal de også øve sig på at skrive tretaller.

Klokken nærmer sig 12.30, og flere af eleverne har svært ved at sidde stille på stolen. En dreng er på vej ind under bordet, en anden hænger ind over bordet, mens en tredje elev vipper på stolen.

Efterhånden som eleverne bliver færdige med matematikopgaverne går de i gang med at lege. Lego, puslespil, bøger og tegneblyanter bliver fundet frem, og der bliver leget på kryds og tværs. Lydniveauet er steget betragteligt, og Thora Karlsen må flere gange tysse på eleverne.

Lang skoledag for et seksårigt barn
Efter folkeskolereformen skal eleverne i børnehaveklassen gå længere tid i skole. Klokken 13 er skoledagen imidlertid forbi for eleverne i børnehaveklassen på Gerbrandskolen. Skolen har købt sig ind på de nærliggende fritidshjem, så den sidste time bliver lagt her i erkendelse af, at børnene er trætte og brugte.

Anderledes ser det ud på Amager Fælled Skole. Her skal eleverne blive til 13.45, og Thora Karlsen lægger ikke skjul på, at den sidste time godt kan trække tænder ud.

”Mange af eleverne lægger sig ned efter frokost og spørger, hvornår det er legetid, eller hvornår de kan komme på fritten. De er helt drænet for energi,” fortæller Thora Karlsen. Hendes oplevelse er, at mange af børnene ikke er klar til skolelivet 8-13.45 hver dag.

Ikke desto mindre elsker Thora Karlsen sit job.

”Den nysgerrighed, lyst og mod på at opleve, som børnene har, smitter af. Jeg bliver hver eneste dag mindet om, hvor skingrede skørt og sjovt livet er.”

klfnet.dk besøgte Gerbrandskolen og Amager Fælled Skole i starten af skoleåret. I en artikelserie ser vi nærmere på forholdene for børnehaveklasselederne i Københavns Kommune. Næste artikel kommer i starten af januar 2018.

Denne artikel udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.