Hver dag i usundt indeklima og dårligt fysisk arbejdsmiljø

I sit ydre signalerer Skolen på Islands Brygge elegance og kvalitet. Poleret beton, store glaspartier og bløde variationer i træ. Bygningerne er kun få år gamle, og børneboomet på Bryggen har gang på gang sat turbo på udbygningerne. Også nu, hvor nye udvidelser er planlagt længere nede ad Artillerivej.

Alt kunne altså se rigtig godt ud, hvis ellers det ydre svarede til det indre, men det er ikke tilfældet. Lærerne klager over et meget dårligt fysisk arbejdsmiljø inden for den fine ydre skal.

Med BUF’s diktat om, at alt arbejde skal foregå på skolen, er der kommet et stort pres på de lokaler, hvor lærerne og de øvrige medarbejdere skal kunne forberede sig, holde møder og modtage forældre til samtaler. Skiftende temperaturmæssige ekstremer og talrige støjkilder er en belastning for arbejdsmiljøet. I den henseende er det svært at få øje på kvaliteten og elegancen.

Jaget af larm og manglende plads

Faktisk er det meget begrænset, hvad der overhovedet findes af egnede lokaler til forberedelse og møder. Små kontorer og grupperum er inddraget som arbejdslokaler for lærere og hele team. Stillerum fungerer som gennemgangsrum til toiletter med konstant smækkende døre og elevstøj fra alle sider. Skulle en lærer være heldig at have lidt sammenhængende tid til forberedelse, er muligheden for koncentration og fordybelse på forhånd næsten udelukket.

På en lille rundtur møder vi 5-6 lærere, der sidder ved computere i det pædagogiske værksted i tilknytning til biblioteket. Det er ikke et stillerum til forberedelse, og computerne står der kun som en del af værkstedet, der også har kopimaskine og printer, men manglende udsugning.

Alligevel har lærerne taget plads her, for der er ikke plads eller ro til deres forberedelse i det lokale, der ellers er udset til formålet. En gene er det naturligvis også, at der er masser af tekniske problemer, og helt lavpraktisk har lærerne deres ting og sager i et skab på en anden etage i en anden bygning, så der går en masse tid med at løbe frem og tilbage.

Lærerne får i det hele taget bevæget sig meget, for skolens bygninger ligger spredt på et større område. ”Vi kunne såmænd godt spare udgiften til fitness-centeret, vi får motionen her,” som en lærer bemærker. 

I bibliotekets kontor finder de tilknyttede bibliotekslærere somme tider et fristed, når de forbereder sig, men det sker så på bekostning af teamsamarbejdet.

Inde i biblioteket møder vi to lærere, der har fundet et lille bord i nærheden af en printer, der fungerer. De skulle egentlig være sammen med deres team i et lille lokale ovenpå, men der er altid fyldt med mennesker, siger de. De vagabonderende lærere tager deres bærbare under armen, men de skal huske, at de kun må arbejde to timer på dem i alt, hvorefter de skal skifte til løst tastatur eller løs skærm for at kunne variere arbejdsstillingerne.

Må sidde på små børnestole

En etage over træder vi ind i indskolingslærernes arbejdslokale. Her her sidder 11 medarbejdere som sild i en tønde, og på andre tidspunkter kan der være hele 15 personer herinde. Det ser ud  ligesom i busserne – de, der kommer først, får en siddeplads.

”Problemet opstår, når undervisningen er slut, og vi skal forberede os, måske ringe eller snakke med nogen. Vi må tit gå ind i et klasselokale og sidde på børnestole ved alt for lave borde, for vi har ikke andre steder at gøre af os,” forklarer flere, der også må kæmpe med støj og larm omkring sig, for eleverne har legeområde lige uden for døren.

I sommerhalvåret bliver der ulidelig varmt i det lille lokale til de mange mennesker. I dag er der åbne vinduer, og det hjælper naturligvis. Det kan lade sig gøre, fordi i dag er mødedag for lærerne, og de fleste elever er gået hjem. Når skolen er fuld af børn kommer larmen lige ind fra fodboldbanen nedenfor, og kontaktsøgende elever kommer op og snakker eller banker på vinduerne.

Det ser ikke meget anderledes ud i 2.-3. klasses læreres forberedelsesrum. Her skal 13 medarbejdere squeeze sig ind i en meget lille æske, men som en særlig kvalitet fremhæver de, at de skam har hæve-sænkeborde. De sidder ganske vist to ved hvert af dem, så de fleksible borde udnyttes bedst, hvis alle lærerne fra dagens begyndelse stiller sig på række efter højde, så de, der passer bedst sammen i vækst, deler bord og bordhøjde i dagens løb. Indimellem vælger de at se hverdagens kalamiteter fra den muntre side.

Hele tiden støj fra børn og maskiner

I den senest tilkomne udbygning fra i år for de yngste elever kører klimaanlægget for at holde temperaturen nede, men det lykkes ikke særlig godt. At maskinen dog virker og kører i højt gear, høres på larmen fra den, og det kan være svært at høre, hvad de små elever siger. I denne nyeste bygning er der to arbejdsplader til ni lærere, og den lærer, vi møder, bruger dem aldrig:

”Der er børn omkring os over det hele. De kommer og banker på dør og vinduer,” fortæller han, og netop nu i samme øjeblik kommer en lille forsinket Mikkeline og åbner døren og siger med appel i stemmen: ”Min gymnastiktaske er blevet væk!”

Billedet tegner sig ikke meget anderledes i de andre lokaler med lærerarbejdspladser. Nogle steder ser vi medarbejdere, der sidder med store varme hovedtelefoner på ørerne for at holde støjen ude. I et lokale står en opvaskemaskine klar til at bidrage, mens ventilatorerne summer i andre.

På Skolen på Islands Brygge er der 3,2 lærer pr. arbejdsplads, hvor BUF’s ikke alt for ambitiøse mål  er én arbejdsplads pr. tre lærere.

Stor opgave for AMR

Arbejdsmiljørepræsentant Line Frederiksen Baadsgaard fortæller, at det generelle billede overalt på skolen er, at der er ikke plads til, at folk har ro til at sidde og fordybe sig med deres forberedelse.

”Det har den betydning, at enten sidder folk i dårlige arbejdsstillinger, fordi de finder andre steder fx klasselokaler eller måske små arbejdsstationer, hvor der bare er en enkelt computer til rådighed, men hvor man sidder rigtig dårligt. Mange steder er der alt for varmt og slet ikke de forhold, der skal være,” fortæller Line.

De konkrete arbejdsmiljøproblemer er én ting, noget andet er ifølge Line, at mange ansatte er holdt op med at sige det til ledelsen, fordi der går alt for lang tid, hvis man hver gang der ikke er en arbejdsplads til rådighed, skal informere ledelsen om det. 

”Som tillidsfolk har TR Stinne og jeg sagt til kollegerne, at de må gå ind til ledelsen og sige, når der ikke er en ledig arbejdsplads. Men det tager jo tid, og vores forberedelsestid er så sparsom. Så orker man ikke at tage sådan en daglig kamp at gå ind og bede ledelsen anvise mig en plads, for vi ved jo godt, at lederne har ikke en anden plads at anvise.”

Det er Line Baadsgaards oplevelse, at ledelsen godt forstår, at der ikke er plads nok, og lige nu forsøger man at inddrage et tidligere fritidslokale til arbejdspladser, men det befinder sig lige ved siden af musiklokalet. Det er nok ikke en optimal løsning rent lydmæssigt, men måske en mulighed for at skabe lidt mere plads, mener hun.

Målinger og besøg dokumenterer problemerne

AMR Line Baadsgaard fortæller, at når der er alt for varmt i lokalerne, får nogle kolleger hovedpine, tør hud og udslet. Derfor har hun som arbejdsmiljørepræsentant kontaktet  Arbejdsmiljø København for at få lavet nogle målinger, og de har bekræftet, at hovedpine og hudgener kan være en reaktion på dårligt indeklima.

”Målingerne viste, at der er alt for varmt i de to lokaler, hvor der blev målt. Det skal udbedres med noget solafskærmning og ventilation,” fortæller hun.

En måneds tid efter besøget af Arbejdsmiljø København kom Arbejdstilsynet på uanmeldt besøg. De konstaterede de samme indeklimaproblemer, men skolen har endnu ikke modtaget den endelige rapport.

”Arbejdstilsynet bemærkede, at vi sidder meget tæt sammen i forberedelseslokalerne, og at der ikke er plads nok. De noterede, at vi arbejder ved bærbare computere uden løse keyboard eller løse skærme i længere end de reglementerede i alt to timer på en dag.”

”Arbejdstilsynet bemærkede også, at de ansatte finder andre steder at arbejde, fx i lokaler med børnestole og for lav bordhøjde, og i lokaler hvor der står printere og kopimaskiner, der ikke har det nødvendige udsug til, at det kan være et arbejdslokale,” fortæller Line.

”Svaret på det er selvfølgelig, at det ikke er et arbejdslokale, men hvor skal vi gå hen? Hvad gør vi så?