Hører I hvad vi skriver?

Det er god skik og i overensstemmelse med forvaltningsloven, når Københavns Kommune udsender høringer omhandlende skoleområdet. I forvaltningslovens § 19 er det anført, at ”partshøringen skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere myndighedens beslutningsgrundlag, inden der træffes afgørelse.”

Der står faktisk ikke, at parterne har noget som helst at skulle have sagt - man skal ’bare’ have mulighed for at kommentere beslutningsgrundlaget. Derudover er der stort set frit slag vedrørende fastsættelse af høringsfristen. Man skal have rimelig tid – det er jo et vidt begreb.

På mange skoler og i skolebestyrelser har man igennem årene brugt rigtig meget tid på at udarbejde grundige og konstruktive høringssvar, hvori man har stillet spørgsmålstegn ved og kommenteret de fremlagte forslag.

Gad vide om modtageren overhovedet er klar over, hvor meget tid og energi der bruges? Som de ordentlige mennesker vi er, har vi lært, at man skal skrive det positive først, hvorefter man på en pæn måde formulerer sine bekymringer længere nede i svaret.

Man uploader sit høringssvar på blivhoert.kk.dk og venter i spænding på, at forvaltningens endelige beslutning bliver fremlagt – med håbet om indflydelse.

Pudsigt nok kan man sjældent genkende sit høringssvar i de sammenskrivninger, der bliver præsenteret for det politiske udvalg – jeg tror kun, at de læser de første fem linjer!

Som eksempler på dette kan nævnes høringerne vedrørende Specialreform 2.0 og skolesammenlæg-ningerne på henholdsvis Amager og Østerbro. Her blev der på de berørte skoler brugt meget tid på udarbejdelse af alternative forslag og formuleringer, der på ingen måde fik indflydelse på udfaldet.

Så kære forvaltning, måske I kunne overveje en trafiklysordning i forbindelse med høringerne?

Rød kunne betyde – ingen mulighed for indflydelse. Gul kunne betyde – hvis I kommer på en billigere løsning, så er der en chance for indflydelse. Grøn kunne betyde – vores forslag er lige så godt som jeres, så kom med jeres forslag.

På denne måde kunne vi ude på skolerne prioritere vores arbejde bedre. Jeg kan i hvert fald godt forstå, hvis man ude på skolerne nedprioriterer høringerne – man har alligevel ingen indflydelse.

I en tid med fokus på tidsforbrug i folkeskolen, så var ovennævnte model måske værd at overveje. Ledelse, skolebestyrelse og lærere har nok at se til.

Vi har svært ved at se formålet med proformahøringer!