Fuld forplejning til hjernecellerne

TR-TEMA: Vigtig viden blev serveret i mundrette doser på dette års flot sammenflettede TR-tema – et døgn med samfundsaktuelle oplæg fra, blandt andre, en tidligere FN Generalsekretær og en økonomiprofessor med et kritisk blik på de seneste ti års økonomiske politik.

KLF | Af: Jan Klint Poulsen 23. november 2019
Mogens Lykketoft gæstede TR-tema med et højaktuelt foredrag om FN's 17 verdensmål. Foto: Jan Klint Poulsen
Mogens Lykketoft gæstede TR-tema med et højaktuelt foredrag om FN's 17 verdensmål. Foto: Jan Klint Poulsen

”Verdens resurser er ikke ubegrænsede” 

”Når vi lever i en verden, hvor vi siden jeg blev født, er blevet mere end tre gange så mange mennesker – og der oven i købet er op mod tre milliarder mennesker i den fattigste del af verden, der ønsker at leve ligesom os, så er der to ting, der er helt sikkert; De kan ikke få det sådan, og vi kan ikke beholde, det vi har.” 

Ordene kommer ikke fra en dystopisk fremtidsforsker. De blev præsenteret af den socialdemokratiske nestor og tidligere minister Mogens Lykketoft, der gæstede Konventum, hvor omkring 70 tillidsrepræsentanter, konsulenter og bestyrelsesmedlemmer fra KLF var samlet i to indholdsrige dage til TR-tema i den forgangne uge.

Mogens Lykketoft, der har en lang og betydningsfuld politisk karriere bag sig, kunne i 2015 sætte trumf på sit politiske arbejdsliv, da han som den første dansker blev udpeget som formand for FN’s 70. generalforsamling. Netop i denne periode blev FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling udarbejdet og vedtaget. Siden har politikere, særligt de danske af slagsen, båret den flotte, symbolske verdensmålspin på tøjet. Men hvad er de 17 verdensmål, og hvorfor er det vigtigt, at vi alle forstår alvoren i de globale forandringer – ikke kun for klimaet, men på alle områder hvor ulighed, knappe resurser, udvikling og uddannelse spiller en rolle for klodens overlevelse?

”Det er ikke gået den rigtige vej,” konstaterede Mogens Lykketoft. ”Verdens resurser er ikke ubegrænsede, og af den grund bliver diskussionen om, hvordan vi løser de kæmpe problemer – vi selv har skabt – påtrængende,” lød det fra den tidligere formand for FN’s generalforsamling.

FN kan noget

Som indledning gav Mogens Lykketoft et forsøg på en fortrøstningsfuld historielektion i, hvad De Forenende Nationer sammen har udrettet. Selvom organisationen, der i dag samler 193 lande i verden, siden 1946 har haft som formål at fritage generationerne fra krigens rædsler – så er der i dag flere konflikter i verden end på noget andet tidspunkt siden første verdenskrig. Men FN kan alligevel noget, ifølge Mogens Lykketoft.

”FN har været afgørende for bekæmpelsen af sygdomme og epidemier, der slog mennesker ihjel, da jeg var barn – vi lever i gennemsnit 20 år længere end i 1945. Her har WHO været særdeles instrumental i kampen.” 

I 2015-16 var Mogens Lykketoft formand for FN's generalforsamling. Foto: Jan Klint Poulsen
I 2015-16 var Mogens Lykketoft formand for FN's generalforsamling. Foto: Jan Klint Poulsen

Da FN i år 2000 besluttede at bekæmpe fattigdom ved målsætningen om at halvere antallet af fattige i verden på 15 år, lykkedes det rent faktisk. ”Vi gjorde det,” fastslog Mogens Lykketoft.

Selvom det multinationale samarbejde i FN sjældent fungerer gnidningsfrit og uden konflikter, så er det også en sejr, at nationerne er enedes om at fastlægge 17 verdensmål for klodens bæredygtige udvikling, der strækker sig til langt mere end ønsket om, at flere vil gå med den flerfarvede pin på habitten. Der skal handling til.

Hundrede millioner af mennesker på flugt

Mogens Lykketoft gennemgik slavisk, men indsigtsfuldt de 17 verdensmål, mens han undervejs gav et indblik i sit store katalog af viden om verden i nutid og datid. 

”Denne her verden har vist, at den har mere end svært ved at håndtere flygtningespørgsmål på anstændig vis i den lille størrelse, vi har nu. Forestil jer så, hvis vi tidobler det problem om få årtier”.

Mogens Lykketoft

De 17 verdensmål griber ind i hinanden og er således ikke kun selvstændige mål, men indbyrdes forbundne kar:

”Hvorfor står vand og sanitet som et mål?” spurgte Mogens Lykketoft retorisk og svarede prompte: ”Vi ved alle sammen godt, at vand er forudsætningen for al menneskelig aktivitet. Vi ved også, at rent vand er en mangelvare for rigtig mange mennesker, og adgangen til et toilet er noget, som i hvert fald 1,5 milliarder mennesker ikke har. Adgang til rent vand er en mangelvare og dermed en af de største trusler for verdenssundheden. Dermed hænger mål 6 og mål 3 (sundhed og sult, red.) uløseligt sammen.”

Problemet med vand bliver kun større, hvis klimaforandringerne fortsætter. Hvis temperaturerne stiger, så vil vi se flere hundrede millioner af mennesker på flugt fra deres hjem, vurderer Mogens Lykketoft.

”Denne her verden har vist, at den har mere end svært ved at håndtere flygtningespørgsmål på anstændig vis i den lille størrelse, vi har nu. Forestil jer så, hvis vi tidobler det problem om få årtier”.

Mogens Lykketoft proklamerede, at Danmark skal gå forrest i kampen for at nå de 17 verdensmål inden 2030. 

”Det er ikke en omkostning, at Danmark handler ambitiøst – det er en mulighed”. Det kræver også noget af os, der underviser børnene i skolen. For alle skal bidrage til at nå målene: ”Fra ABC til Ph.d.”.

Mogens Lykketoft har senest udgivet sine erindringer – ’Mogens Lykketoft – Erindringer’, Forlaget Rosinante 2019. Læs også ’I verdens tjeneste’, hvori Lykketoft og hustruen Mette Holm fortæller om tiden i New York, under Mogens Lykketofts formandsskab for FN’s generalforsamling i 2015-16. 

”Hvad nøler I efter?” 

”Det danske samfund flyder i penge”. Det statement synes at være langt fra den virkelighed, som de fleste danskere oplever, når man tager et kig ind på hospitalsgangen, i institutionerne og på folkeskolerne rundt om i landet. Ikke desto mindre er det et faktum. Det mente dagens anden oplægsholder i hvert fald. 

Jesper Jespersen gennemgik forskellige retninger inden for økonomisk tænkning for at vise, at der er alternativer til den førte politik i Finansministeriet. Foto: Jan Klint Poulsen
Jesper Jespersen gennemgik forskellige retninger inden for økonomisk tænkning for at vise, at der er alternativer til den førte politik i Finansministeriet. Foto: Jan Klint Poulsen

”Der er et stort behov for et opgør med økonomiens mørkemænd,” proklamerede professor emeritus Jesper Jespersen som indledning til sit indlæg, der efterfulgte Mogens Lykketoft. 

Under overskriften ’Ti spildte år i dansk økonomi’ gennemgik økonomiprofessoren, hvordan arbejdsmarkeds-, skatte- social- og dagpengereformer, der har haft til formål at øge arbejdsudbuddet, er slået fejl. I dag 10 år efter krisen satte ind er der en mindre andel af befolkningen mellem 15 og 64 år i beskæftigelse end i 2008. Hertil kommer at uligheden som en konsekvens af reformerne er steget markant.

Sigtet med reformerne var ifølge finansministeriet at skabe en udbudsdreven vækst, hvor jobbene kommer af sig selv, blot udbuddet af arbejdskraft forøges. 

”Udbud skaber ikke sin egen efterspørgsel,” var hovedpointen fra Jesper Jespersen. I stedet for at lave reformer, der skal få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet, som bidrager til at holde de nyuddannede unge uden for beskæftigelse, eller blot maser folk ud på et tomt arbejdsmarked, bør politikerne i stedet fokusere på at skabe jobs og muligheder for vækst – altså den omvendte tænkning af, hvad der har været styrende i det seneste årti.

”Se på plejesektoren som eksempel – den kalder på varme hænder – samtidigt har vi næsten 150.000 mennesker, der er arbejdsløse”. Ifølge Jesper Jespersen er det helt forkert at antage, at arbejdsløse kommer i arbejde, alene fordi de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kræver, at der er arbejde, for at man kommer ud af arbejdsløshedskøen. Derfor bør arbejdsmarkedsreformer sigte på jobskabelse frem for at vente på, at jobbene kommer af sig selv.

Begejstringen for de tørre tal smittede hurtigt af på tilhørerne. Jesper Jespersen forstod at krydre sit oplæg med humor og sarkasme, der faldt i god jord i salen. Foto: Jan Klint Poulsen
Begejstringen for de tørre tal smittede hurtigt af på tilhørerne. Jesper Jespersen forstod at krydre sit oplæg med humor og sarkasme, der faldt i god jord i salen. Foto: Jan Klint Poulsen

Jesper Jespersen rejser en relevant og nødvendig kritik af den økonomiske styring af landet. ”Økonomi er ikke en eksakt videnskab” – det handler i høj grad om anskuelse. Hvilken vej vil vi med vores samfund? Her efterlyser Jesper Jespersen en efterspørgselsorienteret politik.

”God økonomi er en nødvendighed, men bestemt ikke en tilstrækkelig forudsætning for at skabe et godt og velfungerende samfund”. Så:

”Hvad nøler I efter – det er i hvert fald ikke økonomien, der sætter begrænsningen”. Invester med den opsparing, som hober sig op. Rul de ødelæggende besparelser tilbage og sats massivt på investeringer i bæredygtighed, forskning, uddannelse og sundhed. Kort sagt: brug noget af den ledige opsparing til fremadrettede investeringer, så samfundsøkonomien kan blive fremtidssikret til fordel for både nuværende og kommende generationer.

Læs videre i: Jesper Jespersen, ’Vækstøkonomi på Vildspor’, Forlaget Jensen & Dalgaard, 2019

Som et led i den løbende organisationsuddannelse, inviteres de københavnske tillidsrepræsentanter i Københavns Lærerforening til et årligt tema-seminar med forskellige samfundsfaglige oplæg. I år foregik det på Konventum i Helsingør. KLFnet.dk var med og bringer her første uddrag fra TR-tema 2019. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.