Forsker: Børn ved for lidt om digitale teknologier

Digitalt indfødte bliver nutidens børn og unge kaldt, men de er ikke klar over, hvilken indflydelse de teknologier, som de bruger, har på dem selv og på samfundet. Det skal de bevidstgøres om i skolen, mener fagdidaktisk forsker.

Nyhed | Af: John Villy Olsen 20. oktober 2020

Børn og unge swiper på skærme og trykker på taster dagen lang, og de bliver tit kaldt digitalt indfødte, men faktisk ved de ikke ret meget om digitale teknologier. Det fremgår af en ny bog, ”Teknologiforståelse”, som er udkommet i Danmarks Lærerforenings serie ”Pædagogisk rækkevidde”.

”Eleverne ved ikke automatisk, hvordan digitale teknologier er designet, og de er ikke automatisk klar over, hvilken indflydelse det har på dem selv, på deres fællesskaber og på samfundet, når de bruger disse teknologier”, siger bogens forfatter Elisa Nadire Caeli, der er læreruddannet, cand.mag. i læring og forandringsprocesser og p.t. ph.d.-studerende ved Københavns Professionshøjskole og DPU, Aarhus Universitet.

Dén indsigt er børnene jo ikke født med, anfører Elisa Nadire Caeli. Den skal de tilegne sig. I skolen. Hendes ph.d.-projekt handler blandt andet om, hvorfor eleverne skal udvikle teknologiforståelse, og hvordan lærere kan undervise i denne faglighed i skolen.

Hvorfor er det så vigtigt, at eleverne udvikler teknologiforståelse?

”Digitaliseringen har skabt store ændringer i vores samfund. Mange digitale teknologier indsamler og bruger data på måder, som kan være problematisk for vores rettigheder som borgere i et demokrati. Børn og unge har derfor brug for undervisning i teknologiforståelse, så de bedre kan forstå den digitale udvikling, tage stilling til den og være med til at påvirke den i fremtiden. I hvert fald hvis vi vil tage folkeskolens formål om blandt andet at ’forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre’ alvorligt”, siger Elisa Nadire Caeli.

Apps indsamler data om os

Elisa Nadire Caeli giver et eksempel fra sin egen dagligdag på, hvordan teknologier samler data ind om os, uden vi måske opdager det, nemlig parkeringsappen EasyPark.

”Appen skulle hjælpe mig med at parkere, uden at jeg skulle ned og putte flere penge i en automat, inden p-tiden udløb,” fortæller hun. ”På forhånd tænkte jeg, at appen nødvendigvis måtte have adgang til min placering og bilens nummerplade. Men da jeg tjekkede, viste det sig, at appen havde bedt om adgang til mine kontaktpersoner, lagerplads, placering og telefon – og det havde jeg accepteret uden at lægge mærke til det”.

”Jeg undrede mig over, hvorfor EasyPark skulle have adgang til kontaktpersoner, og hvad de skulle bruge lagerplads og telefon til. Og da jeg havde slået disse tilladelser fra, kunne jeg stadig parkere og fortsat slippe for at skulle komme mønter i automaten. EasyParks anmodning om tilladelser er i øvrigt sidenhen blevet lavet om, så den ikke længere ønsker adgang til mine kontaktpersoner. Til gengæld vil den gerne registrere min fysiske aktivitet”.

Digitale teknologier indsamler simpelthen data ind om os i rå mængder. Hele 72 millioner datapunkter har reklameteknologier således indsamlet om en amerikansk samfundsborger, allerede inden han eller hun er fyldt 13 år, viser en undersøgelse fra 2017.

 ”Så der er al mulig grund til at klæde eleverne på til at forstå digitaliseringen og dens betydning for os”, understreger Elisa Nadire Caeli.

En måde at gøre det på kan være at lade eleverne skille de apps ad, som de bruger i deres hverdag, for eksempel Snapchat, YouTube eller TikTok, siger hun.

Skille appsene ad?

”Med det mener jeg, at de kan undersøge, hvordan appsene er bygget op. Analysere dem”.

En model til analyse af apps

Til det formål kan lærerne for eksempel bruge den analysemodel, som Elisa Nadire Caeli har opfundet og redegjort for i læremidlet ”Fanget ind! Hvorfor er nogle apps så vanedannende?”, der ligger på Gyldendals fagportal om teknologiforståelse. Modellen består af en forundersøgelse, en undersøgelse og en refleksion:

Eleverne vælger først en app. Så svarer de på nogle spørgsmål før deres undersøgelse: Hvad er formålet med appen? Hvilke data tror de, appen skal bruge for at kunne fungere, som den skal? Hvilke tilladelser tror de, appen har?

Dernæst undersøger de fakta: Hvilke tilladelser har den app, de har valgt? Er appen indstillet til at måtte sende notifikationer? Deler appen elevernes data eller personoplysninger med andre?

Så reflekterer de over deres indsigt: Hvad tror de, appen bruger data fra de enkelte tilladelser til? Er der tilladelser, de ikke kan se, den skal bruge for at fungere? Hvilken betydning har det for deres brug, hvis appen sender notifikationer? Hvilken forskel ville det gøre, hvis appen ikke sendte disse notifikationer? Hvis appen deler data eller oplysninger med andre, hvorfor tror de så, den gør det?

”Eleverne kan så dele og diskutere deres nye indsigter med resten af klassen”, siger Elisa Nadire Caeli.

”Formålet er, at eleverne bliver opmærksomme på, hvad de egentlig giver adgang til, så de på grundlag af viden kan tage kritisk stilling til, om de ønsker at give adgang til disse data. Målet er ikke at skræmme dem fra at bruge en given app, men at kvalificere deres beslutning”, tilføjer Elisa Nadire Caeli.

At ’læse’ digitaliseringen i verden

En anden ide til undervisning kunne være denne enkle øvelse: På et gammeldags stykke papir lister eleverne med blyant eller kuglepen op, hvilke data de giver til en af de apps, de har på deres smartphone. Det kan være data om, hvor de befinder sig, og hvor de har befundet sig, eller hvem de har talt i telefon med.

”Lad dem også undersøge, hvilken virksomhed der står bag appen”, siger Elisa Nadire Caeli. ”Ville de fysisk overrække virksomheden disse personlige data om sig selv på et stykke papir? Er der forskel på, om data står på papir eller findes på en computer? Det kan man diskutere i klassen.”

Gennem sådanne læreprocesser kan eleverne lære ”at ’læse’ digitaliseringen i verden”, som Elisa Nadire Caeli udtrykker det.

”Og det er sådan set ikke kun vigtigt for børn at udvikle teknologiforståelse. Vi må alle kritisk kunne analysere de hensigter, som apps og anden software er designet med. Vi må forstå deres påvirkning og betydning for brugerne. Og deres betydning for samfundet”, tilføjer hun.

”Den indsigt er nødvendig for, at vi kan vurdere, om og hvordan vi ønsker at bruge de enkelte digitale teknologier”.

Er det etisk forsvarligt at bruge Facebook-grupper i skolen?

Undervisning i teknologiforståelse i skolen handler ikke om, at alle elever skal blive professionelle dataloger, pointerer Elisa Nadire Caeli. Men vi kommer alle til at arbejde med digitale teknologier, og vi bliver alle påvirket af den måde, digitale teknologier bruges på i samfundet, siger hun.

Selvstændige frisører skal for eksempel kunne tage stilling til det online bookingsystem, de anvender, herunder indsamling, brug og opbevaring af data. Og skoleledere og lærere og kommuner skal kunne tage stilling til, hvilke former for hardware og software det er etisk forsvarligt at lade eleverne bruge. Er det for eksempel okay at bruge Facebook-grupper i skolen?

”Vi kan påvirke samfundsretningen både direkte og indirekte gennem de valg, vi træffer, og den måde vi bruger teknologierne på. Teknologiforståelse er i den forstand en almendannende kompetence”, siger Elisa Nadire Caeli, der i sin bog også giver eksempler på, hvordan lærere og elever i skolen selv kan producere digitale teknologier og ad den vej udvikle kompetencer, der gør, at de kan få indflydelse på fremtidens digitale udvikling. ”At ’skrive’ den fremtidige digitalisering i verden”, kalder hun det.

Eleverne er ’ubevidste inkompetente’

Et stykke vej er der endnu, påpeger Elisa Nadire Caeli. En undersøgelse, som Undervisningsministeriet gennemførte i 2018, viser således, at eleverne er ”ubevidste inkompetente”, hvad angår digitale teknologier. Det vil sige: ”De ved ikke, hvad der sker med deres data, og de er ikke klar over, at de ikke ved det”.

Og samme år viste det internationale studie ICILS, at over halvdelen af danske elever i 8. klasse ikke forholder sig kritisk til, hvilke bagvedliggende interesser de, der producerer indhold på for eksempel hjemmesider, kan have.

Ministeriet har nu sat et forsøg med teknologiforståelse i gang på 46 skoler. Formålet er ”at afprøve teknologiforståelsen som faglighed i folkeskolen med henblik på, at eleverne skal kunne forholde sig kritisk til teknologi og forme den frem for blot at bruge den”.

Selv mener Elisa Nadire Caeli, at der er brug for at indføre teknologiforståelse som skemafag i skolen og som undervisningsfag på læreruddannelsen.

”Teknologiforståelse er i sin natur tværfaglig, men ligesom vi bruger redskaber fra matematik og dansk i andre fag, så bør der være et fag, hvor eleverne lærer det grundlæggende af lærere, der er uddannet i at undervise i teknologiforståelse” siger Elisa Nadire Caeli.

Indtil videre kan du som lærer få inspiration ved at læse Elisa Nadire Caelis bog ”Teknologiforståelse”, som er udgivet af Danmarks Lærerforening i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag. Hvis du er medlem af Danmarks Lærerforening, kan du downloade bogen gratis som e-bog eller lydbog via Min side på dlf.org. Du kan desuden købe den som papirbog til en særlig medlemspris. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.