FIX og Fleks m.m.

I disse dage afslutter KLF kursus for tillidsrepræsentanterne om det såkaldte ”Forståelsespapir”. Forståelsespapiret bidrager til rammen for lærere og børnehaveklasselederes arbejdsvilkår i kommende skoleår, og er også fremlagt og diskuteret med skolelederne. Papiret er udtryk for, hvad vi kunne blive enige med BUF og Skolederforeningen om i denne omgang. Der er dels tale om en fortsættelse af de fælles forståelser, der er i dette skoleår, og dels er der indarbejdet de fleste af de 15 punkter, som er et vigtigt bilag til OK 15. De 15 punkter er parternes hensigtserklæringer og er udleveret til TR som plakat egnet til ophængning på personalerummet.

Træerne er mildest talt meget langt fra vokset ind i himlen i forhold til en fælles forståelse af, hvad der på trods af regeringens diktat til kommunerne om at fastholde lov 409, dog kan aftales lokalt for at lappe lidt på arbejdsvilkårene i de københavnske skoler. Det er dog min vurdering, at resultatet er en del bedre end en ren lov 409.

Det ændrer ikke på, at vi skal kæmpe målrettet og ihærdigt for at generobre det professionelle råderum og ikke mindst for, at omfang og mængde af arbejdsopgaver matcher et fuldtidsarbejde. En kamp vi som offentlige ansatte må stå sammen om.  

I det følgende fremhæves mine opmærksomhedspunkter fra Forståelsespapiret både fra dette og for kommende skoleår. 

• Overordnede rammer for lærernes arbejdstid lokalt fastlægges i lokalMED. Den konkrete udmøntning drøftes mellem TR, AMR og leder (TRIO). Det er lederens ansvar at sikre, at der er medindflydelse, medinddragelse og dermed medansvar.

• Lærere og børnehaveklasseledere har forud for skoleåret krav på en opgaveoversigt og en aktivitetsmødeplan dannet i det administrative system TRIO. Oversigterne udarbejdes på baggrund af dialog med den enkelte medarbejder. Her drøftes også det forventede tidsforbrug til forberedelse og øvrige opgaver. Oversigterne skal være udtryk for retfærdighed og udarbejdes ud fra forståelige og saglige kriterier. Helt afgørende er det at sikre, at forberedelsen ikke blot bliver en ”rest”.

• Lærernes forberedelse skal planlægges som blokke af tid -  både den fælles, hvor der skal sikres reelle muligheder for at mødes – og den individuelle. Der kan altså ikke planlægges forberedelse hist og pist mellem andre opgaver. Hvordan en blok defineres henstår til en lokal beslutning. Bliver man bedt om at læse vikartimer i sin forberedelsestid, skal ledelsen anvise hvornår/hvordan forberedelsesopgaven udføres.

• En arbejdsdag er på minimum 7,4 time. Det betyder, at man ikke kan kaldes på arbejde, f.eks. på elevfrie dage, uden at 7.4 time fradrages i arbejdstiden.

• Der er ikke delt tjeneste, og man kan ikke pålægges delt tjeneste. Det betyder, at tiden mellem dagens arbejde og .eks. forældremøde senere i døgnet tælles med i arbejdstiden. Som ansat kan man ønske delt tjeneste, og altså flekse ud. Oplagt, hvis man bor i nærheden, vil hente børn mv.

• Nyt er det aftalt for kommende skoleår, at en arbejdsuge er på minimum 35 timer mod i år 37. Det betyder mulighed for et mindre omfang af flekstid for den enkelte, som aftales med leder. De 35 timer  er den tid, hvor man er til stede på skolen, med mindre andet er aftalt. Planlægningen af fixtiden er lederens ansvar. Flekstiden er tiden før og efter fixtiden og normalt mellem 7 og 17. Flekstid kan ikke give overtid og opgaver i flekstiden skal være afgrænsede. Overtid skal som tidligere aftales med leder. Principper for fleks drøftes i MED og TRIO. Den enkelte fører selv regnskab med tiden. Forskellige apps/regneark er udarbejdet- spørg TR.