Fem skoler vil være med i forsøg om en kortere skoledag

Ud af 70 københavnske folkeskoler har fem søgt om at være med i Undervisningsministeriets forsøg med en mere fleksibel skoledag. En af skolerne har søgt, fordi de mener, at de kan udnytte timerne bedre ved at være flere lærere om eleverne. En anden skole mener, at deres skoledag fungerer optimalt, og de har derfor ikke følt behov for at søge.

Nyhed | Af: Hanne Hellisen 18. maj 2017

Ansøgningsfristen for at være med i undervisningsminister Merete Riisagers (LA) forsøg med en kortere og mere fleksibel skoledag er passeret, og i alt har fem skoler i København sendt en ansøgning af sted. Bavnehøj Skole, Sølvgades Skole, Ellebjerg Skole, Utterslev Skole og Oehlenschlægersgades Skole har smidt deres lod i puljen om at blive udvalgt til forsøgsskole. På landsplan bliver der udvalgt 50 skoler blandt ansøgerne.

Bavnehøj Skole er en af kandidaterne og i ansøgningen har skoleleder Pia Grevelund søgt om give M3-klassen, udskolingen og mellemtrinnet færre timer.

”Vi har som sådan ikke noget imod reformen. Men vi har søgt om at være med i forsøget, fordi vi skal indfase den nye modtagemodel og få vores M3-klasser godt på vej i uddannelsessystemet, og vi vil gerne operere med tolærertimer i højere grad og sikre en bedre indslusning af eleverne. Derudover er der en stor faglig spredning blandt vores børn, så timerne skal ligeledes være med til at styrke fagligheden for alle elever,” fortæller Pia Grevelund.

”Vi kan bruge timerne bedre”

Helt konkret drejer ansøgningen sig om to lektioner mindre om ugen per klasse, og disse timer skal i stedet veksles til tolærerordninger og turboforløb.

”Timerne skal primært bruges til at støtte op om vores nye modtageklassemodel, så den kan få en god start, og så skal det bruges til yderligere undervisningsdifferentiering gennem holddeling og turboforløb,” siger hun.

Ifølge Pia Grevelund har de fleste af børnene på Bavnehøj Skole vænnet sig til den længere skoledag. Ansøgningen om færre timer er derfor ikke, fordi skoledagen partout skal afkortes, men fordi hun og lærerne mener, at timerne kan bruges bedre.

”Det er ikke nogen hemmelighed, at børnene er smaddertrætte sidst på dagen, det er vi andre også. Men vi har søgt for at kunne støtte eleverne bedre og bruge tiden bedre, og ikke bare fordi skoledagen skal være kortere,” forklarer Pia Grevelund. 

”Der er ingen grund til at være med i forsøg lige nu”

Blandt de 65 københavnske skoler, som ikke har sendt en ansøgning, er Nyboder Skole en af dem. Her fortæller skoleleder Anders Mikkelsen, at de har fået sammensat en god skoledag, der fungerer fint, og det skal der ikke rodes op i.

”Hvis vi skulle søge, så skulle det være for at få mulighed for at holde nogle elevsamtaler, for det har vi vanskeligt ved at få tid til nu. Grunden, til at vi ikke har søgt, er, fordi vi tænker, at kravene om bevægelse og variation i undervisningen og så videre stadig er gældende. Ved at gøre skoledagen kortere så underminerer vi muligheden for at opfylde det. Vi synes selv, at vi har fået skruet det sammen sådan, at eleverne ikke har voldsomt lange skoledage, men at de går hjem i fornuftig tid. Derfor er der ikke nogen grund til at være med i et forsøg lige nu og her,” fortæller Anders Mikkelsen.

På Nyboder Skole kan lærerne søge om lov til at veksle enkelte timer til tolærerordninger, som det blev muligt med §16b, men det er ikke permanente ordninger. Det er heller ikke fordi Anders Mikkelsen bliver bestormet af forældre, der mener, at skoledagen skal afkortes.

”Vi har ikke fået en elev- eller forældrestorm på at skoledagen er meget lang. De ældste går hjem senest kl. 15 på nær et par valghold, hvor de flekser lidt. Så de er ikke plaget af en meget lang skoledag, og det er prioriteret meget højt, når vi laver skemaer,” forklarer skolelederen.

Fem skoler er fint

For at skolerne kunne søge om at være med i Undervisningsministeriets forsøg med en kortere skoledag, var det en betingelse, at det enkelte byråd gav tilsagn til forsøget.

I Borgerrepræsentationen var det Heidi Wang fra Liberal Alliance der bragte rammeforsøget på banen, som ved en usædvanlig afstemning blev godkendt uden om Socialdemokratiet og Venstre. På trods af at kun fem skoler har valgt at søge, er Heidi Wang tilfreds.

”Jeg synes at det er okay med fem skoler. Fristen var kort, så det har måske været svært at forberede det, så jeg er godt tilfreds med fem. Jeg havde ingen ide om på forhånd hvor mange der skulle søge. Fem er fint, for vi skal starte et sted. Det betyder ikke, at der ikke er ikke er noget galt med den lange skoledag, men jeg tror, at det er så bureaukratisk, at mange skoler ikke når at gøre det,” siger Heidi Wang.

Hun kan godt forstå, at Nyboder Skole ikke følte behov for at være med i forsøget, fordi skolen efter skoleleder Anders Mikkelsens udsagn har fundet en vej inden for reformens rammer, som fungerer for dem. Samtidig mener hun dog også, at nogle skoler måske har nogle forbehold for at være med i et forsøg, for det er indirekte at indrømme, at det ikke går godt i skolen

KLF: Vi havde håbet på flere

Da det blev muligt for de københavnske skoler at søge om deltagelse i forsøget, opfordrede Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening, til, at så mange skoler som muligt sendte en ansøgning af sted.  Han kalder det en ærgrelse, at flere ikke har søgt, men han har også forståelse for skolernes situation.

”Vi ville gerne have haft, at der var flere, der havde søgt. Men fristen har været meget kort, og skolerne har ikke kunnet nå det. Det må vi tage til efterretning,” siger han og understreger, at han også forstår, at der skoler, der ikke ønsker at være med i forsøget, fordi de har fundet en indretning, der passer dem. Fem skoler er imidlertid også et fint antal, hvis de alle bliver godkendt til forsøget.

”Hvis de fem skoler får bevilget dispensation, så svarer det meget godt til vores andel af de 50 skoler, som bliver forsøgsskoler. Normalt siger vi, at de københavnske skoler udgør ca. en tiendedel af de samlede kommuner, så på den måde er det retfærdigt nok.”

Jan Trojaborg er enig med Heidi Wang i, at ansøgningerne sender et signal om, at de pågældende skoler ser skoledagen som et problem – men at det ikke nødvendigvis gælder alle skoler i København.

”Et af de store problemer ved folkeskolereformen er, at Christine Antorinis (S) oprindelige tanke var at sætte en række forsøg i gang, inden man lavede en reform. Men pludselig blev den politiske proces speedet op, Finansministeriet kom ind over, og der kom nogle andre dagsordener. Så i stedet for forskellige forsøgsprojektet lavede man en reform. Det er derfor nogle indbyggede systemfejl, som skolerne nu prøver at lappe på," afslutter han.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

Thomas Roy Larsen | 19. maj 2017 KL. 09:36

Kun 5 har søgt - alle burde have søgt. Har dog hørt fra flere skoler, at fristen har været for kort og processen for ansøgning for besværlig :-( Godt man stadigvæk kan benytte §16B til at afkorte skoledagene - husk det er gratis i udskolingen :-)