Der er meldt 'hvid røg' fra lærernes overenskomstforhandlinger, og meldingen er positiv, selvom der er langt igen. Denne gang er vi bedre rustet end i 2013, men erfaringerne har været dyrt købte. Den store taber har været elevernes undervisning og vores arbejdsmiljø.

Kan det denne gang lade sig gøre uden indblanding fra Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen?

Den meget positive melding er, at der nu er realitetsforhandlinger med Kommunernes Landsforening/KL om vor arbejdstid.

Situationen i dag er helt anderledes end ved de to seneste overenskomster. De faglige organisationer var før overenskomststart enige om, at der skulle være reelle forhandlinger med lærergruppen, før de øvrige faglige organisationer gik til forhandlingsbordet. Selvom der nu er reelle forhandlinger mellem KL og LC/Lærernes Centralorganisation, er der fortsat en tæt kontakt og koordinering mellem organisationernes forhandlere og mellem forhandlingsfællesskaberne på det kommunale og det statslige område.

Vi står derfor langt bedre rustet end i 2013, hvor KL i tæt samarbejde med regeringen underløb ’Den danske model’, fjernede vor arbejdstidsaftale og i stedet ’gav’ os arbejdstidsloven, der var en ren udgave af arbejdsgivernes ønsker. Der blev dermed åbnet op for, at Folkeskolereformens lange skoledag kunne indføres uden økonomiske udgifter – til gengæld er det i dag meget tydeligt, at taberne for denne ’sejr’ er folkeskolen, elevernes undervisning og vores arbejdsmiljø. 

Hurtige økonomiske beregninger viser, at Folkeskolereformens lange skoledag ville have kostet 5 mia., hvis den skulle have været gennemført med udgangspunkt i vores tidligere aftale på arbejdstid. Da vi i 2013 en måned var lockoutet af arbejdsgiverne, var en af vores centrale paroler: ”Lærerne er de første” –  grunden var, at Finansminister og regering var langt med planer om, at offentlige overenskomster og aftaler skal være med til at finansiere skatte- og afgiftslettelser. Det vil det statslige område komme til at mærke, hvis den betalte spisepause kan fjernes, og arbejdstiden derfor kan sættes op med 2 ½ time, og alle ansatte i den offentlige sektor vil blive ramt, hvis Finansministeriets utroværdige regnemaskine får lov til at diktere de offentligt ansattes lønudvikling. Dermed også sagt, at vi nemt kan komme i en situation, hvor det er angreb på offentligt ansattes rettigheder som sådan, der udløser en overenskomstkonflikt.

Sammen er vi stærke, og koordination og sammenhold er derfor helt afgørende for fagbevægelsens fremtid. Jeg ser frem til mødet i dag i Amager Bio, hvor 300 KLF-medlemmer møder op, for at høre Anders Bondo give en helt aktuel orientering om OK-situationen.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.