En udfordring – en opfordring

Jeg forstår ikke, hvordan en erfaren formand for SKK (Skolelederforeningen i København) kan gå ud efter forhandlingssammenbruddet og fejlagtigt påstå, at det var KLF der forlod forhandlingsbordet. Det minder mig om et tidligere forløb fra 2013. For mig er det også en gåde, hvorfor Skolelederforeningen har så svært ved at acceptere en aftale, der forbedrer lærernes arbejdsvilkår, specielt når det vil styrke trivslen og undervisningens kvalitet.

KLF, BUF og SKK gik fra det sidste møde 1. september med en fælles forståelse af, at vi ikke kunne blive enige om væsentlige punkter og dermed afbrød forhandlingerne. KLFs formand forklarede situationens alvor en sidste gang, inden forhandlingerne blev afbrudt, men forgæves.

KLF bestyrelse har fulgt forhandlingsforløbet tæt, og vi har på en lang række områder flyttet os for at nå et kompromis. Det tog KLF fire måneder at forklare BUFs forhandlingsteam om, hvordan situationen er ude på skolerne – og dermed få et fælles billede af problemerne. Den nye administrative direktør havde meget svært ved at anerkende den massive flugt af lærere fra de københavnske folkeskoler og indse, at problemet ligger i lærernes arbejdsvilkår.

Sidste år forlod 16 % af lærerne i den københavnske folkeskole deres lærerstillinger til fordel for jobs andre steder. Alene i sommeren 2016 er 500 - 600 stillinger besat af nye lærere. Hvordan kan skolelederforeningen forholde sig tavs om det? Det er kommet så vidt, at selv Kommunernes Landsforening i en rapport om lærermangel og rekrutteringsproblemer, udpeger København som en af de fire områder i landet, hvor der er store rekrutteringsproblemer. Hvordan kan BUF og SKK lukke øjne for det?

KLF sigter mod en by-dækkende aftale, noget som alle skoler skal følge. Vi har forsøgt at få midler til efter- videreuddannelse, mere tid til TR og AMR og især bedre disponering af egen tid til forberedelse. KLF holder fast i at ansvaret ikke skal lægges hos den enkelte lærer eller for den sags skyld heller ikke hos den enkelte skoleleder. Forvaltning skal ikke skabe skel mellem lærere og ledere. Vores udfordring og mål er at stå sammen. At indgå en kollektiv, by-dækkende aftale. I fællesskab ligger styrken til bedre udvikling af folkeskolen.

Min opfordring til medlemmerne er at møde talstærkt op til KLF’s generalforsamling 7. oktober.

Hver stemme i fællesskabet kan gøre en forskel.