En skidt start

En af bestemmelserne i folkeskolereformen er at alle lærere skal have linjefagskompetence i de fag de underviser i.

Det gælder alle fag, men specielt de mange flere timer i fremmedsprog; engelsk fra 1. klasse og tysk eller fransk fra 5. klasse, kræver efteruddannelse af lærere. Et undervisningsfag (tidligere linjefag) på læreruddannelsen, består af 3 moduler på 10 ECT point hver især, dvs. i alt 30 ECTS point. Dansk og matematik dog 4 moduler og valgmodul, i alt 50 ECTS point.

Skolelederne har i huj og hast tilmeldt den første gruppe af lærere. Så nu er undervisningen i gang og der viser sig nogle problemstillinger.

Det er tydeligt at det er meget forskelligt hvad den enkelte lærer har fået at vide om hvilken og hvor meget undervisning de skal have.

Er det et eller alle tre moduler af undervisningsfaget de nu påbegynder? Og hvad indeholder modulet? Det er jo ikke ligegyldigt, hvis man som lærer forventer at deltage i begynderengelsk, og underviseren så starter på modulet med udskolingsengelsk - ud fra forventningen om at lærerne deltager i alle tre moduler, og man vil kommer i gennem hele pensum i løbet af de tre moduler.

Man må gå ud fra at målet er, at de deltagende lærere opnår hvad der svarer til linjefagskompetence i faget, så alle lærere der deltager får tre moduler, dvs. et helt undervisningsfag.

Et langt alvorligere problem er, at de enkelte lærer er blevet stillet meget forskeligt timerforbrug i udsigt. Fra tæt på frikøb til næsten ingen tid.

Det er eller meget klart beskrevet i ”Arbejdstidsaftalen 2013-2014 mellem BUF og KLF”, § 7, Efteruddannelse

Her står at der indgås aftale på den enkelte skole om tid til efteruddannelse, mellem tillidsrepræsentanten og ledelsen. Hvis der ikke indgås en aftale er tilbagefaldsaftalen 28 timer pr. ECTS point. Det vil sige 280 timer til det første modul af fx undervisningsfaget tysk, alt inklusive. Nogle skoleledere vil så sige, at så har skolen slet ikke råd til at uddanne sine lærere til linjefag.

Det kan ikke, og skal ikke være den enkelte lærers problem.

Det er helt utilstedeligt at der er indgået aftaler der ikke giver læreren den tid, der fra uddannelsesstedet forventes at den studerende bruger på uddannelsen. Et undervisningsfag på læreruddannelsen svarer til et halvt årsværk!

Dette foregår på et tidspunkt hvor vi som lærere har en arbejdstidsaftale med klare regler. Man kan blive noget bekymret for udfoldningen af hele skolereformen, når noget så relativt ukompliceret som at sende lærere på efteruddannelse bliver håndteret så lemfældigt.

Endnu et eksempel på at folkeskolereformen overhoved ikke er tænkt igennem og at det er lærerne der sidder tilbage med Sorteper.