Den ofte hyldede demokratiske dialog har de senere år fået karakter af mere rå magtkampe, og det prægede emnerne ved det ordinære TR-møde. Med aktuelle indlæg fra veloplagte oplægsholdere udefra blev mødet endnu en gang meget udbytterigt. OK-forhandlinger er magtkamp. Staten kvæler velfærdsudviklingen. Censur kan ingensinde genindføres – heller ikke af din leder.

De, der husker fejringen af foreningens 100 års jubilæum i 1991, undrede sig nok over, at foreningens 50 års jubilæum skulle markeres ved det ordinære møde for tillidsrepræsentanter nu her i torsdags.

Forklaringen er, at 100 års jubilæet for snart mange år siden drejede sig om oprettelsen af Københavns Kommunelærerindeforening (KKL), mens dette års 50 års jubilæum går på sammenslutningen af KKL og Københavns Kommunelærerforening (KK) 17. februar 1967. Den samlede tvekønnede forening fik navnet Københavns Lærerforening logisk forkortet som KL, men da en landsdækkende sammenslutning af kommuner for nogle år siden snuppede den forkortelse, skiftede de københavnske lærere til KLF.

Kommunalvalg og læringsplatform nærmer sig

I sin indledende orientering til TR-mødet pegede KLF-formand Jan Trojaborg på de aktuelle udfordringer med inklusion, præstationsgap, 20 procent udfordrede elever der hverken går videre til uddannelse eller job og de faglige konfrontationer om undervisningens mål og indhold. Det er emner, der nok skal blive diskuteret op til kommunalvalget i november, hvor KLF vil være aktiv ved møder og på digitale medier.

Hvad angår målstyret undervisning og læringsplatforme som Meebook opfordrede formanden til, at man bruger dem til det, de kan bruges til, som et hjælpeværktøj uden at miste opmærksomhed på selve undervisningen. Folkeskolelovens formålsparagraffer er stadig overordnede – både hvad angår dannelsesmålet i §2 og metodefriheden i §10. Det er altså stadig lærerens ret og pligt at planlægge undervisningen med folkeskolelovens formål for øje. Formanden opfordrede til, at man rejser diskussionen ude på skolerne, at man inddrager skoleledelsen og puster energi i debatten.

TR-arbejde og tid

Næstformand Lars Sørensen refererede en DLF-undersøgelse, der viser, at tillidsrepræsentanter mangler tid til arbejdet og til at holde en tæt kontakt med de kolleger, de repræsenterer. Men alle i undersøgelsen giver udtryk for, at de har oplevet tilstrækkelig god støtte fra deres lærerkreds. I Københavns Kommune viser den seneste Trivselsundersøgelse en positiv fremgang for lærerne på flere områder, og et positivt bidrag til det kan være den nye arbejdstidsaftale. Men som faggruppe blandt flere i kommunen halter trivslen blandt lærerne stadig bagefter. 

Sekretariatschef Ivan Jespersen gennemgik en række af de hyppige problemer og dilemmaer på skolerne ­­– manglende tid til opgaver, manglende opgaveoversigter, manglende aktivitetsmødeplaner, manglende tid til forberedelse, manglende kompetenceløft når nu kommunen har en målsætning om, at 95 procent af undervisningen skal varetages af lærere med linjefagsniveau. Som en positiv udvikling blev det nævnt, at foreningen modtager færre henvendelser vedrørende arbejdstidsproblemer – som forventet er en arbejdstidsaftale bedre end ingen.

Læringsplatformen endnu et onde?

Tillidsrepræsentanterne Daniel Denta, Sølvgade, og Maria Pedersen, Strandvejsskolen, pegede på, hvordan læringsplatformen vil stjæle mere og mere tid år for år. Den egner sig ikke til samarbejdsprocesser mellem kolleger, da meddelelser straks går videre til alle, og dermed opstår blandt andet en usikkerhed i forhold til forældrenes deltagelse på platformen.

Nina Boertmann, bestyrelsen, opfordrede til, at man laver en implementeringsplan tilpasset den enkelte skole. Hun understregede, at der skal stærke didaktikere ind og forme brugen på platformen, så det ikke bliver it-nørderne, der præger didaktikken.

Overenskomst 2018 nærmer sig

KLFs TR-møder har med årene udviklet en praksis, hvor der kommer oplægsholdere udefra og ruller et aktuelt emne ud. Det var også ved dette møde særdeles vellykket med meget inspirerende og grundige oplæg.

Det forberedende arbejde til overenskomst 2018 blev beskrevet af hovedstyrelsesmedlem Gordon Ørskov Madsen, der er formand for overenskomstudvalget i DLF. Han fortalte, at siden statens og kommunernes overgreb på lærerne i 2013 er de faglige organisationer rykket sammen for at samle større styrke – det handler om magt. Det er stadig finansministeren og Moderniseringsstyrelsen, der svinger taktstokken, men der er en stigende opposition rundt om i samfundet fx fra professorer og organisationer.

Gordon Ørskov beskrev nogle overvejelser og strategier, der kunne bane vejen for forbedringer i den offentlige sektor, men samtidig må ’vi’ erkende, at der er noget, vi ikke kan opnå på kort sigt.

Krav skal tilpasses midt i magtkampen

Konkret omtalte Gordon Ørskov det stridspunkt, at organisationerne mener, at lov 409 skal væk, men det afviser arbejdsgiverne pure. På den anden side har ILO, FNs faglige organ for arbejdsmarkedsspørgsmål fastslået, at en aftalepart ikke kan afvise at forhandle en del af en overenskomst. Der skal altså både lirkes og mases fra alle positioner.

’Målet er ikke en konflikt, men et forhandlet kompromis. Hvis vi skulle have en aftale, som vi kunne bruge, skulle kommunerne have mindst 3 mia. kr. til at gennemføre den. Her står vi med det problem, at vi ikke har et flertal i Folketinget bag os og vores krav’, var hans kommentarer.

Som svar på spørgsmål fra Dorte Meyer, Gasværksvejen, Dorthe Ingeberg, Rødkilde, og Torben Fleckner, Øresundsskolen, sagde Gordon Ørskov, at ja, medlemmerne får lejlighed til at opstille egne ok-krav, at vi står stærkere end i 2013 på grund af forhandlingsfællesskabet med flere organisationer, og at det ganske rigtigt drejer sig om en regulær kamp om, hvilket Danmark vi ønsker – et velfærdssamfund med en velfungerende offentlig sektor eller noget helt andet.

Kollektiv arbejdskamp er vejen til forbedringer

Næstformand i LFS, Jan Hoby, causerede over, hvordan arbejdskampe, aktioner, demonstrationer og strejker gennem tiderne har banet vejen for markante forbedringer. Han oplever, at utilfredsheden blandt offentligt ansatte nu er så stor, at alle kun venter på ketchup-effekten – at vi alle sprutter ud af vores selvbeskyttende emballage og realiserer vores holdninger i handlinger. 

Som eksempel på dårligt politisk arbejde nævnte Jan Hoby, at budgetloven fra 2012 lægger kommunerne i lænker, så de løbende må gennemføre talrige velfærdsforringelser. Der er efterhånden 40.000 færre ude i de varme hænders funktioner, mens der er 6.300 flere akademikere til at kontrollere dem. Med moderniserings- og effektiviseringsprogrammet skæres der nu automatisk ned år for år, så der bliver stadigt færre penge til at løse flere og flere opgaver.

Med en fyndig opfordring rundede Jan Hoby af: ”Der er intet alternativ til kollektiv handling!” – og han opfordrede alle til at møde op til Velfærdsalliancens demonstration onsdag 10. maj. Kl. 17 på Københavns Rådhusplads.

Selvcensur og tavshedskultur kommer fra noget

Offentligt ansatte har den ytringsfrihed, der står skrevet i grundlovens §77: "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres."
Men tør offentligt ansatte ytre sig frit? Advokat Helle Hjorth Bentz fra FTF beklagede, at hver anden offentligt ansat, der er organiseret i en FTF-organisation, føler sig utrygge og frygter repressalier fra ledelsen eller uretmæssige fyringer, hvis de udtrykker kritik.

Helle Hjorth Bentz gennemgik fire karakteristiske sager, hvor offentlige eller halvoffentlige institutioner går helt galt i byen i forsøget på at censurere ansattes ytringsfrihed. Og flere gange har ombudsmanden ad egen drift taget sager op, hvor arbejdsgivere har forsøgt at censurere de ansatte eller forhindret dem i at ytre sig – altså i klar modstrid med grundloven.
 
Ombudsmanden kan ikke sanktionere, men han kan udtale sig, og det gør han gerne i umisforståeligt sprog, og Helle Bentz opfordrede til, at man kigger ind på ombudsmandens hjemmeside for at orientere sig.
 
’Når arbejdsgivere forbryder sig mod grundloven, sker det i disse år ofte under påskud af, at en meningstilkendegivelse er brud på den ansattes loyalitetspligt, men det argument holder ikke, hvis ellers den ansatte overholder få og enkle regler. Loyalitet kan jo netop være, at man vover pelsen og udtrykker konstruktive synspunkter’, sagde hun og fortsatte: ’Fagprofessionelle kan naturligvis have forslag til at gøre noget anderledes. Det bør ledere modtage konstruktivt og positivt.’

Skrevne og uskrevne regler der skal overholdes

Når man ytrer sig er der trods alt nogle tommelfingerregler, der skal overholdes. Oplysningerne skal være korrekte. Der må ikke være injurierende freds- og æreskrænkelser. Man skal understrege, at man udtaler sig ­på egne vegne som privatperson – altså, man er ikke lærer på en bestemt skole, og man repræsenterer ikke sin arbejdsplads. Man skal passe på sit sprog, for grimt og nedsættende sprog er afgørende for andres syn på udtalelsen, og det kan give problemer. Derfor råder oplægsholderen også til, at man ikke lufter sine frustrationer på sociale medier en sen nattetime – vent en dag eller to, og tjek formuleringerne.

Når man er tillidsrepræsentant, forventes det, at man rejser evt. kritik internt først over for ledelsen, men møder man døve ører, kan man gå externt.

Helle Hjorth Bentz fortalte, at hun og FTF i mere end ti år har kæmpet for at få ansættelsesretslig beskyttelse ind i lovgivningen, når det drejer sig om offentligt ansattes ytringsfrihed, men det har endnu ikke været muligt at komme igennem med det.

Stærkt stigning i børnetallet

Efter de tre spændende oplæg fik kontorchef i BUF, Sti Garde, den lidet misundelsesværdige fornøjelse at beskrive Københavns Kommunes økonomi i forhold til de kommende 20 års udfordringer blandt andet i lyset af den demografiske udvikling.

Der kommer flere børn og flere +80 årige, og begge grupper er dyre. Samtidig har regeringen lagt et lavt serviceloft over, hvor mange penge kommunen må bruge, og flere penge kan næsten kun findes gennem effektiviseringer – og hvad mon det betyder? På skoleområdet forudsagde Sti Garde, at der bliver behov for 45 nye skolespor svarende til 10 4-5 sporede skoler i de kommende to årtier.

Som afslutning på TR-mødet var Jan Trojaborg efter dagens sidste indlæg blevet inspireret til at minde forsamlingen om kommunalvalget til november – den dag har vi indflydelse, brug den! Og så inviterede han på et glas bobler i høje glas i anledning af det glædelige og guldbryllupsagtige 50 års jubilæum.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.