Den dag skulle 27 medarbejdere fyres

En massefyring, jævnlige omlægninger af uddannelserne og en hel del sårbare elever er aktuelle udfordringer på Social- og Sundhedsskolen, hvor 60 undervisere er medlemmer i Københavns Lærerforening. ”Vi må ud og møde eleverne i folkeskolen, for vi har meget at byde på her”, siger en underviser og tillidsrepræsentant.

KLF | Af: Peter Garde 28. februar 2017
Jeanette Larsen er tillidsrepræsentant på Social- og Sundhedsskolen, der har to afdelinger i København og en i Hillerød. Foto: Peter Garde
Jeanette Larsen er tillidsrepræsentant på Social- og Sundhedsskolen, der har en afdeling i København og to i Hillerød. Foto: Peter Garde

En lille eksklusiv gruppe medlemmer af Københavns Lærerforening har i vinter mødt modgang. Det drejer sig om undervisere på Social- og Sundhedsskolen, der ligger på Vesterbro og på to adresser i Hillerød. Af forskellige årsager skulle 27 medarbejdere fyres. Nogle var undervisere, andre administrative medarbejdere. Blandt dem, der skulle fyres, var fem medlemmer af KLF.

De af os, der husker tre år tilbage i tiden, kan genkalde os billedet af KLF-medlemmer fra Social- og Sundhedsskolen, der dagligt stillede op med SOSU-skilte i hånden til vores møder og aktioner under lockouten. KLF-medlemmerne på Social- og Sundhedsskolen føler sig til tider en smule oversete i det store billede sammen med 3.500 københavnske folkeskolelærere, men det ændrer ikke på, at deres indsats under lockouten ikke er glemt. Og også de har stadig følgerne af lovindgrebet at kæmpe med – blandt andet kravet om fuld tilstedeværelse.

Flere nye krav til sundhedsassistenterne

Når der i vinter skulle fyres medarbejdere skyldtes det et sammenfald af forskellige omstændigheder. Social- og sundhedsuddannelserne lægges jævnligt om, blandt andet fordi de patienter og borgere, som skolens elever skal ud til efter endt uddannelse, bliver mere og mere komplekse. Eleverne skal simpelthen lære noget andet og mere end tidligere, fortæller tillidsrepræsentant Jeanette Larsen:

”Gennem en årrække har man talt om ’længere tid i eget hjem’, og det betyder, at folk, der tidligere ville ligge på en hospitalsafdeling, de bliver nu udskrevet til hjemmet. Så er det hjemmeplejen, der skal tage sig af dem. Eller de flyttes til et plejehjem, hvor der ikke er særlig mange sygeplejersker. Det betyder, at social- og sundhedsassistenterne skal have stærkere kompetencer, der ligger tættere på sygeplejerskernes.”

Mere praksisnær oplæring frem for skole

Resultatet er, at uddannelsen er lagt om og gjort længere. Man har forkortet skoleforløbene og udvidet praktikperioderne, fordi man tilstræber en praksisnær oplæring. Eleverne skal hurtigt ud i den verden, hvor de senere skal arbejde. Det har bevirket, at elevernes skoleperiode fra starten er skåret ned fra 12 uger til 5.

”Det har betydet, at vi nu første år begynder med et helt år, hvor der i perioder stort set ikke er elever på skolen”, fortæller Jeanette Larsen. Hun fortæller, at en del af underviserne har valgt at udnytte tiden til at videreuddanne sig med fx en pædagogisk diplomuddannelse. Andre tilrettelægger de nye uddannelsesordninger, der kommer til skolen i en lind strøm.

De mange ændringer i uddannelserne synes at medvirke til, at elevsøgningen daler. Det er som om, potentielle ansøgere holder sig tilbage, indtil de har set, hvad forandringerne medfører. Derfor oplever underviserne, at de har brug for at komme ud i folkeskolerne og møde eleverne og udbrede kendskabet til social- og sundhedsuddannelserne.

”Det er jo et politisk mål, at de unge ikke pr. automatik skal søge akademiske veje, men opdage kvaliteterne ved en erhvervsuddannelse. Vi har en masse at byde på, og jeg tror, at et samarbejde med folkeskolerne bliver mere aktuelt fremover. Vi må ud og møde eleverne, før de har valgt uddannelsesretning”, siger Jeanette Larsen og beklager i den forbindelse, at Skole og Ungdomsvejledningen er blevet svækket.

"Vi har en masse at byde på, og jeg tror, at et samarbejde med folkeskolerne bliver mere aktuelt fremover," fortæller Jeanette Larsen. Foto: Peter Garde
"Vi har en masse at byde på, og jeg tror, at et samarbejde med folkeskolerne bliver mere aktuelt fremover," fortæller Jeanette Larsen. Foto: Peter Garde

”Det betød meget for de kolleger, der blev fyret, at lærerforeningen var med hele vejen ­– ikke kun i forbindelse med fyringerne, men også i tiden bagefter, hvor flere har været til samtaler på Frydendalsvej om, hvordan de nu skal komme videre med et arbejdsliv”.

Jeanette Larsen, TR

Færre elever – færre undervisere

En anden gruppe på Social- og Sundhedsskolen er elever på PAU-uddannelsen til pædagogiske assistenter. Den henvender sig til folk, der ønsker ansættelse som pædagogmedhjælpere i fritidsinstitutioner for børn og unge. Der har været stor søgning til uddannelsen, men der er skåret drastisk ned på pladserne, fordi de unge har haft svært ved at få ansættelse efter endt uddannelse. Det skyldes blandt andet, at der er stor usikkerhed på området, og der sker store forandringer – for eksempel som følge af skolereformen.

”Social- og Sundhedsskolen udbyder nu langt færre PAU-pladser. Og færre elever betyder færre undervisere”, konstaterer Jeanette Larsen. Dertil kommer, at alle erhvervsskoler skal spare 2 procent, og Social- og Sundhedsskolen, der er selvejende, skal spare yderligere, dels fordi den vist har levet lidt for godt, dels på grund af byggeprojekter som følge af skoleudvidelser.

Tilsvarende problemer som hos lærere

Da det ramlede, og det stod klart, at der var folk, der skulle fyres, var KLFs konsulent Anne Lindegaard med, da opsigelserne faldt, og hun sad med til samtalerne.

”Det betød meget for de kolleger, der blev fyret, at lærerforeningen var med hele vejen ­– ikke kun i forbindelse med fyringerne, men også i tiden bagefter, hvor flere har været til samtaler på Frydendalsvej om, hvordan de nu skal komme videre med et arbejdsliv”.

”Det betyder meget for mine kolleger, at de ser, at deres fagforening er på pletten, når der er brug for den. Mange her i huset har et lidt distanceret forhold til fagforeninger, og de skal overbevises om, at det er en god idé at melde sig ind”, siger tillidsrepræsentant Jeanette Larsen.

Skolens undervisere har en baggrund som fx sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut, og de vælger gerne at fortsætte i det forbund, som de fagligt har følt sig knyttet til i en årrække. Selv har Jeanette Larsen en professionsuddannelse i sundhed og ernæring med pædagogisk overbygning, og hun har valgt at være medlem af KLF.

Som medlemmer af KLF modtager de pågældende undervisere i øvrigt fagbladet Folkeskolen, og det er tillidsrepræsentanten glad for. Selv om der ikke er meget at finde om hendes faggruppe, så læser hun fx meget gerne om lærernes kamp for lokalaftaler. På Social- og Sundhedsskolen har underviserne en udfordring med blandt andet den fulde tilstedeværelse, som ledelsen ikke ønsker at slække på. 

Kan de fastholdes i uddannelsen?

I det daglige arbejde oplever underviserne på Social- og Sundhedsskolen også udfordringer, der minder om dem, lærerne møder i folkeskolen. Den praksisnære oplæring på bekostning af timer på skolen har naturligvis god mening i sit udgangspunkt, men den kan også blive en byrde for nogle af de svage elever, når de kommer ud på en særdeles travl arbejdsplads og forventer nærværende sidemandsoplæring af en af de faste ansatte, for er der tid til det, og hvem har overskud til det?

”Når eleverne er på skolen, bruger vi meget energi på at fastholde dem i uddannelsen, så de ikke bare giver op og går ud. Mange af vores elever har alle mulige udfordringer. Vi er bekymrede for, om vores elever er stærke nok til at fastholde sig selv i en rigtig presset arbejdssituation”, siger Jeanette Larsen.

"Vi har en masse at byde på, og jeg tror, at et samarbejde med folkeskolerne bliver mere aktuelt fremover," fortæller Jeanette Larsen. Foto: Peter Garde
Foto: Peter Garde

Ikke tid til alle i folkeskolen

Blandt skolens elever er manglende selvværd udbredt, og der kan være kulturelle udfordringer. Mange elever kommer fra uddannelsesfremmede familier, og mange har ifølge Jeanette Larsen ikke en oplevelse af, at det var særlig fantastisk at gå i folkeskolen. De har gennem deres opvækst manglet støtte fra mange sider.

”Vi ser, at nogle af vores rigtig dygtige elever, der ikke har ret meget brugbart med fra deres 9. klasse-afgangsprøve, kan noget værdifuldt med andre mennesker. I virkeligheden har det nok ikke noget med folkeskolen at gøre, men snarere det pres, der er på folkeskolen, som gør, at så mange har behov for hjælp.” 

”Lærerne kan ikke nå omkring dem allesammen i løbet af en skoledag. Det er jo vildt, at man efter eleverne har forladt folkeskolen skal bruge så mange ressourcer på at rette op på, at folkeskolen er udsultet og måske ikke har tid til at rumme de her unge mennesker”, mener tillidsrepræsentanten.

Lidt venlighed og opmærksomhed er ofte nok

På Social- og Sundhedsskolen får eleverne en kontaktlærer, når de begynder. Som underviser har man 10-12 elever, som man er særligt knyttet til. Desuden er der fastholdelseskonsulenter, der har som opgave at forbygge, at elever dropper ud. De går i aktion, hvis der opstår for meget fravær.

”Fastholdelseskonsulentens opgave er at være bindeled mellem eleven, skolen, praktikstedet og ikke mindst kommunen, hvis der er brug for særlig hjælp eller rådgivning.

På spørgsmålet om den pædagogiske linje på skolen er det konsekvent modsatte af konsekvenspædagogik, svarer Jeanette Larsen, at det er den på mange måder:

”Vi oplever, at det ofte er ret små ting, der skal til for at fastholde en elev. For nogle er det nok, at konsulenten sender en sms: ’hej, god morgen, har du sovet godt? Jeg glæder mig til at se dig kl. 8’. Somme tider skal der så lidt til i form af venlighed og oprigtig interesse for, at en elev møder op. Og med hensyn til konsekvenspædagogikken – den har mange af vores elever mødt alle mulige andre steder, og den har hidtil ikke hjulpet dem”.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.