Debat: København bør også sætte skolerne fri

Esbjerg og Holbæk kommuner får frihed på skoleområdet. Folkeskolerne får mulighed for at sættes fri fra kommunale og statslige bindinger med den ambition, at man laver en endnu bedre skole. Men hvad holder egentlig København tilbage fra at gøre det samme? Det kan politikerne på rådhuset bare blive enige om at gøre, og det kan næsten kun gå for langsomt.

Debat | Af: Thomas Roy Larsen og Janne Riise Hansen 06. oktober 2020

Debatindlægget er udtryk for skribenternes holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Af bestyrelsesmedlemmerne i KLF, Thomas Roy Larsen, formand for Pædagogisk Udvalg og Janne Riise Hansen, formand for Fagligt Udvalg.

Hun sagde det selv, statsministeren. ”Det er en vild idé”. Det er det også, og den er tilmed ’vildt god`. At sætte kommuner fri af statslige og kommunale bindinger med forventning om, at de vil gøre det endnu bedre, end de gør nu. I Esbjerg og Holbæk må man på skoleområdet have hænderne hævet langt over hovederne af begejstring. Vi lærere har råbt og skreget på denne frisættelse i umindelige tider.

Men hvad holder resten af kommunerne i Danmark, herunder landets hovedstad, tilbage fra at fjerne alle de bindinger, de selv har viklet om skolerne? Hvorfor griber politikerne ikke bare bolden, og sætter skolerne fri i egen kommune?

Den kommunale styring af skolerne har taget overhånd. Listen er alenlang.: Læring der ses 1 og 2, MeeBook, mål- og læringsmålstyring, styrket udskoling, co-teaching, datadreven organisation – herunder skolelederuddannelsen, uddannelsesambassadører og andre kommunale tiltag.

Intet af ovenstående har gjort skolen bedre. Det har til gengæld skabt unødigt bureaukrati og tager fokus fra skolens vigtigste opgave. Det står så fint beskrevet i folkeskolelovens formålsparagraf: 

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Hvordan blev ovennævnte paragraffer nogensinde til det lærings-, bureaukrati- og testtyranni, som har skyllet ind over skolen i det seneste årti, og hvor almen dannelse er erstattet af ”læring” og skoledagens længde er drænende for elevernes motivation.

Skolen er noget, vi skal samarbejde i tillid om. De steder, hvor lærere, ledere, forældre og elever sammen finder fælles løsninger, er også steder, hvor man lykkes med opgaven. Der findes mange gode eksempler på, at man klarer sig fint (og måske endda bedre) på skoler uden for meget kommunal indblanding.

Der er alt for mange eksempler på, at forvaltningen og politikerne styrer skolen ned i mindste detalje, og hvor man ude på skolerne halser efter lovgivning, regler og bestemmelser for at tækkes politikerne og i frygt for forvaltningen. Man glemmer helt fundamentet for folkeskolen, når man skal undervise eleverne på måder, så resultatet af næste test kan blive 0,2 procentpoint bedre end sidste år. Det er nu engang sådan, at maden kun smager så godt, som opskriften tillader.

Skolen knækker af al den styring. Det samme gør de ansatte og børnene. Mistrivslen er steget i de senere år – på begge sider af katederet. Svaret fra politikere og forvaltning er nye projekter, anderledes arbejdsmetoder og mere indrapportering. Det kræver alt for meget tid og virker ikke. 

Alle lærere, pædagoger og ledere, der arbejder i skolen, har en grundlæggende ambition om at gøre deres absolutte bedste. De er groet ud af lysten til at gøre en forskel i børn og unges liv. De har faglige ambitioner for deres elever, og de bruger tid hver dag på at skabe gode og trygge rammer for alle i skolen - men de gør det på trods. For skolen er blevet et sted, hvor alt skal måles, vejes, kontrolleres, effektiviseres og lærificeres.

Hvis det lykkes for kommunalbestyrelserne i Esbjerg og Holbæk at blive enige om at smide tøjlerne omkring skolen og i stedet sammen med skolens lærere, ledere, forældre og elever taler sammen om, hvordan de laver den bedste skole – så tror vi, at det rent faktisk kan lade sig gøre.

Så kære københavnske kommunalpolitikere, skulle vi ikke gøre det samme i landets hovedstad og på den måde gå foran?

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.