Betyder det noget, hvordan eleverne klarer sig?

En bedre folkeskole handler om, at alle aktører – lærer, forældre og ledelse, administrativt og politisk – arbejder for et fælles mål. Det er ikke virkeligheden i dag.

Synspunkt | Af: Inge Thomsen 13. februar 2013

Kommunernes Landsforening (KL), Børne- og Undervisningsministeren og lokale politikere burde som skoleejere være optaget af, at det går godt i folkeskolen og derfor tale den op.

På trods af viden fra forskning, som dokumenterer, at lærerne er den afgørende faktor for, hvordan eleverne klarer sig, vælger man i stedet at mistænkeliggøre os som en faggruppe, der ikke arbejder nok. Dagsordenen er, at lærerne skal undervise flere lektioner og forberede sig mindre. Det har alt andet end med kvalitet at gøre.

Tror man, at vi upåvirket bare klør på og udfører vores arbejde som hidtil, eller betyder lærerens rolle som faktor for, hvordan eleverne klarer sig lig nul for KL og politikerne? 

Af skoleejerne bør man som minimum forvente rettidig omhu og moderne ledelse, hvilket blandt andet indbefatter sparring og samarbejde med medarbejderne og ikke mistænkeliggørelse.

En god folkeskole handler i høj grad om retning og ledelse.

Hvis KL og politikkerne vil ændre resultaterne på skoleområdet, kunne de gribe til ledelse og samarbejde i stedet for ansvarsforflygtigelse og mistænkeliggørelse af medarbejdere.

En bedre folkeskole beror i høj grad på, at politikerne og KL tager deres ejerskab alvorligt og ikke kun handler ud fra økonomi, men funderer sig på forskning, undersøgelser og fagpersoner, hvor   målet er, at eleverne bliver så dygtige, som de kan.

Indtil da må vi sige til politikerne: I har retten til at bestemme – vi har retten til at stemme.

Vi vil huske, hvad de har bestemt, når vi skal stemme til kommune- og folketingsvalget.

 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.