Arbejdstid – dialogen fortsætter

De københavnske læreres lokalaftale har nu fungeret i to-tre måneder. På Øresundsskolen opleves den som en klar forbedring, men den løser ikke alt.

KLF | Af: Peter Garde 20. januar 2017
Tillidsrepræsentant Torben Fleckner, Øresundsskolen. Foto: Peter Garde
Tillidsrepræsentant Torben Fleckner, Øresundsskolen. Foto: Peter Garde

”Jeg har løbende snakket med ledelsen om, at der måtte komme en dag, hvor de her stive regler om fuld tilstedeværelse måtte høre op, og vi havde forberedt os på det i opgaveoversigten. Der har været en forståelse i ledelsen for vores synspunkter, fordi her på skolen vil vi alle gerne arbejde i den ånd, som MED-aftalen udstikker. Den har en tillidsdagsorden og en dialogdagsorden, og vi går ind for både tillid og dialog. Det er den kurs, vi gerne vil lægge for skolens udvikling”, fastslår tillidsrepræsentant Torben Fleckner på Øresundsskolen.

Lokalaftalen for København blev indgået fredag 28. oktober med gyldighed allerede fra tirsdag 1. november i det omfang, der var muligt. Og muligt var det langt hen ad vejen på Øresundsskolen, for her havde man allerede forberedt sig på det uomgængelige. Den hidtidige tilstand med det såkaldte forståelsespapir var ikke til gavn for hverken lærere eller elever. Der måtte ske noget, hvad de forudgående langvarige politiske forhandlinger da også pegede i retning af.

Tillid, dialog og åbenhed

Så når der står i aftalen, at den danner et godt grundlag for udviklingen af den københavnske folkeskole, så er du enig?

”Den omfatter i hvert fald en del af et godt grundlag, men den løser ikke et af de store problemer, der ligger i forholdet mellem opgaver og tid. Det, den kan medvirke til, er at forbedre arbejdets tilrettelæggelse – altså hvor og hvornår vi kan løse nogle af vores opgaver.”

Men der står jo også i aftalen, at tillidsrepræsentanten og ledelsen snakker sammen om at afsætte fornuftig tid til de forskellige opgaver, på samme måde som TR får tildelt tid efter en række kriterier?

”Ja, og det er netop ånden i MED-aftalen. Den gennemsyrer faktisk det hele, men der kan jo opstå situationer, hvor dialog ikke er tilstrækkeligt. Det har vi ikke oplevet på Øresundsskolen, men man hører da om det andre steder. Vi ved, at mængden af opgaver og den tid, der er afsat, ikke altid står i et fornuftigt forhold, og derfor fortsætter dialogen. Vi opfordrer hinanden til at tage snakken om det. Her har vi ikke været i en situation, hvor der har været grundlæggende uenighed”, siger Torben Fleckner og understreger, at skabelsen af en vellykket tillids- og dialogkultur er betinget af, at der er stor åbenhed på arbejdspladsen. 

På Øresundsskolen kan alle se hinandens opgaveoversigter på intra. Det er vigtigt for oplevelsen af retfærdighed. Det giver mulighed for at ytre sig, hvis nogen mener, at der mangler balance. Her kan kollegerne også se, hvem der modtager hvad i fx lokalløn. Åbenhed giver indsigt og tryghed, og opgaveoversigten er også klar før sommerferien, så folk trygt kan tage på sommerferie.

Fokus på tilstedeværelse

Her på Øresundsskolen har de tilstræbt mest mulig enkelhed i håndteringen af lokalaftalen, for som de siger, er der andre, der på forhånd har forhandlet mange dele for dem. Derfor har de koncentreret sig om det, der handler om tilstedeværelse, Torben Fleckner:

”Vi har sagt, at aftalen skal være enkel og maximalt flexibel. Jeg har nogle kolleger, der har børn og ægtefælle, og de har siden lov 409 været under et kolossalt pres. De har skullet være på matriklen 39-40 timer om ugen. Det betød, at de kunne aflevere deres børn lige, når daginstitutionen åbnede og hente dem lige før den lukkede. Det skaber et dårligt forhold mellem arbejdsliv og fritid, og så er det ærlig talt ret umoderne.” 

”I Københavns Kommune taler man jo om, at der skal være en øget flexibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden. Det har sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen været bannerfører for, og det er en moderne måde at organisere arbejdslivet på.”

Fix og flex 

De fem timer til lærerdisponeret forberedelsestid, der omtales som et pejlemærke i lokalaftalen, har ikke været et stridspunkt på Øresundsskolen ­– der er en specialfolkeskole for elever med nedsat fysisk og psykisk funktionsniveau. Der er cirka 100 elever og omtrent det samme antal medarbejdere.

”De fem timer er løst formuleret i lokalaftalen – et pejlemærke er noget, man sigter efter. Vi er startet i den anden ende og har defineret fixtiden, altså den kendte og planlagte tid til undervisning og samarbejde, herunder en såkaldt 120 timers pulje til nogle aftenmøder, mandag mellem 14 og 15.30 til lærermøder og onsdage kl. 8-15. Det, der falder uden for fixtiden, er flextid – hvis man ønsker at flexe”, siger Torben Fleckner.

I nogle perioder kan en lærer have færre end fem timer at flexe, i andre flere afhængigt af de opgaver, der skal løses. Hvis en lærer har færre end de fem timer over en længere periode, er der en stående opfordring fra tillidsrepræsentanten til at gøre opmærksom på det. Så vil han i givet fald kontakte ledelsen for at rette op på underskuddet.

På den anden side er der også teams, der vælger at mødes i nogle af flextimerne. Endelig er der et par kolleger, der slet ikke ønsker at flexe. De har det godt med, at når de forlader skolen, så er arbejdsdagen slut. De oplever et fast skema som et gode. Men de fleste børnefamilier ser lokalaftalen som et stort fremskridt.

Lønarbejde kontra faglig lidenskab

Ifølge TR Torben Fleckner er det en stor udfordring i virkelighedens verden at undgå, at lærerjobbet udvikler sig til det grænseløse arbejde, og han understreger, at arbejdstiden skal ligge mellem 35 og 45 timer på en uge.

”Og ikke mere end 45 timer. Derfor registrerer vi både vores fix- og flextid, så hvis man arbejder i weekenden, så skal det registreres, og det skal være synligt for alle”, fastslår han.

Der er folk, der mener, at de lykkeligste mennesker er dem, der har deres job som hobby og lidenskab og som arbejder ikke 45, men måske 70-80 timer om ugen? 

”Det er da glædeligt, at der er nogen, der har sådan et arbejde. Jeg kunne forestille mig, at det er professionelle fodboldspillere eller folk i den kreative branche. De skal da bare arbejde løs og have det godt med det. Men på skoler er vi i et lønarbejderforhold, og det er derfor, vi er organiseret i en fagforening. Vi er nødt til at passe på hinanden. Vi skal holde i mange år – og stadigt længere, siger regeringen. Det er vigtigt, at vi har et godt arbejdsmiljø. Og det er i den ånd, at vi ikke arbejder mere end 45 timer.”

En del af lærerjobbet er vel at betegne som kreativ branche – på en specialskole ser man det måske som nødvendigt at producere egne undervisningsmaterialer til eleverne?

”Ja, og derfor er det godt, at vi har fået et pejlemærke med en lille smule frihed, men stadig inden for nogle rammer, der sikrer, at vi ikke hele tiden bare kan tage nye og flere opgaver på os. Her i huset mener vi, at man ganske enkelt ikke kan holde til at arbejde mere end 45 timer om ugen. Vi har også et helbred, vi skal passe på. Hvis ikke man kan nå de opgaver, man får tildelt, så synes jeg i tråd med lokal- og MED-aftalen, at man skal tale med tillidsrepræsentanten og ledelsen. Jeg deltager gerne i et møde om det.”

Sparekrav er den værste trussel 

Torben Fleckner nævner, at samtidig med at man slås med misforholdet mellem opgaver og tid, så udsættes specialskolen for barske sparekrav, fordi BR har vedtaget at sætte pladsprisen pr. elev ned. Øresundsskolen skal spare halvanden million ­– hvor finder man lige dem? Han mener, det ville være forkert at spare på de medarbejdere, der har direkte med eleverne at gøre. Det vil kun presse de øvrige kolleger yderligere til ugunst for eleverne. 

”De kommunale besparelser er den største trussel. De er ofte dikteret af regeringen. Derfor er vi mange her fra skolen, der bakker op, når Velfærdsalliancen kalder til demonstration – næste gang 10. maj. Vi skal kunne navigere i en virkelighed, hvor der er færre midler. Det er en løbende diskussion, hvordan vi manøvrerer i det arbejdsliv. Det inspirerer nok ikke til selv at fremstille undervisningsmaterialer oven i alt det andet. Tidligere har vi fremstillet meget til enkeltelever, for det giver god mening. Men i dag må vi enten tænke i grupper af elever eller prøve at finde noget, der er lavet før.”

Meningsfuldt indhold, tillid og dialog er den bedste ledelse 

Torben Fleckner vender tilbage til tillids- og dialogsporet, der er grundlag, for, at alle medarbejdere kan klare og glæde sig i arbejdslivet. Dets grundrytmer skal fastholdes gennem planlægning og forudsigelighed og gerne krydres ved uforudsigelige udfordringer, der helt sikkert nok skal opstå i dagens løb. Men han undrer sig over skolelederforeningens gentagne frygt for at tabe ledelsesretten af hænde i forbindelse med lokalaftalen:

”Hvis lederen virkelig synes, at der er et problem – altså, lederen har alle de redskaber, han eller hun har brug for. På min skole skal vi løse et problem i dialog. Jeg skal som TR være dygtig, og lederen skal være dygtig. På den måde skal vi gøre hinanden dygtigere. Dialogredskabet er der jo. Hvad er skolelederforeningens motiv for at fremføre det? Det er da en forældet tankegang. Vi er lærere, der har uddannet os og ønsket jobbet. Vi vil gerne arbejde med elever og flytte dem. Den tillidsbaserede dagsorden blæser jo over kommunen, mens skolelederforeningens blæser den modsatte vej.”

På Øresundsskolen oplever medarbejderne, at de udfører et vigtigt arbejde. De har ikke oplevet, at folk har søgt væk for at få en bedre arbejdstidsaftale, Torben Fleckner:

”Vi oplever, at det er særdeles meningsfuldt at undervise nogen, der har et sværere udgangspunkt end så mange andre. Det er en menneskelig opfattelse. Dem vil vi rigtig gerne gøre til en del af samfundet. Det lykkes ind imellem, andre gange må vi have lidt mere tålmodighed.” 

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.

EllDema | 02. juni 2018 KL. 06:39

Order Propecia Online Cheap Viagra Wiki <a href=tadalaffbuy.com>cheap cialis online</a> Propecia Equidad Calificaciones Con Propecia Cialis Farmaco Equivalente

Torben Fleckner | 23. januar 2017 KL. 09:08

Tak Klaus. Enig i, at det er vigtigt med flere erfaringer. Lokalaftalen er en løs ramme, som skal udfoldes i praksis. Jo flere delte erfaringer, jo flere muligheder for at udfolde aftalen bedst - til gavn for elever og lærere

Klaus Mygind | 22. januar 2017 KL. 23:37

Spændende artikel - godt at den nye lokalaftale virker - jeg ville meget gerne høre om flere skoler i København.