Arbejdsfællesskabet og det store fællesskab

Hvad kan det store fællesskab gøre for at understøtte arbejdsfællesskaberne på skolerne i København?

Synspunkt | Af: Kjell Nilsson 21. november 2018

Arbejdsfællesskabet er en samarbejdskultur, som bygger på solid forskning og understøttes af MED-sekretariatet i BUF. Skolens LokalMED-udvalg er den organisatoriske grundstruktur i arbejdsfællesskabet. Fællesskabets første opgave er at sætte ord på kerneopgaven. Hvis skolens elever kommer fra meget forskellige familier, bliver kerneopgaven måske: At hjælpe alle børn uanset baggrund med at opnå faglige og sociale kundskaber. Næste opgave er at løse arbejdspladsens fælles udfordringer, fx:

Hvordan skaber vi en ny praksis for arbejdet med elevplaner, så elevplanen bliver et middel til at opfylde folkeskolens formål med udgangspunkt i eleven og skolens kerneopgave i stedet for den gamle praksis, hvor elevplanen blev styret af Meebook?

Gennem et systematisk samarbejde udvikles den nye praksis, så den skaber forbedringer på de tre indbyrdes afhængige og grundlæggende parametre: produktivitet, kvalitet og trivsel. Det vil sige, at hvis du kan bruge din arbejdstid optimalt, så giver den nye elevplans praksis dig en mulighed for at bruge din fagprofessionelle dømmekraft og levere på et højt fagligt niveau, og ændringerne sker på en måde, der giver et godt psykisk arbejdsmiljø. 

Når det lykkes, får man skabt en robust arbejdsplads, der kan give støtte til kollegaer, der kommer i ubalance, og en arbejdsplads, der samlet set kan håndtere perioder med mange samtidige udfordringer/problemer.

Hvad kan det store fællesskab gøre for at understøtte arbejdsfællesskaberne på skolerne i København? 

En ny lokalaftale mellem KLF og BUF vil kunne bidrage til, at leder og tillidsrepræsentanten udvikler et godt samarbejde, der kan udfoldes i MED-udvalget. En ny lokalaftale vil også kunne bruges til at prioritere i arbejdsopgaverne, så lærerne ikke overbelastes af for høje arbejdsmæssige krav og går ned med stress. 

BUF kan stoppe den ødelæggende praksis med, at det er de ansatte og skolebørnene, som skal lide under dårlig økonomisk ledelse. Hvorfor skal lærerne have elendige arbejdsvilkår, og hvorfor skal skolebørnene have dårlig undervisning, fordi ledelseskæden har svigtet, og skolen skal spare millioner af kroner? De såkaldte underskud på flere skoler er nok snarere et tegn på, at skolerne generelt set skal tildeles flere penge. Indtil det sker, må systemet rydde op efter sig selv og sende ”underskuddet” op til overfladen og politisk handling og ikke slå velfungerende arbejdsfællesskaber itu.

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.

Tilføj kommentar til artiklen

CAPTCHA billede for SPAM beskyttelse Hvis du ikke kan læse ordet, tryk her.