A.P. Møller-midler skal løfte mellemtrinnet

I 2013 afsatte A.P. Møller Fonden 1 milliard kroner til et kompetenceløft af de danske folkeskoler. Københavns Kommune har i samarbejde med Frederiksberg Kommune, UCC, Metropol og Danmarks Evalueringsinstitut EVA fået 15 millioner kroner fra puljen til deres kompetenceløftsprojekt ’Læring, der ses’.

I projektet bliver tre lærere fra hver skole uddannet til at være såkaldte læringsguider, som skal sprede den synlige læring ud til resten af mellemtrinnets medarbejdere. Målet med projektet er, at der på skolernes mellemtrin fra 2017 skal være en kultur, hvor medarbejderne systematisk arbejder med læringsmål og synlig læring, og hvor de er gode til at observere og supervisere hinanden. Skolernes årsplaner skal indeholde læringsmål med afsæt i de forenklede Fælles Mål. Og eleverne på mellemtrinnet skal opleve, at der er synlige mål for deres egen læring, og at de får løbende feedback på deres egen udvikling. 

Mellemtrinnet behøver særligt løft

Valget er faldet på mellemtrinnet, fordi de to kommuner oplever udfordringer med at udvikle differentierede læringsmiljøer og fastholde eleverne, fortæller Børne- og Ungdomsborgmester Pia Allerslev (V):

”Vi mangler at knække koden for mellemtrinnet. Indskolingen fungerer rigtig godt, men vi kan se, at mange forlader folkeskolen i løbet af mellemtrinnet. Derfor sætter vi gang i projektet, som skal hjælpe lærerne til at give eleverne det faglige løft, der skal til, så de udvikler sig og trives i de københavnske folkeskoler.”

Projektet bygger på forskning og praksis

Lige nu er Børne- og Ungdomsforvaltningen ved at planlægge læringsguidernes uddannelse og målsætninger. Uddannelsen kommer til at vare 40-42 timer per lærer i løbet af efteråret 2015 – og i alt 150 timer for den leder på skolen, som er fagligt ansvarlig for mellemtrinnet. Det er skolerne selv, der skal pege på de tre lærere, som de mener, giver bedst mening for at lede og støtte resten af mellemtrinnet i projektet.

Forvaltningen har afholdt et todages seminar, hvor de samlede de bedste indenfor praksis i synlige læringsmål. Samtidig bruges forskning fra blandt andre John Hattie, Hilbert Meyer og Viviane Robinson.

Tovholderne i forvaltningen lægger vægt på, at uddannelsen af læringsguiderne skal være så konkret og praksisnær som muligt. Derfor bliver den også kvalificeret gennem både spørgeskemaer og kvalitative interviews med en række skoleledere.

Positiv lærerformand

Formanden for Københavns Lærerforening Jan Trojaborg kalder det et ’ambitiøst projekt’, som han håber, lærerne vil tage imod med åbent sind trods de mange udfordringer på skolerne lige nu.

”Vi ved, at nogle elever falder fra på mellemtrinnet, fordi der kommer mange nye begreber og et sværere sprog i undervisningen, og det skaber en modkultur i de øverste klasser. Derfor er det rigtig positivt, at der nu kommer en målrettet indsats for at højne kvaliteten i undervisningen,” siger han og fortsætter: ”Lærerne efterspørger jo efteruddannelse, så jeg håber, at man kan se nytten i projektet ude på skolerne, selvom der også sker meget andet lige nu.”

Han roser, at både skolelederne og Københavns Lærerforening er blevet inddraget i processen med at udvikle projektet, som han mener har en god sammenhæng mellem teori og praksis, så lærerne konkret kan se, hvordan det skal føres ud i livet. Og han forventer, at det kan være et godt løft af mellemtrinnet.

”Målstyringen ligger jo i reformen, så det er rigtig godt, at skolerne får hjælp til at få det ind i deres undervisning. Det er en omlægning af måden, vi underviser på, så det er en teknik, man skal lære. Og vi kan heldigvis se, at de, der arbejder med det nu, er glade for det.”

Midler til vikardækning

A.P. Møller Fonden giver ikke midler til vikardækning, så det var egentlig udgangspunktet, at skolerne selv skulle yde timerne til uddannelsen af læringsguiderne – med hjælp fra en pulje på cirka fire millioner, som forvaltningen havde samlet af alt det, der ikke var øremærket direkte til andre projekter.

I Københavns Kommunes overførselssag for 2014-15 ’Styr på København’ har kommunalpolitikerne dog netop afsat fem millioner kroner til vikardækning for at støtte kompetenceløftsprojektet. Anna Mee Allerslev (RV) har været med til at afsætte midlerne, og hun mener, det er afgørende, at kommunen prioriterer lærernes efteruddannelse:

"Lærerne er de vigtigste spillere, når skolereformen skal blive en succes. Og når deres trivsel er i bund, sygefraværet for højt, og vi samtidig sender historisk mange lærer på efteruddannelse, så mener vi, at rådhuset skal reagere og prioritere lærerne,” siger hun.