Der skal ansættes flere lærere på skolerne næste skoleår. der er afsat 400 millioner kroner på finansloven for 2021, hvoraf de 30,7 millioner kroner tilfalder Københavns Kommune. Ønsket er at bidrage til et løft af folkeskolen, men det kræver, at politikerne i København beslutter, at de ekstra midler skal ud til skolerne uden specifikke krav om anvendelse – så skolerne selv kan beslutte, hvordan de ekstra lærerressourcer skal anvendes.

 Af:  Katrine Fylking

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Der er hårdt brug for flere lærere

Det var en glædelig nyhed, da finanslovsforhandlingerne faldt på plads den 6. december, og lærermilliarden blev øremærket til, at kommunerne skal ansætte flere lærere – penge øremærket til løn og pension. Det er et krav fra folketinget, at der kommunalt skal redegøres for, hvordan midlerne er anvendt til ekstra lærerressourcer.

Der har længe været behov for flere lærere til at undervise i folkeskolen. Statistikken taler for sig selv. Her fremgår det, at der i 2020 er 19% færre lærere i folkeskolen end i 2009, og det skal ses i sammenhæng med, at opgaverne er øget markant gennem inklusionsloven og en kraftig forøgelse af elevernes timetal. Vi ved fra forskningen, at læreren er og bliver den vigtigste faktor for god undervisning, så det er ikke så underligt, at flere lærere til at undervise i folkeskolen er ønsket hos dem, som har en ambition om at løfte folkeskolen.

Skolerne træffer de bedste beslutninger

De københavnske politikere skal snart beslutte, hvordan midlerne skal benyttes på de københavnske skoler. Børne- og Ungdomsborgmester Jesper Christensen har meldt ud, at han ønsker, at de ekstra midler skal øremærkes flere lærere i indskolingen. Det kan give god mening på mange skoler, men for de skoler, som allerede har prioriteret en ekstra indsats på dette område, vil dette ikke være det optimale. Her vil det optimale muligvis være flere lærere på mellemtrinnet eller i udskolingen, eller det kan være et ønske om, at bringe ressourcen ind i den samlede fagfordeling med det sigte at nedbringe lærernes undervisningstimetal og dermed øge lærernes forberedelsestid. Sidstnævnte vil

være et stort behov på mange skoler. Jeg vil opfordre politikerne til at uddelegere beslutningskompetencen til skolerne. Det er på den enkelte skole forudsætningerne for at træffe de bedste beslutninger findes. Den konkrete viden om skolen og dens elever bør danne grundlag for, hvordan den samlede lærerarbejdstidsressource skal prioriteres, og hvordan den gør størst nytte.

A20 – lærernes professionelle dømmekraft skal i anvendelse

København har dygtige og kompetente lærere på skolerne. Lærere, som ønsker at bringe deres viden og kompetencer i spil. Det er beskrevet i lærernes centrale arbejdstidsaftale A20, at lærerne gennem samarbejde med skoleledelsen på skoleniveau skal prioritere lærerarbejdstidsressourcen. Det giver naturligvis god mening at lade det samme være gældende for de ekstra afsatte midler. Hermed vil der politisk udvises tillid til den enkelte skole og til den professionelle lærer. Hvis der derimod politisk vedtages specifikke krav til den enkelte skole i forhold til anvendelsen af de ekstra midler til flere lærere, så vil det opleves som endnu et led ind i skolernes stramme styring. Det ønsker jeg de københavnske folkeskoler væk fra. Der er intet, som viser, at det kan bidrage til et løft

af folkeskolen. Det er de professionelle lærere i samarbejde med deres skoleledelse, der træffer de bedste beslutninger for deres skole. Lad skolerne selv bestemme.

Følg KLF på Facebook

Tilmeld klfnet's nyhedsbrev

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.