Med den nyligt indgået budgetaftale om overførelsesmidlerne er der afsat ca. 17 millioner til trivselsfremmende aktiviteter for eleverne, hvilket absolut også er tiltrængt. Men hvis man for alvor mener, at dette er vejen frem, hvor ser vi så prioriteterne i forhold til de trivselsfremmende aktiviteter for personalet? Det er vel os, der skal stå i spidsen for at få samlet op på det seneste års konstante omskiftelighed.

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

”Mange elever mistrives.”

”Mange elever har svært ved at komme tilbage i skolen efter genåbningen.”

”Mange udskolingselever har bekymringer om de forestående afgangsprøver.”

Dette er nogle af de udsagn, vi den seneste tid har hørt i medierne. Og de vækker naturligvis grund til bekymring.

Men hvad mange glemmer er, at hvis vi erstatter ”elever” med ”lærere” eller ”bh.klasseledere” er udsagnene stadig lige sande. Og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis dette ikke snart for alvor kommer i fokus.

For hvis lærernes arbejdsvilkår ikke er i orden, så bliver det meget svært at løfte den opgave, det er at bringe vores elever godt og sikkert igennem både nedlukninger og genåbninger.

Ved et møde med arbejdsmiljørepræsentanterne i København lige før påske blev der udtrykt stor bekymring for de mange omstillinger, som lærerne har skullet igennem i løbet af det sidste år. Mange fortalte, at deres kolleger led af ”omstillingstræthed” og efterhånden havde rigtig ondt i arbejdsmiljøet. Nogle talte endda om, at mange havde sagt deres stillinger op på denne baggrund.

De nyuddannede lærere blev også fremhævet ved mødet, idet arbejdsmiljørepræsentanterne oplevede, at de er udsat for et særligt pres. De er startet deres arbejdsliv i en orkan af usikkerhed, hvor de med meget få erfaringer, og ingen nære kolleger har haft at trække på. Mange er blevet overladt alene derhjemme foran skærmen og har skulle drage deres første erfaringer med lærergerning virtuelt samtidigt med, at de har skulle omstille sig i et væk. Det er ikke til at bære, hvis de inden deres første år som lærere er afsluttet, allerede har ondt i arbejdslivet.

Min bekymring ligger ganske enkelt i, at hvis vi skal lykkes med at få ”eleverne tilbage til undervisningen med fornyet kraft”, som borgmester Jesper Christensen skrev i et facebookindlæg, så skal de bekymringer, som arbejdsmiljørepræsentanterne udtrykte på mødet i sidste uge imødekommes.

Jeg vil derfor kraftigt appellere til, at vores arbejdsgivere prioriterer og tager lærernes arbejdsmiljø og -vilkår meget alvorligt. Elevernes trivsel afhænger ganske enkelt af det.