På gårsdagens møde i Københavns Borgerrepræsentation blev det vedtaget, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal indgå i forhandlinger med KLF og Københavns Skolelederforening om en lokalaftale. Selvom partierne på forhånd var enige om indstillingen, løb debatten i en time.

Det var med fuld opbakning fra samtlige partier forud, da indstillingen om at pålægge Børne- og Ungdomsforvaltningen at indgå i forhandlinger om en lokalaftale med Københavns Lærerforening og Københavns Skolelederforening torsdag aften var på dagsordenen til borgerrepræsentationens møde.

Alligevel tog debatten om emnet en time. Flere af borgerrepræsentations-medlemmerne bemærkede fra talerstolen, at det var en smule morsomt at følge en debat, hvor alle som udgangspunkt var enige; ”der bliver kogt lige rigeligt suppe på noget, vi alle er enige om,” lød det blandt andet. Trods det gik bølgerne højt – især om ledelsesretten og æren i at være frontparti for en københavnsk lokalaftale.

Opbakning fra samtlige partier

Jonas Bjørn Jensen fra Socialdemokratiet indledte debatten med en understregning om, at den københavnske folkeskole er vigtig – og at han er imponeret over, hvor langt man i kommunen trods alt er nået, set i lyset af, hvor ny reformen er.

 ”Det er dygtige ledere og lærere, som sørger for, at det her virker. Men selvom vi mener, skolerne skal have ro, skal vi også justere på ting, som ikke giver rammer til god undervisning. Her giver mange lærere, ledere og fagforeninger udtryk for, at tilstedeværelsespligten i forståelsespapiret er for firkantet og for stramt formuleret. Derfor skal det afløses af en lokalaftale, som kan løsne grebet om tilstedeværelsespligten,” sagde han og tilføjede:

”Vi bakker – med alle andre partier herinde – op om det. Det er vigtigt, at vi alle sammen står inde for det her.”

Herefter fulgte en række bemærkninger fra de forskellige partier. Gorm Anker Gunnarsen fra Enhedslisten understregede, at de som enligt parti i 33 måneder har kæmpet for en genopretning af aftaleretten – og at han i øvrigt håber, en lokalaftale kan gøre op med det alvorlige problem, der har været siden sommeren 2014; uforberedt undervisning.

SE debatten her: KK WebTV (du kan springe frem til punktet i dagsordnen til højre for afspilleren)

Henrik Nord fra Radikale forklarede, hvordan partiet havde stillet et forslag til Børne- og Ungdomsudvalget om en lokalaftale, men at det snævre flertal havde fået dem til i stedet at arbejde for en indstilling med en stærkere politisk kapital bag sig.

”Derfor har vi brugt ugen på at forsøge at skabe en fælles indstilling til en lokalaftale. Det lykkedes – og vi er stolte. Det er dejligt, vi kan se, hvad vi er enige om, i stedet for at sidde i hvert vores ringhjørne og være uenige. Tak til de partier, som har været konstruktive i processen,” sagde han.

Hvem kan tage æren?

Et af de helt store debatemner var, hvilket parti der kan tage æren for aftalen – og under debatten lagde stort set alle partier billet ind på det. Også to borgmestre kom her på banen.

”Vi kan alle sammen tage æren for, at vi er nået hertil, og vi har sammen brugt lang tid på at forhandle det på plads,” lød det fra børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V), mens beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) kommenterede:

”Det er imponerende, så mange der pludselig tager æren, uagtet at de tidligere har ment noget andet. Men det er dejligt, at vi nu endelig taler substans i denne – tidligere hårde – debat”.

Debatten medførte også, at mange partier sendte spidse kommentarer mod andre for det, der blandt andet blev kaldt ”et studie udi begrebet kovending”. Dog lagde langt de fleste i deres oplæg dog også vægt på, hvor vigtigt det var, at alle partierne samlet stod bag indstillingen, så København ligesom en lang række af landets øvrige kommuner kan få sig en attraktiv lokalaftale.

Ultimativ ledelsesret eller ej?

Det andet helt store debatemne, som trak mange politikere til talerstolen af flere omgange, var formuleringen om såkaldt ”ultimativ ledelsesret til skolelederne” fra Radikales oprindelige forslag til indstillingen. Især SF’s Klaus Mygind argumenterede imod.

”Som jeg læste Radikales forslag, så var kernen den ultimative ledelsesret til skolelederne. Grunden til, vi gik imod forslaget, var, at det ville decentralisere ved at give lederne den ultimative ledelsesret. Det blev tyndt – et forslag uden indhold. Derfor ville vi lave en ny aftale, og det har vi gjort. Vi bygger i stedet på med-udvalget og demokrati på arbejdspladsen,” sagde Klaus Mygind. 

Dansk Folkepartis Henrik Svendsen var enig i, at skolelederne ikke skal have den ultimative ledelsesret på skolerne. Han understregede desuden, at de ønskede en aftale, som skulle være juridisk bindende i modsætning til forståelsespapiret.

Anna Mee Allerslev (R) undrede sig over, at der blev tordnet mod deres oprindelige forslag på grund af netop medinddragelsen, som ifølge hende allerede var nævnt i forslaget.

”Det, der virker på Østerbro, virker ikke nødvendigvis i Tingbjerg, så vi insisterer på, at lokal ledelse er det bedste,” sagde hun.

Konservative var kun på talerstolen en enkelt gang – med en bemærkning fra Nishandan Ganesalingam om, at Konservative er glade for, at det er endt med et forslag, som afværger, at hver skoleleder skal forhandle med KLF individuelt. Det er en ineffektiv brug af skolelederens tid og spild af skattekroner, påpegede han.

Til debatten om ledelsesretten kom også børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V) med sine kommentarer:

”Skolelederne er ikke uddannet til at kunne stå imod KLFs store maskine, der går ind og forhandler. Forhandlingen skal ske i det rum, det giver mening; nemlig med forvaltningen. Derfor havde vi svært ved at forstå det oprindelige forslag,” sagde hun og tilføjede:

”Og så bliver Radikale og Enhedslisten nødt til at forstå forskellen på en lokalaftale og lokale aftaler – hvis vi skal bruge de næste måneder på at diskutere forskellen på det, så bliver jeg træt!”

Borgmester: Tal ikke den københavnske folkeskole ned

Pia Allerslev (V) kom også med en opsang til de partier, som – ifølge hende – har haft lidt for meget fokus på at tale de københavnske folkeskoler ned. For de er gode, understregede hun.

”Der er sket en kæmpe, kæmpe forbedring af den københavnske folkeskole, som både skoleledere, lærere og pædagoger kan tage ansvaret for. I stedet for at tale skolen ned, skal vi holde snuden i sporet. Nu handler det om elevernes faglighed, nogle ordentlige arbejdsvilkår og at vi skal have løftet den københavnske folkeskole,” sagde borgmesteren.

Men beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev (R) mente ikke, det var over grænsen at tale om folkeskolens problemer – heller ikke selvom det er gået fremad, som hun gav Pia Allerslev ret i.

”Vi har en af de dyreste folkeskoler, og derfor peger pilen kun én vej, når det ikke går, som vi kunne ønske – på os politikere. Hvis vi skal være vores ansvar bevidst, må vi kigge på de rammer, der er opstillet. Der mener vi ikke, at det nuværende forståelsespapir er nok.” 

Efter debatten blev indstillingen vedtaget uden afstemning, med protokolkommentarer fra Enhedslisten, Radikale, Dansk Folkeparti samt en samlet fra Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Venstre. 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.