Coronavirus er ligeglad med alder, køn og fag – den kan ramme alle. Derfor bliver vi som borgere bedt om at holde afstand, vaske hænder, spritte af, hoste og nyse i ærmet, begrænse antallet af kontakter, undgå større forsamlinger og lade os teste ved den mindste mistanke om smitte.

I skolen kører alting stort set videre, som om virus ikke kan komme forbi skoleporten. I folkeskolen er det mere end svært at overholde afstandskrav og sikre god håndhygiejne. Her er elever og lærere udsatte for smittefare som få andre steder i landet. Her er ikke krav om mundbind og tydelige afstandskrav. Her skal man forsøge at få alting til at køre videre efter de almindelige regler og bestemmelser. Skoleledere og lærere gør alt, hvad de kan for, at skoledagen kan gennemføres som før corona, men det har sin pris, og den er ved at være for høj.

Lærerne er bekymrede. Nogle er direkte bange for, hvad der sker, hvis de bliver syge. Bekymringerne er helt reelle. Det er ikke en virus, man skal tage let på. Den rammer alle befolkningsgrupper – ikke kun særligt udsatte, ældre og svage, men også helt unge, der flere måneder efter sygdommen stadigvæk kæmper med senfølgerne af corona.

 

Hvorfor er skolen undtaget?

Når man stort set alle andre steder i hovedstaden har særlige krav og restriktioner i offentlig transport, på barer, restauranter og steder, hvor der er mange samlet, hvorfor accepterer man så samtidigt, at man kan være samlet 25 til 30 mennesker på få kvadratmeter hver dag uden sikkerhedskrav?   

Anbefalingen fra Børne- og Undervisningsministeriet er et begrænset antal kontakter. Som lærer går man ind og ud af klasselokaler og møder dagligt op mod 100 elever på helt tæt hold. Smittekæden kan være enorm, hvis man medregner børnenes forældre, deres kolleger osv.

Der er på nuværende tidspunkt alt for frie fortolkningsmuligheder, når det kommer til skolernes håndtering af myndighedernes anbefalinger. Det går ikke med formuleringer som ’bør’ og ’så vidt muligt’, eller at anbefalingen om en meters afstand kan afviges på skoleområdet. Der er brug for klare, ens og utvetydige rammer, så alle kan komme sikkert i skole og på arbejde.

Samtidigt skal Børne- og Undervisningsministeriet erkende, at de almindelige bestemmelser for undervisningen og eksamen er helt urealistiske i en tid, hvor det er mere end svært at drive forsvarlig skole på almindelige vilkår.

Tag nu eleverne og skolens ansattes bekymringer alvorligt, og indfør en sikker skole i en usikker tid. Ansvaret skal ikke alene placeres hos ledelsen, de tillidsvalgte og resten af personalet.